Muligheder
Det, I kan bede om, og det, I kan søge om. Om det passer på jeres barn, vurderer skolen eller kommunen ud fra jeres situation.
Alle muligheder
Økonomisk støtte
Merudgifter · Penge til udgifter ved støtten fra kommunen · …3
Merudgifter
I kan søgeÆndret i 2025Hjælp til de ekstra udgifter, dit barn har
Har I ekstra udgifter på grund af barnet, fx til taxa, særlig kost eller medicin, kan du søge om penge til dem. Barnet behøver ikke en diagnose, men det skal have det meget svært i hverdagen, og det skal typisk vare mindst et år. Udgifterne skal også nå op over en vis grænse. Når udgifterne når grænsen, får I et fast beløb hver måned. Har I meget store udgifter, kan I søge om at få dem dækket.
Søg via kommunen gennem borger.dk
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 86
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.«
»Kommunalbestyrelsen yder kompensationsydelsen efter stk. 1, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Ydelsen udgør et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned.«
»Med langvarig lidelse forstås, at lidelsen normalt skønnes at vare et år eller mere.«
»Det er ikke en forudsætning for at være en del af målgruppen for indsatser efter kapitel 8 i barnets lov om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier, at barnet eller den unge har en diagnose fra det sundhedsfaglige system«
»skal kommunalbestyrelsen uden yderligere sagsbehandling udbetale det beløb, der er nævnt i § 86, stk. 2«
»2) Kompensationsberettigende udgifter til medicin.«
Det har Ankestyrelsen slået fast
Jeres barn skal ikke have en diagnose, for at I kan få hjælp. Det, der tæller, er, hvordan barnet har det i hverdagen.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse.«
Har I udgifter til kørsel til fx familiebehandling, ser kommunen først, om I kan få støtte til dem. Får I nej, skal kommunen selv se, om kørslen kan dækkes som merudgift.
»Hvis betingelserne for økonomisk støtte ikke er opfyldte fx fordi forældremyndighedsindehaveren selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne, skal kommunen af egen drift forholde sig til, om forælderen kan bevilges hjælp efter reglerne om merudgifter.«
I kan have ret til hjælp, selv om jeres barn endnu ikke har prøvet medicin. Men tror lægen, at medicinen hjælper inden for kort tid, kan kommunen sige nej for nu.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om medicinsk behandling eller en operation kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.«
Har kommunen sagt, at jeres barn har en stor og varig vanskelighed, gælder samme vurdering, når I søger om anden hjælp. Det kan I henvise til.
»Ordlyden ”betydelig og varigt nedsat funktionsevne” har samme betydning i alle de handicapkompenserende bestemmelser i barnets lov kapitel 8, hvor formuleringen er anvendt, herunder i bestemmelserne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsberettigende ydelser.«
Søger I om penge, skal jeres barn som regel ikke tale med kommunen. Men kan svaret påvirke, hvordan jeres barn har det, skal kommunen høre jeres barn.
»Kravet om inddragelse af barnet eller den unge gennem direkte kontakt gælder som udgangspunkt ikke, når kommunen træffer beslutninger eller afgørelser, som udelukkende handler om barnets eller den unges forældres økonomiske forhold.«
Penge til udgifter ved støtten fra kommunen
I kan søgeNår I ikke selv har pengene
Får jeres barn støtte fra kommunen, kan støtten koste jer penge. Det kan fx være en sport eller en efterskole, som er en del af hjælpen. Har I ikke selv pengene, kan kommunen betale. Så ser kommunen på jeres økonomi og på, om udgiften vil vælte et budget, der ellers hænger sammen. Det kaldes en trangsvurdering. Kommunen bestemmer selv, om den vil give pengene, så skriv til kommunen, hvad det koster, og hvorfor jeres barn har brug for det.
Spørg jeres sagsbehandler i kommunen
Det står i kilderneBarnets Lov § 35 stk. 4 nr. 1
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til dækning af følgende udgifter, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte:«
»1) Udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk. 1, i denne lov eller foranstaltninger efter § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
»Der kan eksempelvis være tale om dækning af udgifter til f.eks. fritidsaktiviteter, efterskoleophold m.v., der indgår som en del af den støttende indsats.«
»Støtte efter stk. 4, nr. 1-3, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne.«
»Det afgørende for bedømmelsen af den økonomiske trang er, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det er i øvrigt op til kommunen at fastlægge, hvordan den økonomiske beregning skal foretages.«
Det har Ankestyrelsen slået fast
Mister I løn i en kortere periode, fordi I er med i familiebehandling, kan kommunen dække tabet. Men kommunen gør det kun, hvis I ikke selv har penge nok til at klare tabet.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Hvis en forældremyndighedsindehaver har udgifter i forbindelse med, at man deltager i en foranstaltning med sit barn, for eksempel familiebehandling, kan man kun få økonomisk støtte, hvis man ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgiften.«
Hjælp til at betale SFO
I kan søgeFriplads efter indkomst eller barnets behov
Kan I ikke betale fuld pris for SFO, kan I søge om friplads, og der er tre slags. Den første afhænger af jeres indkomst, og den søger I digitalt hos kommunen. Den anden er for et barn, der særligt har brug for SFO, når prisen gør det svært at gå der. Den tredje er for et barn med en stor og varig nedsat funktionsevne, som går i SFO af hensyn til sin behandling, og så betaler kommunen halvdelen. Går barnet i fri- eller privatskole, gælder andre regler.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Søg friplads hos kommunen
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 50 stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.«
»2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, 3) behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et fritidshjem, eller 4) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i fritidshjem må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et fritidshjem.«
»Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-5, udgør kommunalbestyrelsens behandlingsmæssige fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 63, nr. 3, et beløb, der svarer til 50 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling«
»Ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud, jf. § 50, stk. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).«
Arbejdsliv
Tabt arbejdsfortjeneste · Sygedagpenge ved egen sygdom · …3
Tabt arbejdsfortjeneste
I kan søgeDækning af indtægt, når du må blive hjemme
Må du blive hjemme fra dit arbejde for at passe dit barn, kan du søge om at få dækket det, du mister i indtægt, op til et loft. Det gælder også, hvis du er selvstændig, og så ser kommunen på dit regnskab. Barnet behøver ikke en diagnose, men det skal have det meget svært i hverdagen, og det skal typisk vare mindst et år. Det skal også være nødvendigt, at barnet passes hjemme, og bedst, at det er dig, der passer barnet. Kommunen bør sige, hvad I kan få i stedet, fx afløsning, hvor en anden passer barnet. Stopper hjælpen, får du den stadig i 14 uger, men ikke, når jeres barn er fyldt 18 år.
Søg via kommunen gennem borger.dk
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 87
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende lidelse, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.«
»Ydelsen efter stk. 1 fastsættes på baggrund af forælderens tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 34.055 kr. om måneden (2023-niveau).«
»Det er ligeledes en forudsætning for at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at pågældende har et indtægtstab ved at passe barnet. Indtægtstabet kan være både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende.«
»Ved ”langvarig lidelse” forstås at lidelsen normalt skønnes at vare et år eller mere.«
»Nogle forældre har et stort ønske om at kunne bevare deres arbejde, og ingen bør tvinges til at opgive deres arbejde, såfremt hjælpen kan ydes på anden måde. […] Der kan også tilbydes anden form for aflastning eller afløsning i hjemmet, som beskrevet i punkt 129-132, støtteophold efter § 32 i barnets lov eller ledsagelse af barnet eller den unge efter § 89 i barnets lov.«
»Kommunalbestyrelsen skal udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.«
Det har Ankestyrelsen slået fast
Jeres barn skal ikke have en diagnose, for at I kan få hjælp. Det, der tæller, er, hvordan barnet har det i hverdagen.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse.«
Kommunen ser på hele barnets hverdag og ikke kun på fraværet. Skriv derfor om hele ugen, også om det, der er svært efter skole og i fritiden.
»Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende.«
Som regel kan I kun få hjælp fra den dag, I søger. Men har kommunen vejledt jer forkert, kan I få hjælp fra en tidligere dag, så søg så tidligt, I kan.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Hvis der er tale om en akut/uopsættelig udgift, fejlagtig vejledning fra kommunens side, eller en ansøgning om en løbende ydelse, der er forholdsvis nøje beskrevet i loven, vil der efter en konkret vurdering kunne ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden borgeren har søgt kommunen om hjælp.«
Kan jeres barn ikke være alene efter skole, og har kommunen ikke et andet tilbud, kan I søge om tabt arbejdsfortjeneste, indtil jeres barn får en plads. Ventetid alene er ikke nok.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde peget på et alternativ til den nødvendige voksenstøtte til sønnen.«
Selv om jeres barn er i skole hele dagen, kan I stadig have brug for tabt arbejdsfortjeneste. Hjælpen kan nemlig også gå til andet end at passe jeres barn.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Selvom barnet er i skole eller daginstitution en hel dag, kan der være behov for tabt arbejdsfortjeneste til andre formål end pasning og hjemmetræning af barnet.«
Tabt arbejdsfortjeneste stopper, når jeres barn fylder 18 år. Tal derfor i god tid med jeres unge og med kommunen om den hjælp, der kan komme bagefter.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører, når barnet fylder 18 år.«
Sætter kommunen jeres timer meget ned, får I fuld hjælp i nogle uger endnu. Så kan I nå at finde en ny hverdag, før pengene bliver færre.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at dækningen for tabt arbejdsfortjeneste var blevet nedsat med 13½ time om ugen.«
I kan have ret til hjælp, selv om jeres barn endnu ikke har prøvet medicin. Men tror lægen, at medicinen hjælper inden for kort tid, kan kommunen sige nej for nu.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om medicinsk behandling eller en operation kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.«
Har kommunen sagt, at jeres barn har en stor og varig vanskelighed, gælder samme vurdering, når I søger om anden hjælp. Det kan I henvise til.
»Ordlyden ”betydelig og varigt nedsat funktionsevne” har samme betydning i alle de handicapkompenserende bestemmelser i barnets lov kapitel 8, hvor formuleringen er anvendt, herunder i bestemmelserne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsberettigende ydelser.«
Sygedagpenge ved egen sygdom
I kan søgeHvis du selv er blevet syg af stress
Er du selv blevet syg af presset derhjemme, fx af stress eller depression, kan du have ret til sygedagpenge, men barnets sygdom alene giver dem ikke. Sig det til jobbet hurtigst muligt og senest 2 timer efter, at din arbejdsdag starter. Bestil også tid hos egen læge og sig det rent ud. Kommunen ser så på, om du ikke kan arbejde på grund af det. Som regel skal du have arbejdet mindst 240 timer i de seks hele måneder, før du blev syg. Har du fået penge fra kommunen for at passe dit barn, tæller op til to år af den tid ikke med.
