Ordbog

En let undersøgelse af, hvad barnet og familien har brug for. Den er mindre end en børnefaglig undersøgelse. Kommunen taler med jer og ser på, hvad der kan hjælpe.

Barnets Lov § 19

Kommunens formelle beslutning om dit barns sag. Den skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og klagevejledning.

Forvaltningsloven § 22-25

Din ret til at se alle papirer i din sag. Kommunen skal svare inden 7 arbejdsdage.

Forvaltningslovens § 9

Den øverste klageinstans. De vurderer om kommunen har fulgt loven. Det tager typisk 21 uger.

Kommunens plan for den hjælp, dit barn skal have. Den afløser det, der før hed en handleplan. Kommunen laver den ikke altid — men du kan bede om en.

Barnets Lov § 91-92

Den korte tekst hvor kommunen viser hvorfor de tog en beslutning. Den skal være tydelig.

Forvaltningsloven § 22-24

Skolens ord for meget ulovligt fravær. Ved 10 procent på et kvartal skal skolen advare jer. Ved 15 procent skal skolen give kommunen besked.

Folkeskoleloven § 39; Barnets Lov § 134

En gratis og uvildig hjælp i mange kommuner. Kan hjælpe, hvis din sag er kørt fast, eller du føler dig dårligt behandlet. Findes ikke i alle kommuner.

En grundig vurdering af barnets behov. Kommunen taler med barnet, forældrene og fagfolk. Den skal være færdig inden 4 måneder.

Barnets Lov § 20

En skole hvor barnet får undervisning og behandling ét sted. Barnet går i en lille gruppe. Kommunen finder pladsen og betaler, og du skal altid sige ja først.

Barnets Lov § 32; Folkeskoleloven § 20, stk. 5

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. En gratis rådgivning, der hjælper dig med at forstå dine rettigheder og navigere i systemet.

Undervisning hvor barnet er alene med en lærer. Det er en løsning for en kort tid — ikke et mål. Barnet har stadig ret til et fuldt skoletilbud.

Specialundervisningsbekendtgørelsen § 12, stk. 2

En konkret hjælp som kommunen giver. Det kan være støtte i hjemmet, aflastning eller anbringelse.

Barnets Lov § 32

Loven der beskytter dig som borger. Den siger, at kommunen skal høre dig, give dig en begrundelse og fortælle dig, hvordan du klager.

Når et barn slipper for et fag eller en del af skoledagen. Det kræver dit ja og en vurdering fra PPR. Fritagelse må ikke træde i stedet for den støtte, barnet har krav på.

Specialundervisningsbekendtgørelsen § 13

Når du klager, skal kommunen først se på sagen igen. Det kaldes en genvurdering. Din klage er altså ikke væk — den er i gang.

Retssikkerhedsloven § 66

En plan for den hjælp, barnet skal have. Skolen bruger tit ordet om en plan mod fravær. I kommunens sager hedder den i dag barnets plan.

Når en fagperson sender et barn videre til hjælp et andet sted. For eksempel fra læge til psykolog.

Når en sag sendes tilbage til kommunen. De skal vurdere den på ny.

Integrated Children's System. Den udredningsmetode kommunerne bruger ved børnefaglig undersøgelse (Barnets Lov § 20). Den ser på barnets behov, forældrekompetencer og familieforhold. Cirka 90 ud af 98 kommuner bruger ICS.

Et forslag fra fagfolk om hvad et barn bør have af hjælp. PPR laver tit en indstilling til skolen.

Den tid du har til at klage. Den er som regel fire uger fra du fik afgørelsen.

Forvaltningsloven § 25

Et uafhængigt organ der behandler klager over kommunens afgørelser om specialundervisning.

Den vej din klage følger fra kommunen til Ankestyrelsen. Du klager altid til kommunen først — de sender den videre, hvis de fastholder.

Retssikkerhedsloven § 60

Den del af en afgørelse, der forklarer hvordan du klager. Den skal stå i alle afgørelser.

Forvaltningsloven § 25

Et brev fra lægen om dit barns helbred. Skolen kan bede om et, hvis barnet er væk i mere end to uger. Spørg altid, hvem der skal betale.

