Spring til hovedindhold

Guide til de 4 faser

Når dit barn mistrives, er det svært at vide, hvor du er i forløbet. Her kan du læse om de fire faser, så du ved, hvad der sker — og hvad du selv kan gøre.

1

Bekymring

Du mærker noget er svært. Du leder efter hvor du skal starte. Måske har du allerede talt med venner eller familie om det.

Hvad du kan gøre

  • Skriv ned, hvad du ser — det hjælper dig at huske, når du skal tale med fagfolk
  • Tal med dit barns pædagog eller lærer om dine bekymringer
  • Kontakt din kommune, hvis du vil vide mere om dine muligheder
2

Skole eller institution

Møder og dialog med skole, dagpleje eller børnehave om dit barns trivsel. Der kan være handleplaner eller aftaler om støtte i hverdagen.

Hvad du kan gøre

  • Bed om et møde og forbered dine spørgsmål på forhånd
  • Spørg efter en skriftlig handleplan, så I har fælles aftaler
  • Hvis skolen ikke handler, kan du selv bede om en PPR-vurdering
3

PPR eller kommunen arbejder med sagen

Indstilling, vurdering, ventetid og partshøring. Du følger sagen mens myndighederne arbejder — frem mod en eller flere afgørelser.

Hvad du kan gøre

  • Spørg PPR eller kommunen om en tidsplan, så du ved, hvad du kan forvente
  • Brug ventetiden til at samle dokumentation (notater, udtalelser)
  • Du har krav på partshøring — kommunen skal høre dig, inden de beslutter
  • Afgørelsen skal være skriftlig med en begrundelse og klagevejledning
  • Brug vores Tjek din afgørelse-værktøj til at se, om alt er i orden
4

Få sagen prøvet

Du kan få en afgørelse prøvet — fx en PPV med fejl, et afslag eller en afgørelse, du er uenig i. Det kaldes en klage eller anke, og det er din ret. Det kan ske flere gange i forløbet og parallelt med, at sagen kører videre.

Hvad du kan gøre

  • Du har 4 uger fra afgørelsens dato til at få den prøvet — det kaldes klagefristen
  • Brug vores brevskabeloner, så du har en konkret handleplan for, hvad brevet skal indeholde
  • Brevet sendes til kommunen, som er forpligtet til at videresende det til Ankestyrelsen

Adgang gives manuelt i pilotfasen

Hvis du ønsker adgang til værktøjet, skal du først forespørge en invitation. Har du allerede fået adgang, kan du logge ind her.