Bestil tid hos egen læge
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneSygedagpengeloven § 7
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.«
»Skyldes en sygemelding fx ægtefælles sygdom, et barns sygdom eller sociale forhold, vil der som udgangspunkt ikke være tale om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom. Sygdom hos et nært familiemedlem eller sociale forhold kan dog være årsag til belastninger, som kan føre til uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom hos den sygemeldte.«
»Det vil i vurderingen være relevant at inddrage oplysninger om, hvorvidt belastningen har medført depression, stress eller lignende lidelser hos den sygemeldte.«
»Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er fastsat en anden frist.«
»Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen.«
Fri fra arbejde, når dit barn er sygt
Det siger lovenFri ved akut sygdom og 5 omsorgsdage om året
Bliver dit barn akut sygt, og skal du være der med det samme, har du ret til fri fra arbejde. Du har også ret til 5 omsorgsdage om året, hvis barnet har brug for meget omsorg på grund af en alvorlig tilstand. Loven giver ikke løn, så tjek din kontrakt. Til omsorgsdagene kan arbejdsgiveren bede om en lægeerklæring. Efter 6 måneders ansættelse kan du også bede om en anden arbejdstid.
Tal med din arbejdsgiver
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFraværsloven § 1 nr. 1
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»En lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet, når 1) tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force majeure)«
»En lønmodtager har ret til omsorgsorlov i 5 arbejdsdage hvert kalenderår til at yde personlig omsorg eller støtte til egne børn, forældre, ægtefælle eller partner eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.«
»Arbejdsgiveren kan kræve, at lønmodtageren lægeligt dokumenterer behovet for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.«
»Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du får løn når du holder omsorgsorlov.«
»En lønmodtager, som yder personlig omsorg eller støtte til en pårørende eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, som har behov herfor på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand, jf. § 1 a, stk. 1, og som har mindst 6 måneders forudgående ansættelse hos arbejdsgiveren, kan med henblik på omsorgsformål anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller -mønstre i en nærmere angivet periode.«
Praktisk hjælp
Afløsning eller aflastning · Personlig og praktisk hjælp · …12
Afløsning eller aflastning
I kan søgeNogen passer barnet, så I kan få en pause
Har barnet nedsat funktionsevne, og passer I barnet, skal kommunen give jer afløsning eller aflastning, når I har brug for det. Ved afløsning kommer en person hjem og passer barnet, og ved aflastning er barnet et andet sted en dag, en nat eller et døgn. Barnet behøver ikke have det meget svært, det behøver ikke vare ved, og barnet behøver ikke en diagnose. Er det klart, hvad I har brug for, kan kommunen sige ja uden at se mere på sagen. Er afløsningen ikke nok, kan I søge om penge til nogle timer med en, der passer barnet hjemme, som en ekstra udgift.
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 90
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»2) § 84, stk. 1, om afløsning og aflastning.«
»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.«
»Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold i et egnet tilbud efter barnets lov.«
»Den personkreds, der kan få bevilget aflastning og afløsning, er ikke den samme som den personkreds, der kan få bevilget merudgifter.«
»En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning, er typisk en lettere eller afgrænset problemstilling, hvor det ud fra de foreliggende oplysninger i sagen umiddelbart er klart, hvad det er for en udfordring, der skal håndteres, og hvilken indsats der er behov for.«
»Ved timeaflastning ved privat antaget hjælp betalt eller ved timeaflastning formidlet gennem en kommunal aflastningsordning og betalt efter § 86 i barnets lov […] Som udgangspunkt skal anvendelse af en af aflastningsordningerne nævnt ovenfor gå forud for anvendelsen af § 86 til aflastningsformål, jf. bestemmelsens subsidiære karakter.«
Det har Ankestyrelsen slået fast
Kommunen ser på, hvad andre børn på samme alder kan. Fortæl derfor, hvad jeres barn ikke kan, som andre på samme alder kan, fx være alene hjemme eller lege uden en voksen.
»Ved vurderingen af behovet for hjælp i sager om afløsning af aflastning, foretages der derfor en sammenligning af behovene i en familie med børn/unge uden en funktionsnedsættelse på samme alder.«
Koster aflastningen jer penge, fx til kørsel med barnet, kan I søge om at få dem dækket som merudgift. Det kræver, at barnet har så svært ved det, at I kan få merudgifter.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Forældres udgifter, for eksempel udgifter til transport af barnet, der opstår som følge af bevilget afløsning eller aflastning, kan dækkes efter merudgiftsreglerne, såfremt betingelserne i merudgiftsreglerne er opfyldt.«
Har I brug for aflastning, skal kommunen først se på de faste tilbud om aflastning. Er de ikke nok, kan hjælp i jeres eget hjem dækkes som merudgift.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Det vil sige, at der alene kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til aflastning i eget hjem, hvis en af de øvrige aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet.«
Personlig og praktisk hjælp
I kan søgeHjælp til pleje og til opgaver i hjemmet
Har barnet nedsat funktionsevne, kan I søge om hjælp til pleje, fx til bad og tøj, eller til praktiske ting i hjemmet, så I får mere tid til barnet. Det gælder også, hvis det svære kun varer en tid, og barnet behøver ikke en diagnose. Er det klart, hvad I har brug for, kan kommunen sige ja uden at se mere på sagen.
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 90
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Følgende bestemmelser i lov om social service finder tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier omfattet af denne lov, som har behov herfor:«
»1) § 83 om personlig og praktisk hjælp og § 83 b om madservice.«
»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.«
»Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.«
»1) En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets eller den unges støttebehov.«
»En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning, er typisk en lettere eller afgrænset problemstilling, hvor det ud fra de foreliggende oplysninger i sagen umiddelbart er klart, hvad det er for en udfordring, der skal håndteres, og hvilken indsats der er behov for.«
Bed om hjælp, mens kommunen undersøger
I kan søgeNy fra 2024Kommunen kan starte hjælpen, før sagen er færdig
Mens kommunen ser på jeres sag, kan den sætte hjælp i gang, fx en kontaktperson eller praktisk hjælp. Det kan kommunen, når den allerede ved nok til at se, at jeres barn har brug for hjælpen. Det er kommunen, der vælger det, så bed om det, og fortæl, hvorfor jeres barn ikke kan vente.
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 4
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.«
»Støttende indsatser, herunder eventuelle handicapkompenserende indsatser eller støtte efter kapitel 8 i barnets lov, kan således iværksættes sideløbende med, at afdækning eller børnefaglig undersøgelse gennemføres, hvis kommunen på baggrund af de oplysninger, der allerede foreligger i sagen, vurderer, at det vil være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte.«
»Adgangen til at iværksætte støtte sideløbende med en afdækning eller børnefaglig undersøgelse skal bidrage til at sikre hurtigere og mere fleksibel hjælp til barnet eller den unge og familien.«
Anonym rådgivning i kommunen
Det siger lovenTal med en rådgiver, uden at der kommer en sag
Kommunen skal have gratis rådgivning, hvor du ikke skal sige, hvem du er. Så kommer der ingen sag, med mindre rådgiveren bliver bekymret for barnet. Du kan spørge om alt, fx om I skal bede om hjælp. Dit barn kan også selv tale med en rådgiver. Fortæller du, hvem I er, kan rådgiveren hjælpe jer videre.
Find rådgivningen på kommunens side
Det står i kilderneBarnets Lov § 28 stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, og kommende forældre kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.«
»Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.«
»Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at børn og unge har mulighed for at få gratis rådgivning.«
»Der er ikke notatpligt, når det kun er rådgivning, der ønskes og tilbydes.«
Aflastning som støtteophold
I kan søgeBarnet bor et andet sted i kortere perioder
Har barnet brug for særlig støtte, kan barnet bo i en plejefamilie eller på et børnehjem i nogle dage, fx i weekender eller ferier. Det kaldes et støtteophold, og det er for barnets skyld, selv om det også kan give jer ro. Før kommunen kan sige ja, skal den se nærmere på sagen. Er det barnets funktionsevne, der gør, at I har brug for en pause, så søg hellere om afløsning eller aflastning.
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 1 nr. 7
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»7) Støtteophold i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, i en netværksplejefamilie eller på et børne- og ungehjem, jf. § 43.«
»Støtteophold er et døgnophold, som tager udgangspunkt i barnets eller den unges behov og ikke f.eks. forældres eller plejeforældres behov for aflastning.«
»Støtteophold efter denne bestemmelse forudsætter en forudgående afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter §§ 19 eller 20 i barnets lov, ligesom det vil skulle vurderes, om der er behov for at udarbejde en barnets plan efter § 91 eller en ungeplan efter § 108.«
»Tidsmæssigt kan de enkelte støtteophold strække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen, typisk weekender og ferieperioder.«
Det har Ankestyrelsen slået fast
Har I brug for aflastning, skal kommunen først se på de faste tilbud om aflastning. Er de ikke nok, kan hjælp i jeres eget hjem dækkes som merudgift.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Det vil sige, at der alene kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til aflastning i eget hjem, hvis en af de øvrige aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet.«
Praktisk hjælp i hjemmet
I kan søgeNy fra 2024Råd og støtte til hverdagen
Du kan søge om en person, der kommer hjem og hjælper jer i hverdagen. Det er ikke rengøring, men hjælp til fx rutiner, til at komme i skole eller til at sætte grænser. I kan få hjælpen, når barnet har stort brug for støtte. Kommunen ser først på jeres sag, og ved kommunen allerede nok om jeres barn, kan hjælpen starte imens.
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 1 nr. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om en eller flere af følgende støttende indsatser«
»2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.«
»at støtte familien i at strukturere hverdagen, at sørge for at barnet eller den unge kommer i skole, til idræt eller lignende, at støtte forældrene i grænsesætning over for børnene«
»Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.«
Fast kontaktperson til barnet
I kan søgeNy fra 2024En voksen, der følger barnet over tid
Barnet kan få en kontaktperson, som er en voksen, der lytter og er der for barnet over tid. Hvor tit de ses, afhænger af, hvad barnet har brug for, og det kan være nogle få timer om ugen. Kontaktpersonen kan også være til hele familien, hvis det passer bedre til jeres barns alder. I kan få hjælpen, når barnet har stort brug for støtte. Kommunen ser først på jeres sag, og ved kommunen allerede nok om jeres barn, kan hjælpen starte imens.
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 1 nr. 3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»3) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.«
»Den faste kontaktpersons tidsmæssige indsats vil variere efter formålet med indsatsen. I nogle tilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgørende, at barnet eller den unge eller familien har mulighed for at kunne kontakte og benytte kontaktpersonen døgnet rundt i en periode.«
»Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.«
Familiebehandling
I kan søgeNy fra 2024Samtaler og forløb for hele familien
Er noget svært derhjemme, kan hele familien få samtaler hos en behandler. Her taler I om, hvordan I er sammen. Det søger I om hos kommunen. I kan få hjælpen, når barnet har stort brug for støtte. Kommunen ser først på jeres sag, og ved kommunen allerede nok om jeres barn, kan hjælpen starte imens.