Folkeskoleloven § 39, stk. 2

Tilbud der ligger mellem en almindelig klasse og en specialklasse. Det kan være to lærere i klassen eller små hold. Ordet står ikke i loven — dit barns rettigheder er de samme.

Når et barn ikke har det godt over længere tid. Det kan vise sig som tristhed, uro, vrede eller ondt i maven. Mistrivsel er et signal — ikke en diagnose.

Et sted i staten eller en kommune som kan træffe valg. Kommuner er myndigheder.

Når et barn i en periode går færre timer i skole. Det kræver en klar plan, og det skal være for en tid. Målet skal altid være flere timer igen — ikke færre.

Folkeskoleloven § 16 b

Et møde om dit barn, hvor både du og fagfolk er med. Det kan være skolen, PPR eller en rådgiver fra kommunen. Målet er at finde løsninger sammen.

Kommunen skal skrive vigtige mundtlige oplysninger ned. Det gælder fx det, du siger på et møde eller i telefonen. Du kan bede om at se notatet.

Offentlighedsloven § 13

Om en klage sætter kommunens valg på pause. Det gør den som regel ikke. Valget gælder derfor, mens klagen bliver behandlet.

Din ret til at se de oplysninger, kommunen har i din sag, og komme med dine bemærkninger, før de træffer en afgørelse. Det er din sikkerhed for, at beslutninger sker på det rigtige grundlag.

Forvaltningsloven § 19

En person du vælger til at føre din sag for dig. Det kræver en fuldmagt. En partsrepræsentant kan mere end en bisidder — fx skrive og klage for dig.

Forvaltningsloven § 8

Står for "Pædagogisk Psykologisk Rådgivning". Det er en afdeling i kommunen, der hjælper skoler og forældre, når et barn har brug for særlig støtte eller trives dårligt.

Folkeskoleloven § 3

En afgørelse fra Ankestyrelsen, som alle kommuner skal rette sig efter. Du kan pege på den i din egen sag og i en klage.

Dine rettigheder som borger. Kommunen skal behandle din sag korrekt og overholde fristerne.

Retssikkerhedsloven § 3

Den årlige vurdering af, om barnets særlige tilbud stadig passer. Det betyder ikke, at tilbuddet bare stopper. Du skal høres, før noget ændres.

Specialundervisningsbekendtgørelsen § 7

Den person i kommunen, som har ansvaret for dit barns sag. Kaldes i dag ofte en børne- og ungerådgiver. Du har ret til at vide, hvem det er.

Dit ja til, at noget må ske. Hjælp efter Barnets Lov kræver som regel dit samtykke. I skolen skal store valg ske i samråd med dig — dit nej vejer tungt.

Kommunens første, hurtige kig på en underretning. Her ser de, om der skal ske mere. Det er trin ét — før en afdækning eller en større undersøgelse.

Barnets Lov § 18

En ny vurdering fra en anden fagperson. Du kan bede om det, hvis du er i tvivl om et svar fra fx lægen eller psykiatrien.

Ekstra hjælp i skolen til børn med særlige behov. Det kan være en støttelærer, en særlig plads eller en specialklasse.

Folkeskoleloven § 3, stk. 2

Særlig hjælp i skolen til børn med store behov. Det kan være ekstra timer eller en specialklasse.

Folkeskoleloven § 20

Når en højere instans giver kommunen ret. Afgørelsen står ved magt.

Hjælp som kommunen giver for at støtte barnet og familien. Det kan være samtaler eller en kontaktperson.

Barnets Lov § 32

Fagfolk må ikke dele private ting om jer uden grund. Skole, PPR og kommune må kun dele det, der er brug for. Tit skal de have dit samtykke først.

Forvaltningsloven § 27

En grundig undersøgelse af, hvad barnet har brug for. Ordet bruges mest i psykiatrien, fx ved ADHD eller autisme. En udredning ender med et svar og ofte et råd om hjælp.

En besked til kommunen om, at nogen er bekymret for et barn. Det er ikke en anklage. Det er en pligt for fagfolk.

Barnets Lov § 133

Den proces hvor kommunen beslutter, om et barn skal have et særligt tilbud. Det sker tit i et udvalg, som kaldes et visitationsudvalg.

En test, der viser, hvordan et barn tænker og lærer. Den ser på sprog, logik og hukommelse. PPR bruger den til at forstå barnet bedre.