Ordbog

En let undersøgelse af, hvad barnet og familien har brug for. Den er mindre end en børnefaglig undersøgelse. Kommunen taler med jer og ser på, hvad der kan hjælpe.

Barnets Lov § 19

Kommunens beslutning i dit barns sag. Det er svaret, du får, når kommunen har set på sagen.

Læs mere →

Står for "Adfærd, Kontakt og Trivsel". Det er en lærer eller pædagog på skolen, som hjælper børn, der har det svært. Du kan bede skolen om et møde med AKT.

Din ret til at se alle papirer i din sag.

Læs mere →

Den øverste klageinstans. De vurderer om kommunen har fulgt loven. Det tager typisk 21 uger.

Læs mere →

Kommunens plan for den hjælp, dit barn skal have. Den afløser det, der før hed en handleplan. Kommunen laver den ikke altid — men du kan bede om en.

Barnets Lov § 91-92

Den korte tekst hvor kommunen viser hvorfor de tog en beslutning. Den skal være tydelig.

Læs mere →

Skolens ord for meget ulovligt fravær. Ved 10 procent på et kvartal skal skolen advare jer. Ved 15 procent skal skolen give kommunen besked.

Folkeskoleloven § 39; Barnets Lov § 134

Læs mere →

En gratis og uvildig hjælp i mange kommuner. Kan hjælpe, hvis din sag er kørt fast, eller du føler dig dårligt behandlet. Findes ikke i alle kommuner.

Står for "Børne- og Ungdomspsykiatrien". Det er den del af sygehuset, der udreder børn og unge, som har det svært psykisk. Barnet skal henvises dertil, oftest af lægen.

En grundig vurdering af barnets behov. Kommunen taler med barnet, forældrene og fagfolk. Den skal være færdig inden 4 måneder.

Barnets Lov § 20

Læs mere →

En skole hvor barnet får undervisning og behandling ét sted. Barnet går i en lille gruppe. Kommunen finder pladsen og betaler, og du skal altid sige ja først.

Barnets Lov § 32; Folkeskoleloven § 20, stk. 5

Læs mere →

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. En gratis rådgivning, der hjælper dig med at forstå dine rettigheder og navigere i systemet.

Læs mere →

Undervisning hvor barnet er alene med en lærer. Det er en løsning for en kort tid — ikke et mål. Barnet har stadig ret til et fuldt skoletilbud.

Specialundervisningsbekendtgørelsen § 12, stk. 2

En konkret hjælp som kommunen giver. Det kan være støtte i hjemmet, aflastning eller anbringelse.

Barnets Lov § 32

Læs mere →

Loven der beskytter dig som borger. Den siger, at kommunen skal høre dig, give dig en begrundelse og fortælle dig, hvordan du klager.

Når et barn slipper for et fag eller en del af skoledagen. Det kræver dit ja og en vurdering fra PPR. Fritagelse må ikke træde i stedet for den støtte, barnet har krav på.

Specialundervisningsbekendtgørelsen § 13

Når du klager, skal kommunen først se på sagen igen. Det kaldes en genvurdering. Din klage er altså ikke væk — den er i gang.

Læs mere →

En plan for den hjælp, barnet skal have. Skolen bruger tit ordet om en plan mod fravær. I kommunens sager hedder den i dag barnets plan.

Når en fagperson sender et barn videre til hjælp et andet sted. For eksempel fra læge til psykolog.

Læs mere →

Når en sag sendes tilbage til kommunen. De skal vurdere den på ny.

Integrated Children's System. Den udredningsmetode kommunerne bruger ved børnefaglig undersøgelse (Barnets Lov § 20). Den ser på barnets behov, forældrekompetencer og familieforhold. Cirka 90 ud af 98 kommuner bruger ICS.

Et forslag fra fagfolk om hvad et barn bør have af hjælp. PPR laver tit en indstilling til skolen.

Den tid du har til at klage, efter du har fået en afgørelse.

Læs mere →

Et uafhængigt organ der behandler klager over kommunens afgørelser om specialundervisning.

Læs mere →

Den vej din klage følger fra kommunen til Ankestyrelsen. Du klager altid til kommunen først — de sender den videre, hvis de fastholder.

Læs mere →

Den del af en afgørelse, der viser dig, hvordan du klager, hvis du er uenig.