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 1 nr. 5
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»5) Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge.«
»Afgørelse efter stk. 1 træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 37-39.«
»Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.«
Det har Ankestyrelsen slået fast
Har I udgifter til kørsel til fx familiebehandling, ser kommunen først, om I kan få støtte til dem. Får I nej, skal kommunen selv se, om kørslen kan dækkes som merudgift.
»Hvis betingelserne for økonomisk støtte ikke er opfyldte fx fordi forældremyndighedsindehaveren selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne, skal kommunen af egen drift forholde sig til, om forælderen kan bevilges hjælp efter reglerne om merudgifter.«
Mister I løn i en kortere periode, fordi I er med i familiebehandling, kan kommunen dække tabet. Men kommunen gør det kun, hvis I ikke selv har penge nok til at klare tabet.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Hvis en forældremyndighedsindehaver har udgifter i forbindelse med, at man deltager i en foranstaltning med sit barn, for eksempel familiebehandling, kan man kun få økonomisk støtte, hvis man ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgiften.«
Gratis råd fra kommunen
Det siger lovenNår barnet har svært ved at klare hverdagen
Har dit barn nedsat funktionsevne, skal kommunen give jer gratis råd. Det kan også være en undersøgelse eller en behandling, og hele familien kan få hjælpen. Barnet behøver ikke en diagnose, men barnet skal have svært ved noget i kroppen eller i sindet, så hverdagen bliver svær. Det behøver ikke være meget svært.
Spørg kommunen om rådgivning
Det står i kilderneBarnets Lov § 81 stk. 1
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier.«
»Med ”nedsat funktionsevne” forstås en nedsat kropslig eller kognitiv funktion, som har betydning i forhold til barnets eller den unges daglige tilværelse.«
»Det er ikke en forudsætning for at være en del af målgruppen for indsatser efter kapitel 8 i barnets lov om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier, at barnet eller den unge har en diagnose fra det sundhedsfaglige system, ligesom en diagnose ikke i sig selv vil være udslagsgivende for, at der vil kunne ydes støtte efter kapitlets bestemmelser.«
En ledsager til din unge
Det siger loven15 timer om måneden fra 12 år
Kan din unge ikke færdes alene, kan den unge få en ledsager i 15 timer om måneden fra 12 til 18 år. Den unge må selv pege på, hvem det skal være, men det kan normalt ikke være en fra familien. Det gælder ikke, mens den unge er anbragt eller i et døgn- eller støtteophold. Den unge behøver ikke en diagnose, men vanskeligheden skal være stor og vare ved, og den må ikke skyldes en psykisk sygdom eller sociale problemer. Tal med den unge om, hvem det kunne være, og søg så sammen.
Søg sammen med din unge
Det står i kilderneBarnets Lov § 89
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som er i et døgn- eller støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 6 og 7, eller §§ 46 og 47.«
»Et barn eller en ung, som er berettiget til ledsagelse, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven.«
»Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til barnet eller den unge, der er berettiget til ledsagelse.«
»Det er ikke en forudsætning for at være en del af målgruppen for indsatser efter kapitel 8 i barnets lov om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier, at barnet eller den unge har en diagnose fra det sundhedsfaglige system«
»Ledsageordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager.«
»Børn og unge mellem 12 og 18 år har ikke ret til ledsagelse, hvis de er i et døgn- eller støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 6 og 7, eller §§ 46 og 47 i barnets lov.«
En familievejleder
Det siger lovenNår barnet har en stor vanskelighed, som varer ved
Har dit barn en stor vanskelighed, som varer ved, skal kommunen tilbyde jer en familievejleder. Det skal ske inden 3 måneder, efter at kommunen har fået at vide, at barnet har vanskeligheden. Barnet behøver ikke en diagnose, men barnet skal have det meget svært i hverdagen, og vanskeligheden skal ikke se ud til at gå over de næste mange år. Tit varer den hele livet.
Bed kommunen om en familievejleder
Det står i kilderneBarnets Lov § 81 stk. 4
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.«
»Med ”betydelig funktionsnedsættelse” forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse.«
»Med ”varigt nedsat funktionsevne” forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Ofte vil funktionsnedsættelsen påvirke barnet eller den unge resten af livet.«
Særligt klubtilbud
I kan søgeNår almindelig klub ikke er nok
Nogle børn kan ikke bruge en almindelig klub. Kommunen skal have pladser i særlige klubber til dem. Kun få større børn får en plads, nemlig dem med en stor vanskelighed, som varer ved, og som har brug for mere støtte, end en almindelig klub kan give. Barnet behøver ikke en diagnose. Kommunen ser på, hvad barnet har brug for.
Det står i kildenBarnets Lov § 84
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.«
Skole
Vurdering hos ungeindsatsen · PPR-vurdering (PPV) · …36
Vurdering hos ungeindsatsen
Det siger lovenKommunen skal finde det tilbud, der passer til din unge
Er din unge gået ud af skolen og ikke i gang med uddannelse eller job, har kommunen pligt til at handle. Ungeindsatsen skal finde det tilbud, der passer bedst, og lave en plan sammen med den unge og jer. Planen kan også rumme støtte og behandling, ikke kun skole. Spørger I om FGU, skal svaret komme inden 14 dage. Pligten gælder unge på 15 til 17 år, og unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse kan også blive vurderet til FGU.
Ring til ungeindsatsen sammen med den unge
Det står i kilderneLov om kommunal indsats for unge § 2 a, stk. 5
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligt i henhold til folkeskoleloven, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevurderes med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud.«
»Målgruppevurderingen efter stk. 1 og 2 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.«
»Målgruppevurderingen skal være afsluttet senest 14 dage efter, at den unge har henvendt sig til kommunen.«
»Endvidere skal uddannelsesplanen, hvor det er relevant, beskrive indsatser og mål for den unges behov for social støtte eller behandling.«
»skal foretages uden unødigt ophold og være afsluttet senest 14 dage efter den unges anmodning«
PPR-vurdering (PPV)
I kan søgePPR undersøger, hvad barnet har brug for i skolen
PPR er kommunens psykologer og fagfolk. I en PPV ser de på, hvad barnet har brug for i skolen, og taler med barnet og dig. Du må selv bede om en PPV. Du kan skrive til skolelederen, PPR eller skoleforvaltningen. Ønsker du støtte i mindst 9 timer om ugen, en specialklasse eller en specialskole, skal kommunen lave PPV'en. Beder du kun om en PPV, kan skolelederen sige nej, og så skal du have svaret på skrift, og det nej kan kommunen ikke ændre. Går dit barn i friskole eller privatskole, gælder andre regler, men PPR er stadig gratis.
På frie skoler: Friskoleloven § 3 stk. 4
På efterskoler: Efterskoleloven § 3 stk. 2
Bed om en PPV
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 2 stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand.«
»Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt.«
»Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.«
»Forældrene kan rette henvendelse herom til skolelederen, den kommunale skoleforvaltning eller til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Hvis forældrene ønsker, at der skal iværksættes støtte i mere end 9 timer eller ske henvisning til specialklasse og i den forbindelse anmoder om en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på, at der iværksættes specialpædagogisk bistand, skal en sådan foretages.«
»Hvis forældrene ønsker støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt eller henvisning til specialklasse/specialskole og i den forbindelse anmoder om en pædagogisk-psykologisk vurdering, skal kommunen lave en sådan.«
»Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.«
Ro først: fri fra pligten i en periode
I kan søgeNår din unge ikke kan bære uddannelse eller job lige nu
Unge på 15 til 17 år skal være i uddannelse, i job eller i gang med noget andet. Kan din unge ikke klare pligten på grund af sygdom, et handicap eller store sociale problemer, kan kommunen give fri fra pligten for en tid eller for altid. I kan selv bede om fri sammen med den unge, og kommunen skal tale med jer, før kommunen siger ja eller nej. Får den unge fri, er der ro uden pres, og ungeydelsen stopper ikke af den grund.
Spørg ungeindsatsen om fritagelse
Det står i kilderneLov om kommunal indsats for unge § 2 a, stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse.«
»Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor.«
»Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.«
Én fast kontaktperson i kommunen
I kan søgeÉn voksen, der følger din unge på tværs af afdelinger
Har din unge brug for hjælp fra flere steder i kommunen, kan den unge og I bede om én fast kontaktperson. Det er én voksen, der kender hele forløbet og følger med, indtil din unge er godt i gang. Den unge kan få en kontaktperson fra 8. klasse, og kommunen vurderer behovet. Stopper den unge på uddannelsen eller står uden job, før den unge fylder 25, kan ordningen startes igen. Men det er ikke det samme som en kontaktperson efter Barnets Lov.
Bed om en kontaktperson sammen med den unge
Det står i kilderneLov om kommunal indsats for unge § 2 l
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse.«
»Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse, eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres.«
Lidt ekstra hjælp i timerne
I kan søgeUnder 9 timer om ugen, og skolen kan selv sætte den i gang
Er det ikke nok, at læreren tilpasser timerne eller deler klassen i hold, skal skolen give barnet ekstra hjælp. Hjælpen kan være timer med en lærer eller en ekstra voksen i klassen. Er hjælpen under 9 timer om ugen, kan skolen selv sætte den i gang uden at vente på PPR. Skolen skal også give ekstra hjælp, når dit barn har skiftet skole eller har været væk fra undervisningen i lang tid.
På frie skoler: Friskoleloven § 3 stk. 1 nr. 2-3
På efterskoler: Efterskoleloven § 3 a
Skriv til skolelederen
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 3 a
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5.«
»Elever, der har behov for mindre end 9 timers ugentlig støtte, skal have støtten inden for rammerne af den almindelige undervisning. Denne støtte fx i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning kan iværksættes uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning.«
Sygeundervisning ved langt fravær
Det siger lovenNår barnet ikke kan komme i skole
Kan barnet i længere tid ikke komme i skole, fordi barnet er sygt eller har det for svært, har barnet stadig ret til undervisning, og tit sker undervisningen hjemme hos jer. Skolen skal kontakte jer hurtigst muligt og senest efter 15 skoledage. Det gælder også, når fraværet er kort, men kommer igen og igen og i alt bliver 15 skoledage. Hvor meget undervisning barnet får, skal hele tiden passe til, hvordan barnet har det. Skal barnet have ro lige nu, så aftal med lederen, hvor lidt I starter med, og hvornår I taler sammen igen.
På frie skoler: Friskoleloven § 3 stk. 1 nr. 4
På efterskoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Skriv til skolelederen
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 23
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.«
»Skolens leder skal under alle omstændigheder rette henvendelse til forældrene senest 3 uger (15 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen eller skulle have påbegyndt skolegangen.«
»Ved hyppigt, kortvarigt fravær på grund af sygdom, herunder fravær på grund af en kronisk sygdom, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når fraværet har haft en samlet varighed af 3 uger (15 skoledage).«
»Opholder eleven sig i hjemmet, påhviler det skolens leder efter samråd med forældrene og eleven at sørge for, at den nødvendige undervisning iværksættes.«
»Omfanget af sygeundervisningen skal til enhver tid afpasses efter den enkelte elevs alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger.«
FGU: en vej videre efter skolen
I kan søgeSkole, værksted eller praktik – i den unges tempo
Er den unge under 25 og ikke klar til en ungdomsuddannelse endnu, kan FGU være en vej videre. Der er tre spor: et med skolefag, et med værksted og et med praktik i et firma. FGU varer op til 2 år, og man kan skifte spor undervejs. Det er gratis, der er frokost hver dag, og den unge får også en lille ydelse hver uge. Det er kommunens ungeindsats, der vurderer, om FGU passer, så tal med dem sammen med den unge.