Læs mere →

Et brev fra lægen om dit barns helbred. Skolen kan bede om et, hvis barnet er væk i mere end to uger. Spørg altid, hvem der skal betale.

Folkeskoleloven § 39, stk. 2

Tilbud der ligger mellem en almindelig klasse og en specialklasse. Det kan være to lærere i klassen eller små hold. Ordet står ikke i loven — dit barns rettigheder er de samme.

Når et barn ikke har det godt over længere tid. Det kan vise sig som tristhed, uro, vrede eller ondt i maven. Mistrivsel er et signal — ikke en diagnose.

Et sted i staten eller en kommune som kan træffe valg. Kommuner er myndigheder.

Når et barn i en periode går færre timer i skole. Det kræver en klar plan, og det skal være for en tid. Målet skal altid være flere timer igen — ikke færre.

Folkeskoleloven § 16 b

Et møde om dit barn, hvor både du og fagfolk er med. Det kan være skolen, PPR eller en rådgiver fra kommunen. Målet er at finde løsninger sammen.

Kommunen skal skrive vigtige mundtlige oplysninger ned. Det gælder fx det, du siger på et møde eller i telefonen. Du kan bede om at se notatet.

Offentlighedsloven § 13

Om en klage sætter kommunens valg på pause. Det gør den som regel ikke. Valget gælder derfor, mens klagen bliver behandlet.

Din ret til at se, hvad der står i din sag. Du skal have lov at svare, før kommunen bestemmer noget. Så er du sikker på, at de kender hele billedet.

Læs mere →

En person du vælger til at føre din sag for dig. Det kræver en fuldmagt. En partsrepræsentant kan mere end en bisidder — fx skrive og klage for dig.

Læs mere →

Står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det er en del af kommunen. De hjælper skolen og dig, når dit barn har det svært.

Folkeskoleloven § 3

Læs mere →

En afgørelse fra Ankestyrelsen, som alle kommuner skal rette sig efter. Du kan pege på den i din egen sag og i en klage.

Dine rettigheder som borger. Kommunen skal behandle din sag korrekt og overholde fristerne.

Retssikkerhedsloven § 3

Læs mere →

Den årlige vurdering af, om barnets særlige tilbud stadig passer. Det betyder ikke, at tilbuddet bare stopper. Du skal høres, før noget ændres.

Specialundervisningsbekendtgørelsen § 7

Den person i kommunen, som har ansvaret for dit barns sag. Kaldes i dag ofte en børne- og ungerådgiver. Du har ret til at vide, hvem det er.

Dit ja til, at noget må ske. Hjælp efter Barnets Lov kræver som regel dit samtykke. I skolen skal store valg ske i samråd med dig — dit nej vejer tungt.

Kommunens første, hurtige kig på en underretning. Her ser de, om der skal ske mere. Det er trin ét — før en afdækning eller en større undersøgelse.

Barnets Lov § 18

En ny vurdering fra en anden fagperson. Du kan bede om det, hvis du er i tvivl om et svar fra fx lægen eller psykiatrien.

Ekstra hjælp i skolen til børn med særlige behov. Det kan være en støttelærer, en særlig plads eller en specialklasse.

Læs mere →

Særlig hjælp i skolen til børn med store behov. Det kan være ekstra timer eller en specialklasse.

Læs mere →

Når en højere instans giver kommunen ret. Afgørelsen står ved magt.

Fagfolk må ikke dele private ting om jer uden grund. Skole, PPR og kommune må kun dele det, der er brug for. Tit skal de have dit samtykke først.

Forvaltningsloven § 27

En grundig undersøgelse af, hvad barnet har brug for. Ordet bruges mest i psykiatrien, fx ved ADHD eller autisme. En udredning ender med et svar og ofte et råd om hjælp.

En besked til kommunen om, at nogen er bekymret for et barn. Det er ikke en anklage. Fagfolk har pligt til at sende den. Oftest fører den til et tilbud om hjælp.

Barnets Lov § 133

Læs mere →

Den proces hvor kommunen beslutter, om et barn skal have et særligt tilbud. Det sker tit i et udvalg, som kaldes et visitationsudvalg.

En test, der viser, hvordan et barn tænker og lærer. Den ser på sprog, logik og hukommelse. PPR bruger den til at forstå barnet bedre.