Tal med ungeindsatsen sammen med den unge
Det står i kilderneFGU-loven § 4
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Personer, som ved uddannelsesstart ikke er fyldt 25 år, og som af kommunalbestyrelsen er vurderet til at være i målgruppen for uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse.«
»Der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse: 1) Almen grunduddannelse. 2) Produktionsgrunduddannelse. 3) Erhvervsgrunduddannelse.«
»Forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til 2 år, jf. dog § 9.«
»Undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 4, regler fastsat i medfør af stk. 5 og § 47.«
»Institutionen er forpligtet til vederlagsfrit at yde et sundt frokostmåltid til eleverne.«
Specialundervisning
I kan søge9 timer om ugen eller mere, eller eget tilbud
Har barnet brug for ekstra hjælp i mindst 9 timer om ugen eller en plads i et særligt tilbud, kræver det en undersøgelse fra PPR, som hedder en PPV. Skolen og PPR finder så sammen med jer og barnet ud af, hvad der passer bedst.
På frie skoler: Friskoleloven § 3 stk. 1 nr. 1
På efterskoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Bed om en PPV
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 3 stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»I henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 2, omfatter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt støtte til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.«
»Specialpædagogisk bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.«
»Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.«
»Henvisning til specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter, forudsætter, at kommunen har foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven.«
»Når forældre anmoder om specialundervisning til deres barn enten i form af støtte i mindst 9 timer ugentligt i almenklassen eller undervisning i en specialklasse eller på en specialskole, skal kommunen eller skolen træffe en afgørelse.«
»Inden kommunen eller skolen træffer afgørelse, skal den som forvaltningsmyndighed oplyse sagen tilstrækkeligt, herunder udarbejde en PPV.«
Spørg efterskolen, hvilken støtte den kan give
I kan søgeEn efterskole må give specialundervisning, men den skal ikke
På en efterskole har jeres barn ikke ret til specialundervisning, som barnet har i folkeskolen og på en friskole. Efterskolen må give den, og nogle efterskoler har et særligt tilbud til elever, der har brug for meget støtte. Spørg derfor efterskolen, hvad den kan give jeres barn, og bed om svaret på skrift. Er I ved at vælge en efterskole, så spørg, før I skriver under. Lidt ekstra hjælp i timerne skal efterskolen altid give, og PPR er gratis for jeres barn.
Spørg efterskolens leder
Det står i kilderneEfterskoleloven § 3 stk. 1 og § 1 stk. 4
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, i lov om folkeskolen.«
»En skole godkendt efter stk. 1 kan af børne- og undervisningsministeren godkendes som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud.«
»Skolerne skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. og 3. pkt., i lov om folkeskolen.«
»Elevens tidligere skolekommune yder vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever, som ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, og for elever på efterskoler, som er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.«
En fri skole skal også give jeres barn støtte
Det siger lovenOg kommunens PPR er gratis, selv om barnet ikke går i folkeskolen
Går jeres barn på en friskole eller privatskole, skal skolen give den støtte, barnet har brug for, ligesom folkeskolen skal. Det gælder ekstra hjælp i timerne, specialundervisning og undervisning, når barnet er sygt i lang tid. Kommunens PPR er gratis for jer. Skolen kan få penge fra staten til støtte i mindst 9 timer om ugen, når PPR har skrevet, at barnet har brug for så meget, og skolen har lavet en plan for hjælpen. Spørg derfor skolen, om den har bedt PPR om at se på barnet.
På efterskoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Spørg skolens leder om støtten
Det står i kilderneFriskoleloven § 3 stk. 1 og 4 og § 11 b stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, 1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen, jf. dog stk. 2, 2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. og 3. pkt., i lov om folkeskolen, 3) yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen, og 4) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.«
»Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.«
»En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. 2) Der foreligger på skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i skolekommunen, jf. § 3, stk. 4, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.«
»3) Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.«
Klage over skolens specialtilbud
Det siger lovenDu har 4 uger til at klage
Er du uenig i en afgørelse om hjælp i 9 timer om ugen eller mere, eller om en plads i en specialklasse eller specialskole, kan du klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Får barnet mindre hjælp, kan du som regel ikke klage. Men i 0. til 3. klasse er skoledagen kortere, og her kan du klage over ekstra undervisning og anden hjælp i timerne, hvis barnet kun kan følge med, når det får hjælpen det meste af tiden. Du sender først klagen til dem, der traf afgørelsen, og det skal ske inden 4 uger fra den dag, du fik svaret. Giver de dig ikke ret, sender de selv klagen videre til Klagenævnet.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Skriv en klage
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 51 stk. 3-5
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning vedrørende børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Det vil normalt være skolelederen, der træffer afgørelsen.«
»Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning af elever til kommunale specialskoler eller til kommunale specialklasser.«
»Klagefristen for at indbringe skolelederens eller kommunalbestyrelsens afgørelser for klagenævnet er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.«
»Klage til Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.«
»Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for Specialundervisning.«
»Genvurdering skal foretages inden 4 uger efter, at myndigheden har modtaget klagen.«
Støtte på gymnasiet, hf og erhvervsskolen
I kan søgeSpecialpædagogisk støtte (SPS) – skolen søger
Har den unge fx ADHD, autisme eller angst, kan der være støtte på gymnasiet, hf eller en erhvervsskole, fx timer med en støtteperson, hjælp til it eller særlige bøger. Det er skolen, der søger støtten, så tal med skolen sammen med den unge, så snart den unge er optaget. Skolen skal have papir på vanskeligheden, fx fra læge, psykolog eller PPR, men en diagnose er ikke altid et krav. Er den unge under 18, skal I også skrive under.
Spørg skolens SPS-ansvarlige sammen med den unge
Det står i kilderneLov om de gymnasiale uddannelser § 61 stk. 1
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende støtteformer: 1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf. 2) Personlig assistance og sekretærhjælp. 3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 4) Særligt udformede undervisningsmaterialer. 5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.«
»Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder efter ansøgning fra skolen eller uddannelsesinstitutionen tilskud til følgende:«
»3) Dokumentation for elevens, kursistens eller deltagerens fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.«
»Eleven, kursisten eller deltageren skal have underskrevet en af styrelsen udarbejdet erklæring om samtykke til indgivelse af ansøgning om tilskud. Er eleven eller kursisten undergivet forældremyndighed, skal forældremyndighedsindehaveren også underskrive erklæringen.«
Skolen skal lave en plan mod mobning
Det siger lovenInden 10 arbejdsdage — også når du selv siger det
Mistrives dit barn i skolen på grund af mobning eller lignende, fx at blive holdt udenfor, skal skolen lave en plan. Det gælder også, hvis fraværet skyldes det. Planen skal være klar senest 10 arbejdsdage efter, at nogen på skolen eller i kommunen fik det at vide. Det tæller også, hvis du sagde det i telefonen. Skolen skal hjælpe med det samme og fortælle dig, hvad planen går ud på. Får du ikke hjælp, kan du klage til skolen. Reglen gælder på alle grundskoler, også fri- og privatskoler, og på ungdomsuddannelser.
Bed skolen om en plan
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneUndervisningsmiljøloven § 1 c
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign., udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign.«
»Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen, jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller ved den kommunale forvaltning, for så vidt angår kommunale uddannelsessteder, første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne.«
»Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.«
»Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.«
»En elev kan klage over den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedets opgaver efter § 1 b, og over uddannelsesstedets ledelses opgaver efter § 1 c. Klagen skal være begrundet. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaverne. Ved forældremyndighedsindehavernes klage inddrages eleven efter alder og modenhed.«
»Klage efter stk. 1 indgives til uddannelsesstedet.«
Fravær på grund af mistrivsel er lovligt
Det siger lovenGiv skolen besked samme dag
Kan dit barn ikke komme i skole, fordi det har det for svært, er fraværet lovligt, men du skal give skolen besked samme dag. Er barnet væk over to uger, kan skolen bede om en lægeerklæring. Skaf den, for ellers kan det blive skrevet som ulovligt fravær. Er 15 % eller mere af skoletiden i et kvartal ulovligt fravær, skal skolen sige det til kommunen, og så stopper børne- og ungeydelsen i et kvartal. Spørg derfor skolen, hvordan fraværet står.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Spørg skolen, hvordan fraværet står
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFraværsbekendtgørelsen §§ 1-2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende foreligger, når en elev på grund af smittefare eller af hensyn til elevens sundhed eller velfærd ikke kan møde frem til undervisningen.«
»Fravær er ulovligt, hvis elevens forældre har undladt at underrette skolens leder om fraværsårsagen senest samme dag eller i helt særlige tilfælde i rimelig tid derefter.«
»Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest herfor.«
»Fravær er ulovligt, hvis elevens forældre har undladt at efterkomme skolelederens eventuelle anmodning om en lægeattest, jf. folkeskolelovens § 39, stk. 2, 2. pkt.«
»Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal.«
»Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal, jf. § 133, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for 1 kvartal.«
Det har Ankestyrelsen slået fast
Kommunen må ikke stoppe børne- og ungeydelsen, før I har fået lov at sige, hvorfor barnet ikke har været i skole. Har barnet fx et handicap eller autisme, kan pengene blive ved.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Partshøringen skal afdække, om der foreligger undskyldelige omstændigheder for fraværet. Undskyldelige omstændigheder kan fx være elevens handicap, autisme o.lign.«
Hvert år skal hjælpen ses efter
Det siger lovenNår barnet får specialundervisning
Får dit barn specialundervisning, skal skolen mindst én gang om året se på, om hjælpen skal fortsætte, ændres eller stoppe. Det sker ud fra en vurdering fra PPR, og du og barnet skal være med til at tale om det. Barnets mening tæller mere, jo ældre det er.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Spørg skolen, hvornår det sker
Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 7 stk. 1 og 3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.«
»Beslutningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.«
Bed om en ny PPV hvert år
Det siger lovenNår dit barn går i dagbehandling
Går dit barn i dagbehandling, er der ingen fast dag, hvor kommunen ser på hjælpen i skolen. Kommunen ser i stedet på hjælpen efter behov. I kan selv bede om en ny PPV én gang om året, og så skal PPR se på, hvordan jeres barn har det nu. PPR skal tale med jer og barnet, før vurderingen er færdig.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Bed kommunen om en ny PPV
Det står i kilderneBekendtgørelse 1646/2023 § 18 stk. 1-3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vurderer i samarbejde med anbringende eller henvisende kommune efter behov og ud fra en konkret vurdering af den enkelte elevs behov, om den iværksatte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende elev skal fortsætte eller ændres, eller om eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen, herunder til et undervisningstilbud i en specialklasse eller en specialskole.«
»Elevens forældre eller værge har efter anmodning ret til at få foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven én gang om året.«
»Den pædagogisk-psykologiske vurdering sker efter samråd med eleven og elevens forældre eller værge.«
Klage over dagbehandlingen
Det siger lovenBehandlingen og skolen har hver sin klage
Dagbehandling bygger på to svar fra kommunen. Det ene svar handler om behandlingen og følger barnets lov, og det andet handler om skolen og følger folkeskoleloven. Er du uenig i behandlingen, klager du til Ankestyrelsen. Er du uenig i skolen, klager du til Klagenævnet for Specialundervisning. Begge klager sender du først til kommunen inden 4 uger, og giver kommunen dig ikke ret, sender kommunen klagen videre.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Skriv en klage til kommunen
Det står i kilderneBarnets Lov § 144 stk. 1
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Det er en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunen har truffet afgørelse om både 1) barnets eller den unges behov for dagbehandling efter § 32, stk. 1, nr. 5 eller 8, i barnets lov og 2) henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12, stk. 2.«
»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
»Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, jf. § 22, stk. 5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.«
»Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.«
»Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«
Jeres barn skal have alle fagene
Det siger lovenNår dit barn går i dagbehandling
Går dit barn i dagbehandling, skal planen for skoledelen have alle de fag, der er i folkeskolen, og ikke kun dansk og matematik. Skal jeres barn have fri fra et fag, er det en leder fra en folkeskole i kommunen, der skal sige ja til det. Får jeres barn kun nogle af fagene, så spørg stedet, hvorfor, og hvordan barnet får de andre.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Spørg tilbuddet, hvilke fag jeres barn får
Det står i kilderneBekendtgørelse 1646/2023 § 4 stk. 1 og § 7 stk. 1
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Time- og læseplaner skal omfatte folkeskolens fulde fagrække, obligatoriske emner og valgfag, jf. § 5, stk. 1-4, §§ 7, 7 a, 9, 11 og § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4, i folkeskoleloven, jf. dog § 13 om korte målrettede undervisningsforløb.«
»En af kommunalbestyrelsen udpeget skoleleder fra en af kommunens folkeskoler træffer beslutninger om den enkelte elevs fritagelse fra fag og fra deltagelse i prøver.«
Når dit barn ikke kan komme i dagbehandling
Det siger lovenStøtten og behandlingen følger med hjem
Kan dit barn ikke komme i dagbehandling i lang tid, fordi barnet er sygt eller har det for svært, skal barnet have undervisning hjemme eller der, hvor barnet er. Så skal støtten og behandlingen også følge med derhen. Varer fraværet længe, skal jeres kommune se på, om dagbehandlingen stadig passer til jeres barn.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Bed kommunen om undervisning og støtte hjemme
Det står i kilderneLov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 6 stk. 1-2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.«
»Beliggenhedskommunen skal sikre, at elevens behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling imødekommes der, hvor undervisningen gennemføres, hvis eleven er omfattet af folkeskolelovens § 23, jf. dog stk. 2.«
»Ved fravær på grund af sygdom el.lign., der må skønnes at blive af længere varighed, skal beliggenhedskommunen give meddelelse til den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, med henblik på at den ansvarlige kommune kan vurdere, om barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat kan opfyldes i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.«
Klage, når barnet skal flyttes ud
Det siger lovenEller når I er uenige i, hvad tilbuddet giver
Vil kommunen flytte dit barn ud af en specialklasse, en specialskole eller en dagbehandlingsskole, kan du klage til Klagenævnet for Specialundervisning. På en dagbehandlingsskole får barnet både skole og behandling samme sted. Du kan også klage over, hvad barnet får i tilbuddet, og det gælder også ved hjælp i 9 timer om ugen eller mere. Klagen sender du først til dem, der traf afgørelsen, og du har 4 uger til det. Giver de dig ikke ret, sender de selv klagen videre til Klagenævnet.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Skriv en klage
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 51 stk. 3-5 og 9
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning af elever til kommunale specialskoler eller til kommunale specialklasser.«
»Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på kommunale specialskoler eller i kommunale specialklasser. Det vil normalt være skolelederen, der træffer afgørelsen.«
»Klagefristen for at indbringe skolelederens eller kommunalbestyrelsens afgørelser for klagenævnet er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.«
»Klage til Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.«
»Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for Specialundervisning.«
»Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, jf. § 22, stk. 5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.«
STU: en uddannelse til unge med særlige behov
Det siger lovenDen unge har krav på den og kan selv klage
Har din unge særlige behov, kan den unge have krav på en STU. Det gælder, hvis den unge ikke kan klare en anden uddannelse, heller ikke med støtte. Det er kommunen, der afgør det. STU varer 3 år, og kommunen skal sørge for kørsel. Er I uenige, kan den unge selv klage, men ikke over kørslen. Kommunen skal tilbyde STU, når den unge går ud af skolen, og den unge kan få tilbuddet, indtil den unge fylder 25.
Tal med ungeindsatsen sammen med den unge
Det står i kilderneSTU-loven § 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse.«
»Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.«
»Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.«
»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 1, 3 og 4, kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning.«
»Der kan ikke klages over kommunens afgørelser vedrørende befordring eller botilbud.«
Når I får nej til en PPV
Det siger lovenBed om hjælpen og PPV'en på én gang
Et nej til en PPV er ikke enden på vejen. Det gælder, uanset om nejet kom fra skolelederen eller fra PPR. Den bedste vej videre er at bede om hjælpen og PPV'en i samme brev. Skriv, at du ønsker støtte til dit barn i mindst 9 timer om ugen i klassen eller en plads i en specialklasse, og at du derfor beder om en PPV. Så skal kommunen lave PPV'en, og du skal ikke bevise behovet først. Siger de nej til hjælpen, kan du klage inden for 4 uger. Vil du tale det igennem med nogen, giver DUKH gratis råd.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Bed om hjælpen og en PPV på én gang
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 15 stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt.«
»Skolelederens beslutning om henvisning eller afslag på henvisning af en elev til pædagogisk-psykologisk rådgivning kan ikke indbringes for kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.«
»Hvis forældrene ønsker støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt eller henvisning til specialklasse/specialskole og i den forbindelse anmoder om en pædagogisk-psykologisk vurdering, skal kommunen lave en sådan.«
»Specialpædagogisk bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.«
»Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning vedrørende børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Det vil normalt være skolelederen, der træffer afgørelsen.«
»Klagefristen for at indbringe skolelederens eller kommunalbestyrelsens afgørelser for klagenævnet er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.«
Ordblindetest i skolen
Det siger lovenDu kan kræve en test for ordblindhed
Allerede i 1. klasse har du krav på en tidlig risikotest. Har dit barn svært ved at læse, skal skolen tilbyde en test for ordblindhed fra 1. marts i 3. klasse. Fra 1. marts i 4. klasse kan du også selv kræve testen, men det gælder kun én gang.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Bed skolen om en ordblindetest
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 3 b
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene, jf. § 54.«
»Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.«
»Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på, at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn.«
Hf – ét fag ad gangen
I kan søgeHf-enkeltfag på HF & VUC
Er en hel klasse for meget lige nu, kan hf-enkeltfag være en rolig vej, fordi den unge tager ét fag ad gangen. Den unge kan søge 1 år efter 9. eller 10. klasse, og skolens leder ser så på, om den unge har det faglige på plads. Det foregår mest på et HF & VUC, og holdene er tit med voksne. Hvert fag koster et gebyr, men tager den unge hele hf-eksamen, får den unge gebyret tilbage.
Kig på det lokale HF & VUC sammen med den unge
Det står i kilderneLov om de gymnasiale uddannelser § 2 stk. 4
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Gymnasial uddannelse kan tilrettelægges som gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag). Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion.«
»Optagelse på hf-enkeltfag kan tidligst finde sted, 1 år efter at ansøgeren har afsluttet 9. klasse i henhold til lov om folkeskolen eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tidligst optages, 1 år efter at de er udskrevet af 10. klasse.«
»Hf-enkeltfagskursister skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver«
»Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.«
Foreslå selv et STU-sted
I kan søgeDen unge kan pege på en anden STU-skole end kommunens
Får din unge tilbudt en STU, kan den unge selv pege på et andet sted end dem, kommunen viser, og det er en god idé at gøre det sammen. Kommunen skal sige ja, hvis stedet står på ministeriets STU-portal, passer til den unge, ikke er meget dyrere og ikke giver lang transport eller ventetid. Siger kommunen nej, skal den give en grund og vise, hvordan den unge klager. Retten har gældt siden 1. januar 2025.
Skriv ønsket til kommunen sammen med den unge
Det står i kilderneSTU-loven § 2 b
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Den unge kan foreslå et uddannelsessted som alternativ til de uddannelsessteder, kommunalbestyrelsen har givet tilbud om.«
»2) Kommunalbestyrelsen vurderer efter dialog med den unge, at det tilbud, uddannelsesstedet kan give den unge, matcher den unges behov, ønsker og interesser samt behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud. 3) Prisen for det alternative tilbud overstiger efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke i uforholdsmæssig grad prisen for kommunalbestyrelsens tilbud.«
»1) Uddannelsesstedet er registreret på Børne- og Undervisningsministeriets portal, jf. § 3 b, stk. 1.«
»Hvis den unges ønske ikke imødekommes, skal dette begrundes i henhold til forvaltningslovens regler herom og kommunalbestyrelsens afgørelse kan klages.«
»januar 2025 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde den unge dette alternative uddannelsessted«
Bliv i dagbehandlingen skoleåret ud efter 18 år
I kan søgeNår den unge fylder 18 år, før skoleåret er slut
Fylder jeres unge 18 år, før skoleåret er slut, kan den unge blive i dagbehandlingen resten af året. Det kræver, at jeres kommune, kommunen hvor stedet ligger, og stedet selv er enige. Så kan støtten og behandlingen også fortsætte efter 18 år. Tal med den unge om, hvad den unge selv vil, og spørg kommunen i god tid.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Spørg kommunen sammen med den unge
Det står i kilderneLov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 4 stk. 3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Fylder en ung, der er henvist efter stk. 1, 18 år i løbet af skoleåret, kan den unge fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet resten af skoleåret, såfremt der er enighed herom mellem vedkommende kommuner og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.«
»Støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, kan dog fortsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.«
I kan vælge et andet specialtilbud
Det siger lovenFrit skolevalg gælder også i specialklasse og specialskole
Går dit barn i en specialklasse eller specialskole, har I stadig frit skolevalg. I kan bede om en anden skole, som har et passende tilbud og plads. I en anden kommune må tilbuddet dog ikke være større end det visiterede, og kun i særlige tilfælde kan retten sættes ud af kraft. Kommunen har ikke pligt til at køre barnet. Ved sygdom eller handicap betaler den dog, hvad kørsel til det visiterede tilbud ville koste.
Skriv til kommunen, hvilken skole I ønsker
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 36 stk. 3 og § 12 stk. 3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr. 4.«
»Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til.«
»Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden skole, jf. § 36, stk. 3. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole.«
»Kommuner kan ikke alene på grund af prisen afvise forældrenes ønske om at benytte det frie skolevalg på specialundervisningsområdet.«
Kortere skoledag kun med jeres ja
Det siger lovenOg kun, når lægen skriver, at barnet ikke kan klare en hel dag
Kan dit barn ikke klare en hel skoledag på grund af helbredet, kan skolen give barnet kortere dage. Det må skolen kun, hvis I siger ja, og hvis lægen har skrevet, at barnet ikke kan klare en hel dag. Får barnet al sin undervisning alene med en lærer, må det kun være for en tid. Så skal kommunen hele tiden lede efter en skole eller et tilbud, der passer bedre. Får jeres barn ikke specialundervisning, så spørg skolen, hvad aftalen om kortere dage bygger på. Reglen står nemlig i reglerne om specialundervisning.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Spørg skolen om planen for at få flere timer igen
Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 12 stk. 2-3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.«
»Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et regionalt undervisningstilbud m.v.«
Jeres barn kan komme tilbage til folkeskolen
Det siger lovenSkolen i det distrikt, hvor I bor, skal tage imod barnet
Går det ikke på efterskolen, kan jeres barn stoppe og begynde i folkeskolen igen, og det er ikke et nederlag. Skolen i det distrikt, hvor I bor, skal tage imod barnet. Distriktet kan være større for de ældste klasser, så spørg kommunen, hvilken skole det er. Går barnet i 8. eller 9. klasse, skal efterskolen give kommunen besked, når barnet stopper før tid. Ring alligevel selv til skolen, før barnet stopper, så barnet har et sted at gå hen.
Ring til skolen i jeres distrikt
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 36 stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, § 9 a og § 22.«
»Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører med udgangen af den 30. juni ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.«
»Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne underrette kommunerne herom.«
Fritagelse for prøver
I kan søgeFrist 1. december før sommerens prøver
Kan dit barn ikke gå til prøverne i 9. klasse på grund af en stor funktionsnedsættelse, skal skolen fritage barnet. Det gælder, hvis det heller ikke kan lade sig gøre på særlige vilkår. Skolen skal tale med jer først og sige, hvad det betyder for eksamen. Beslutningen skal som regel tages senest 1. december. Skolen beslutter fritagelsen ud fra en vurdering fra PPR, og du kan altid bede om, at PPR bliver taget med. Tal med klasselæreren i god tid.
Tal med klasselæreren om prøverne
Det står i kildernePrøvebekendtgørelsen §§ 36-38
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Skolens leder fritager en elev fra en prøve, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse ikke, selv ikke på særlige vilkår, kan aflægge prøven.«
»Antager klasselæreren i samråd med det øvrige personale, der underviser eleven, at prøveaflæggelse for en elev ikke vil være mulig, orienterer klasselæreren eleven og dennes forældre om muligheden for fritagelse for prøveaflæggelse i en eller flere prøver eller delprøver, herunder konsekvenser i forhold til bestå-kravet ved folkeskolens afgangseksamen.«
»En afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar.«
Jeres ønsker skal veje tungt
Det siger lovenNår skolen planlægger specialundervisning
Skal dit barn have specialundervisning, skal skolen lægge stor vægt på jeres ønsker til, hvordan hjælpen skal se ud. Jeres ønske om skole skal så vidt muligt følges. Du skal have besked på skrift om alle planer og beslutninger.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Skriv jeres ønsker til skolen
Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 4 stk. 1-3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.«
»Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.«
»Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-2.«
Kørsel til skole
I kan søgeVed sygdom eller handicap — også i almenklassen
Er dit barn sygt eller har et handicap og kan ikke selv klare vejen, skal kommunen sørge for transport til skole. Det gælder også i almen skole og uanset afstand, og kommunen kan bede om en lægeerklæring, men så betaler den selv for den. Vælger I selv en anden skole, har kommunen ikke pligt til at køre barnet. Det gælder også i en anden kommune, og så betaler den kun det, som kørslen til det visiterede tilbud eller distriktsskolen ville koste. Du kan ikke klage videre over svaret, men du kan bede kommunen se på det igen.
Spørg kommunen om kørsel
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 26 stk. 2 og 7
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever.«
»Er der tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan kommunalbestyrelsen forlange en lægeerklæring. Udgiften til en lægeerklæring afholdes af bopælskommunen.«
»Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden skole, jf. § 36, stk. 3. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole.«
»Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6.«
»kan opfyldes ved, at eleven, i det omfang eleven er i stand dertil, henvises til at benytte en for skolens øvrige elever etableret befordringsordning eller offentlig transport.«
Uenig i PPR's vurdering
Det siger lovenDin uenighed skal stå i papiret
Er du uenig i PPR's vurdering af dit barn, skal det stå i vurderingen. PPR skal også skrive, om hjælpen er helt nødvendig. Du skal have en kopi. Skriv det til PPR og skolelederen, så ligger det i sagen.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Skriv til PPR
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 3 stk. 3-4
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 1 afgives efter samråd med forældrene og eleven.«
»Kan der ikke opnås enighed med forældrene om den pædagogisk-psykologiske vurdering, skal der i vurderingen redegøres herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet.«
»Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene.«
»Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.«
»Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.«
»Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt.«
Skolen må kun sende jeres barn hjem med jeres ja
Det siger lovenI må gerne sige nej, når skolen ringer
Mange forældre siger ja, når skolen ringer, fordi de gerne vil hjælpe. Men skolen må kun sende jeres barn hjem resten af dagen, hvis I siger ja. Skolen skal også sige, at I gerne må sige nej. Siger I nej, bliver jeres barn på skolen resten af dagen, og skolen skal have øje med barnet. Sker det tit, bør skolen tale med jer om, hvad der ligger bag. Har jeres barn det svært, skal skolens leder få hjælp fra PPR. En fast kortere skoledag er noget andet. Den kræver jeres ja og en erklæring fra lægen.
På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.
Bed skolen om et møde om, hvad jeres barn har brug for
Det står i kilderneBekendtgørelse 1551/2024 § 5 stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Aftalt hjemsendelse af eleven for resten af skoledagen er betinget af en aftale herom med elevens forældre, således at forældrene erklærer sig indforstået med hjemsendelsen. Skolen har pligt til at oplyse, at forældrene ikke er forpligtede til at gå med til denne foranstaltning.«
»Skolens leder kan indgå en dialog med forældrene om, hvorvidt forældrene vil og kan afhente eleven på skolen straks (aftalt hjemsendelse, jf. § 5), eller om udelukkelsen håndteres af skolen, jf. skolens pligt til at etablere fornødent tilsyn med eleven indtil skoledagens afslutning (se pkt. 24).«
»Aftalt hjemsendelse bør altid følges op af dialog med elev og forældre om, hvad der har forårsaget elevens opførsel, samt hvordan skolen og eleven sammen kan forbedre situationen. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor skolen har brugt aftalt hjemsendelse af den samme elev flere gange.«
»I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, skal skolens leder inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller inddrage de sociale myndigheder.«
»Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.«
I kan vælge en anden skole
I kan søgeOgså i en anden kommune, hvis der er plads
I må søge om plads på en anden folkeskole, også i en anden kommune og midt i skoleåret, og skolen skal sige ja, hvis der er plads. Et skoleskift kan give en ny start, men det løser ikke alt, og barnet må også blive på sin skole. Tal derfor med barnet, og besøg skolen først.
Kontakt den skole, I vil søge
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 36 stk. 3-4
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.«
»En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, jf. dog § 3, stk. 2, og § 22, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur, eller eleven overflyttes til en anden skole i medfør af § 52.«
Undervisning og praktik efter 7. klasse
I kan søgeEt særligt forløb, I kan bede skolen om
Efter 7. klasse kan I bede skolen om et særligt forløb, der skal hjælpe barnet med at vælge uddannelse. Barnet får så en del af skoletiden i praktik eller et andet sted, men dansk og matematik skal stadig være med. Skolens leder beslutter det efter at have spurgt ungeindsatsen, og på en fri skole er det kommunen, der beslutter.
På frie skoler: Folkeskoleloven § 33 stk. 4, 2. pkt.
Bed skolen om et særligt forløb
Det står i kilderneFolkeskoleloven § 33 stk. 4-5
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen.«
»De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.«
»Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes.«
Sundhed
Henvisning til BUP · Gratis hjælp i kommunen uden henvisning · …9
Henvisning til BUP
I kan søgeBørne- og ungdomspsykiatri via egen læge eller PPR
Egen læge kan henvise barnet til BUP. I nogle regioner kan PPR også. Er barnet under 15 år, skal begge forældre med forældremyndighed som regel sige ja. Fra 15 år siger barnet selv ja. I skal stadig have besked og være med. BUP vurderer henvisningen og siger ja eller nej. Ved spiseforstyrrelse, depression eller selvmordsforsøg kan lægen henvise med det samme. Ved uro eller mistanke om ADHD eller autisme sender BUP tit henvisningen retur, hvis skolen og PPR ikke har set på barnet, og derfor kan en PPV fra PPR hjælpe. Vil PPR ikke se på barnet, kan lægen i nogle regioner henvise alligevel.
Bestil tid hos egen læge
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneSundhedsloven § 79
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge.«
»Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at en henvisning til en børnepsykiatrisk udredning som udgangspunkt kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, da der er tale om en væsentlig beslutning vedrørende forhold i et barns daglige liv, der ikke har dagligdags karakter.«
»En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.«
»Følgende visiteres normalt uden at henvisningen inkluderer oplysninger fra kommunen Børn og unge med funktionshæmning med mistanke om depression, psykose, og spiseforstyrrelse. Børn med selvmordshandlinger. Følgende visiteres normalt kun efter indhentning af oplysninger fra kommunen Mistanke om udviklingsforstyrrelser (opmærksomhedsforstyrreler og autismespektrumforstyrrelser, mental retardering) og omsorgssvigt.«
»Der kan således være situationer hvor egen læge og forældre vurderer, at der er tale om moderat til svær ADHD, men hvor kommunen ikke kan eller vil lave en primær udredning. I den situation er det muligt for egen læge at henvise direkte til BUC.«
»Generelt er det Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der henviser til Børne- og Ungdomspsykiatrien Syddanmark, idet PPR har de fornødne informationer, med mindre det drejer sig om børn og unge, som ikke går i skole.«
Gratis hjælp i kommunen uden henvisning
Det siger lovenNy fra 2024Samtaler med fagfolk for børn og unge under 18 år
Din kommune skal have et gratis tilbud til børn fra 0. klasse, til de fylder 18, når de har det svært i sindet, og I skal ikke have en henvisning fra lægen. Både du og dit barn kan selv ringe, og I finder tilbuddet ved at søge på kommunens navn og "behandlingstilbud til børn og unge". Første samtale bør ligge inden 14 dage. Tilbuddet kan også henvise jer til psykiatrien (BUP) uden en vurdering fra PPR, i samarbejde med BUP. Ved den første samtale ser I sammen, om tilbuddet passer til jeres barn.
Find tilbuddet på kommunens hjemmeside
Det står i kilderneSundhedsloven § 126 a
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri udredning og behandling i et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.«
»Forældre, barnet eller den unge kan henvende sig til behandlingstilbuddet uden forudgående henvisning eller visitation.«
»I forbindelse med forsamtale, screeningssamtale, behandling og opfølgning kan der henvises til den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Stk. 2. Henvisning til den regionale børne- og ungdomspsykiatri forudsætter ikke, at der foreligger en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV).«
»Som led i aftalen er der opstillet servicemål, der bl.a. betyder, at den første samtale med barnet eller den unge så vidt muligt skal finde sted senest 14 dage efter første henvendelse.«
Hurtigere hjælp i BUP
Det siger lovenNy fra 2026Når BUP har sagt ja: start inden 1 måned
Har BUP sagt ja til henvisningen, har barnet en ret, når BUP fik henvisningen fra 1. januar 2026. Udredningen skal starte inden 1 måned efter henvisningen. Inden 2 måneder skal den være færdig og behandlingen startet, hvis det er fagligt muligt. Ellers skal regionen lave en plan, og barnet kan komme på et sygehus eller en klinik, som regionen har aftale med. Siger BUP nej, så bed om svaret skriftligt.
Kontakt regionens patientkontor
Det står i kilderneSundhedsloven § 82 b stk. 3-4
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Hvad angår personer, der er henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. § 79, påbegynder regionsrådet i bopælsregionen udredning inden for 1 måned efter henvisningen og yder endelig udredning og påbegynder behandling inden for 2 måneder efter henvisningen ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, hvis det er fagligt muligt.«
»Er det ikke muligt for regionsrådet at påbegynde udredningen, yde endelig udredning eller påbegynde behandling inden for fristerne i stk. 3, skal regionsrådet inden for samme 2 måneder udarbejde en plan for det videre forløb.«
»En person, som er omfattet af § 82 b, stk. 3, kan vælge at blive udredt og behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehus), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan påbegynde udredning, eller hvis regionsrådet ikke inden for 2 måneder kan tilbyde personen endelig udredning og påbegynde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter.«
»Retten til hurtig udredning omfatter alle patienter, som er henvist og visiteret til udredning på sygehusafdelinger.«
Gratis samtaler med sundhedsplejersken på skolen
Det siger lovenOm, hvordan jeres barn har det i klassen og derhjemme
Alle børn i skolen kan gratis tale med skolens sundhedsplejerske, og I må gerne selv bede om en tid. Det handler ikke kun om fravær, for sundhedsplejersken spørger også, hvordan jeres barn har det i klassen og hjemme. Har jeres barn det svært i lang tid, skal kommunen give mere hjælp, fx flere samtaler. Skriv derfor, så snart jeres barn er mere og mere væk fra skolen.
På frie skoler: Sundhedsloven § 121
Bed sundhedsplejersken om en samtale
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneSundhedsloven § 121, stk. 1, og § 122, stk. 1
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør.«
»Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge.«
Børne- og ungdomspsykiater med egen klinik
Det siger lovenGratis med en henvisning, hvis psykiateren har aftale med regionen
Sagde BUP nej, kan lægen i stedet henvise til en børne- og ungdomspsykiater med egen klinik. Har psykiateren aftale med regionen, er det gratis med henvisningen. Der kan være lang ventetid, så spørg flere steder. Uden henvisning, eller hos en psykiater uden aftale, betaler I selv. Spørg, om en sygeforsikring giver tilskud.
Bed lægen om en henvisning og find en psykiater på sundhed.dk
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kildenSundhedsloven § 64 stk. 1
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk. 4.«
Gratis hjælp mod angst og depression fra 18 år
Det siger lovenEgen læge kan henvise, når jeres unge fylder 18
Har jeres unge angst eller en depression, som ikke er svær, kan egen læge henvise til gratis hjælp i regionen, når den unge er fyldt 18 år. Regionen skal svare inden 8 hverdage, om hjælpen kan gå i gang inden for en måned. Kan regionen ikke love det, må den unge selv vælge et privat sted, som har en aftale med regionen, og så er hjælpen stadig gratis. Tal med jeres unge om hjælpen, før den unge fylder 18, så I begge ved, hvor I kan få hjælp.
Tal med jeres unge om at gå til egen læge
Det står i kilderneSundhedsloven § 73 j
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Regionsrådet i bopælsregionen yder vederlagsfri behandling til personer, der er henvist til behandling for let til moderat depression eller angst, og som på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år.«
»Regionsrådet i bopælsregionen tilbyder hurtig behandling til personer, der af deres alment praktiserende læge er henvist til behandling for let til moderat depression eller angst, og som på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år.«
»Regionsrådet i bopælsregionen skal, senest 8 hverdage efter at regionen har modtaget henvisning efter stk. 1, meddele personen, om regionsrådet kan tilbyde behandling inden for 1 måned, og i bekræftende fald meddele en dato for første kontakt.«
»Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilbyde behandling inden for 1 måned, jf. stk. 2, kan personen vælge at blive behandlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted, som efter stk. 4 har indgået aftale med regionen herom.«
Tilskud til psykolog
I kan søgeSpørg egen læge, om dit barn kan få en henvisning
Lægen kan henvise dit barn til en psykolog, og så betaler regionen en del af prisen. Det gælder kun i nogle tilfælde, fx efter vold, en ulykke eller et seksuelt overgreb, eller hvis barnet har prøvet at tage sit liv. Det gælder også, hvis en i familien er meget syg. Regionen betaler tit 60 %, og I betaler resten, men efter vold betaler regionen det hele. Husk, at psykologen skal have lægens papir inden 3 måneder. Lægen skal som regel skrive henvisningen inden et halvt år efter fx volden eller ulykken og senest et år efter.
Spørg egen læge
Det står i kilderneSundhedsloven § 69
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning.«
»Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har, jf. § 2, ret til tilskud til behandling hos psykolog, hvis de 1) har været ofre for røveri, vold eller voldtægt, 2) har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker, 3) er pårørende til alvorligt psykisk syge personer, 4) er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 5) er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 6) er pårørende ved dødsfald, 7) har forsøgt selvmord, 8) har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge, 9) inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb«
»Henvisningen har kun gyldighed, hvis psykologen modtager den senest tre måneder efter udstedelsen.«
»Regionsrådet yder et tilskud på 60 pct. af de i overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening fastsatte honorarer pr. konsultation, jf. dog stk. 4-6.«
»For personer omfattet af § 1, nr. 1, yder regionsrådet et tilskud på yderligere 40 pct. af de i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening fastsatte honorarer pr. konsultation.«
Samtykke til behandling i BUP
Det siger lovenBarnets egen mening tæller
Er barnet under 15 år, giver I som forældre lov til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Men siger barnet selv nej, regnes det som tvang. Så gælder lovens regler om tvang, som skal beskytte barnet. Fra 15 år bestemmer den unge selv, og I skal stadig have besked og være med. Tal med barnet om behandlingen, og spørg BUP, hvordan de lytter til barnet.
Spørg BUP, hvordan barnet bliver hørt
Det står i kildernePsykiatriloven § 1 stk. 4-6
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Patienter, der er fyldt 15 år, giver selv informeret samtykke til behandling, indlæggelse og ophold på psykiatrisk afdeling.«
»En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.«
»For patienter under 15 år kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke til behandling, indlæggelse og ophold på psykiatrisk afdeling, jf. dog stk. 6.«
»Uanset det informerede samtykke efter stk. 5 foreligger der tvang, hvis patienter under 15 år ikke selv giver informeret samtykke til behandling.«
Fra 15 år bestemmer den unge selv hos lægen
Det siger lovenI skal stadig have besked
Når jeres barn er fyldt 15 år, giver den unge selv lov til behandling hos lægen og på hospitalet. I som forældre skal stadig have besked og være med. Den unge må selv se sin journal. Den unge bestemmer også selv, om lægen må sende oplysninger videre til andre. Tal sammen om, hvad I hver især gerne vil vide. Kan lægen se, at den unge ikke kan forstå, hvad et ja betyder, er det jer som forældre, der giver lov.
Tal med den unge om samtykke
Det står i kilderneSundhedsloven § 17 stk. 1 og 3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.«
»En patient, der er fyldt 15 år, er endvidere berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i §§ 36-39«
»En patient, der er fyldt 15 år, kan desuden frabede sig, at der indhentes og videregives helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger«
Dine rettigheder i sagen
Aktindsigt i din sag · Partshøring før afgørelse · …17
Aktindsigt i din sag
Det siger lovenDu må se papirerne i jeres sag
Når kommunen har en sag om jeres barn og skal sige ja eller nej til noget, har du ret til at se papirerne i sagen, og du skal ikke give en grund for at bede om dem. Bed om det hele, også beskeder, noter og mails om sagen. Kommunen skal svare dig inden 7 arbejdsdage. Kommunens interne notater kan de holde tilbage, men de fakta, der står i dem, skal du have.
Bed om aktindsigt hos din kommune gennem borger.dk
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneForvaltningsloven §§ 9-16
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.«
»En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører sagen, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.«
»En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.«
»Der stilles ikke efter offentlighedsloven nogen formkrav til en anmodning om aktindsigt, ligesom der ikke stilles noget krav om, at der gives en begrundelse for anmodningen.«
Partshøring før afgørelse
Det siger lovenDu skal kunne svare, før de bestemmer
Har kommunen oplysninger, der taler imod dig, og som du ikke kender, skal du se dem først. Så kan du svare, før de bestemmer. Bed om mere tid, hvis du har brug for det.
Skriv et høringssvar
Det står i kilderneForvaltningsloven § 19
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.«
»Hvis parten anmoder om at få fristen forlænget, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen.«
Begrundelse og klagevejledning
Det siger lovenEn besked skal forklare hvorfor og hvordan du klager
Får du et skriftligt nej eller kun en del af det, du bad om, skal svaret forklare hvorfor, og kan du klage, skal det også stå, hvordan du gør. Får du svaret mundtligt, kan du bede om en skriftlig begrundelse inden 14 dage. Mangler begrundelsen, eller er den for tynd, kan svaret være ugyldigt. Som regel kan du klage, og det er gratis at klage til Ankestyrelsen.
Tjek dit svar fra kommunen
Det står i kilderneForvaltningsloven §§ 22-25
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.«
»Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.«
»Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist.«
»I sager, hvor afgørelsen efter forvaltningslovens § 22 skal være ledsaget af en begrundelse, kan en afgørelse efter omstændighederne blive ugyldig, hvis begrundelsen helt mangler eller på afgørende punkter er ufyldestgørende.«
»Nej, det er gratis at klage til Ankestyrelsen.«
Når det haster: bed skolen om at underrette
Det siger lovenNy fra 2024Så skal kommunen se på sagen inden 24 timer
Kan I ikke mere derhjemme, kan du bede skolen om at skrive til kommunen. Det hedder en underretning, og kommunen skal se på den inden 24 timer. Her ser de på, om barnet er i fare, og det er altså ikke hjælp inden 24 timer. Men sagen kommer i gang, og derfor er det en god idé også selv at skrive til kommunen, hvad I har brug for.
Tal med skolelederen
Det står i kilderneBarnets Lov § 18
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at 1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov«
»Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge.«
»Hvis kommunalbestyrelsen har viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen screene for, om der er tale om følgende:«
Se underretninger om dit barn
Det siger lovenNy fra 2024Når skolen har skrevet til kommunen
Er skolen bekymret for dit barn, skal den skrive til kommunen, og det hedder en underretning. Skolen bør overveje at fortælle dig det, men den må godt skrive uden dit ja. Så skal kommunen som regel fortælle dig, hvad der står i den. Du kan også selv bede om aktindsigt og læse den. Går barnet i folkeskole og har 15 % eller mere ulovligt fravær i et kvartal, stopper kommunen børne- og ungeydelsen i et kvartal.
Bed om aktindsigt
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneBarnets Lov § 133
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at 1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov«
»Som udgangspunkt skal forældrene orienteres om indholdet af en underretning, som kommunen modtager.«
»Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal.«
»Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal, jf. § 133, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for 1 kvartal.«
»Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.«
»Bestemmelsen indebærer ikke, at den, der underretter, skal indhente samtykke eller forsøge at indhente samtykke fra forældrene forud for en underretning, men den, der underretter, bør som udgangspunkt altid overveje, om forældrene vil skulle orienteres om, at underretningen foretages.«
Kommunens egen frist
Det siger lovenDe skal sige, hvor lang tid sagen tager
Kommunen skal selv sige, hvor lang tid en sag må tage. Du finder fristen på deres side. Fristen gælder, når du har søgt om hjælp. Kan kommunen ikke nå fristen, skal kommunen selv skrive til dig, hvornår du får svar. Hører du ikke noget, så skriv til jeres sagsbehandler og bed om en dato for svaret. Svarer kommunen stadig ikke, så skriv til chefen, eller til borgerrådgiveren, hvis kommunen har en, for borgerrådgiveren hjælper, når du ikke kan komme videre. Har du rykket uden at få svar, kan du klage til Folketingets Ombudsmand over, at kommunen ikke svarer.
Mind dem om fristen
Det står i kilderneRetssikkerhedsloven § 3 stk. 2
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.«
»Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service, barnets lov og ældreloven offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside.«
»Rykkerskrivelser fra parter, som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvad sagen beror på, og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge.«
»Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.«
»Du kan klage over en myndigheds sagsbehandlingstid, selv om myndigheden endnu ikke har afgjort sagen. Du skal dog i første omgang selv rykke myndigheden for svar.«
Klage til Ankestyrelsen
Det siger lovenNår du er uenig i kommunens svar
Er du uenig i kommunens svar om støtte til dit barn, kan du klage over de fleste af dem inden 4 uger fra, du fik beskeden. Du sender først klagen til kommunen, og så ser de på svaret igen. Giver de dig ikke ret, sender de klagen videre. Er barnet fyldt 10 år, kan det selv klage over nogle af kommunens svar.
Skriv en klage
Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login
Det står i kilderneRetssikkerhedsloven § 60
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«
»Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.«
»Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.«
»Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1.«
Når et ja ikke bliver til hjælp
Det siger lovenKommunen skal give jer det, I har fået ja til
Har I fået ja fra kommunen til hjælp, fx aflastning en weekend om måneden, så skal I også have den hjælp. Du er ikke den eneste, der står med et ja, som ikke er blevet til noget. Skriv til jeres sagsbehandler og til chefen, og bed om en dato for, hvornår I får hjælpen. Svarer kommunen ikke, når du har rykket, kan du klage til Folketingets Ombudsmand over, at du ikke får svar. Siger kommunen nu nej til hjælpen, er det et nyt svar, og det kan du klage over til Ankestyrelsen.
Klag over, at kommunen ikke svarer, til Folketingets Ombudsmand
Det står i kilderneBarnets Lov § 12
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov.«
»I sager, der ikke er afgørelsessager, følger det således af god forvaltningsskik, at myndigheden i almindelighed bør bekræfte modtagelsen af henvendelser, hvis det ikke er muligt at svare inden for rimelig tid. […] Desuden bør rykkerskrivelser – når disse er rimeligt begrundet – besvares.«
»Du kan klage over en myndigheds sagsbehandlingstid, selv om myndigheden endnu ikke har afgjort sagen. Du skal dog i første omgang selv rykke myndigheden for svar.«
»Klage skal være indgivet inden et år efter, at forholdet er begået.«
»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område […]«
Ret til bisidder eller fuldmagt
Det siger lovenDu må have en med — eller lade en anden føre sagen
Har kommunen en sag om jeres barn, må du tage en person med til møderne, fx en ven, familie eller en frivillig, som kan tage noter og støtte dig. Du kan også give en anden fuldmagt til at føre sagen for dig. Dit barn har også ret til en bisidder, som barnet selv vælger, og som er fyldt 15 år, og Børns Vilkår kan sende en bisidder til dit barn. Har dit barn et handicap, kan du få gratis råd hos DUKH.
Ring til DUKH
Det står i kilderneForvaltningsloven § 8
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.«
»Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet eller den unge om retten efter 1. pkt.«
»En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.«
»Kommunen kan også oplyse om, at Børns Vilkår tilbyder professionelle bisiddere til børn og unge, der eksempelvis ikke har en person i sit netværk som de kan eller ønsker at lade sig bistå af«
»På handicapområdet kan henvises til Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH, som yder gratis og uvildige rådgivningstilbud til borgere med handicap og deres pårørende.«
Forberedelse af overgangen til voksenlivet
Det siger lovenKommunen skal gå i gang, når din unge fylder 16
Når din unge fylder 16 år, skal kommunen gå i gang med at gøre klar til voksenlivet, hvis den unge får støtte for et varigt handicap eller en langvarig lidelse. Det gælder også, når kun du får hjælp på grund af den unges handicap, fx til ekstra udgifter eller tabt løn, for den hjælp stopper, når den unge fylder 18. Kommunen skal være færdig, så hjælpen kan starte, lige når den unge fylder 18. Den unge og du skal være med til at lægge planen.
Bed om et overgangsmøde sammen med den unge
Det står i kilderneBarnets Lov §§ 122-123
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal, når en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager støtte efter denne lov, fylder 16 år, påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet.«
»Forberedelsen efter § 122 skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre.«
»skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.«
»Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.«
Det har Ankestyrelsen slået fast
Tabt arbejdsfortjeneste stopper, når jeres barn fylder 18 år. Tal derfor i god tid med jeres unge og med kommunen om den hjælp, der kan komme bagefter.
Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.
»Retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører, når barnet fylder 18 år.«
Undersøgelsen skal være færdig på 4 måneder
Det siger lovenNår kommunen undersøger jeres situation
Laver kommunen en børnefaglig undersøgelse, skal den være færdig inden 4 måneder. Fristen løber fra den dag, kommunen hørte om barnets behov. Kan de ikke nå det, skal de lave en foreløbig vurdering. Du kan skrive og spørge, hvor langt de er.
Mind dem om fristen
Det står i kildenBarnets Lov § 20 stk. 3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.«
Barnets ret til at blive hørt
Det siger lovenNy fra 2024Dit barn må selv sige sin mening
Dit barn har ret til at sige sin mening, før kommunen bestemmer noget, og det gælder uanset alder. Fra 10 år er dit barn også selv part i sager om fx støtte og anbringelse, og så kan dit barn selv klage. Kommunen kan tale med dit barn uden dig, hvis det er bedst for barnet, men du kan bede om at se referatet. Dit barn må også gerne sige nej til at tale med kommunen. Så skal kommunen finde barnets mening på en anden måde, fx med et skema, en tegning eller gennem en voksen, barnet er trygt ved.
Det står i kilderneBarnets Lov § 5
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser i følgende sager: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1. 2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33. 3) Børne- og ungepålæg efter § 39. 4) Anbringelse uden for hjemmet efter § 46. 5) Valg af anbringelsessted efter § 52. 6) Behandling og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2. 7) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1. 8) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-5. 9) Ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år. 10) Sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148 og 151.«
»Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.«
»Kravet om samtaler og anden direkte kontakt i stk. 3 kan i helt særlige tilfælde helt eller delvis fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis.«
»Barnets alder, modenhed eller evt. fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse kan som udgangspunkt ikke i sig selv begrunde en undladelse af at tilvejebringe og inddrage barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker i sager efter loven.«
»barnet eller den unge har dog i alle tilfælde ret til at afslå at udtale sig i den konkrete sag, hvis de ikke ønsker det. Myndighederne må i så fald tilvejebringe barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker på anden vis.«
»Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.«
Det har Ankestyrelsen slået fast
Søger I om penge, skal jeres barn som regel ikke tale med kommunen. Men kan svaret påvirke, hvordan jeres barn har det, skal kommunen høre jeres barn.
»Kravet om inddragelse af barnet eller den unge gennem direkte kontakt gælder som udgangspunkt ikke, når kommunen træffer beslutninger eller afgørelser, som udelukkende handler om barnets eller den unges forældres økonomiske forhold.«
Ungeplan, når jeres unge fylder 16
Det siger lovenEn plan, der ser frem mod livet som voksen
Får jeres unge hjælp fra kommunen efter Barnets Lov, fx en fast kontaktperson, skal kommunen tage stilling til, om der skal laves en ungeplan, når den unge fylder 16 år. Planen skal bygge på det, den unge selv ønsker, og både den unge og I skal være med til at sætte målene. Planen skal også se frem mod livet som voksen, fx uddannelse og job. Spørg kommunen sammen med jeres unge, om der kommer en ungeplan, og hvem der laver den.
Spørg om ungeplanen sammen med jeres unge
Det står i kilderneBarnets Lov §§ 108-109
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde:«
»Når en ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91, fylder 16 år.«
»Ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag.«
»De konkrete mål skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov og overgangen til voksenlivet, herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse. Kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene i formuleringen af målene.«
Det skal I tale om, før jeres unge fylder 18
Det siger lovenFuldmagt, værge og hvem der må hjælpe den unge
Når jeres unge fylder 18 år, har I ikke længere forældremyndigheden. Vil jeres unge gerne have, at I stadig hjælper, kan den unge give jer en digital fuldmagt på borger.dk, så I kan hjælpe med bestemte ting på nettet. Den unge kan også bede kommunen om, at I er med i sagen. Kan jeres unge på grund af sin sygdom eller sit handicap ikke selv klare sine ting, kan I søge om en værge hos Familieretshuset. I kan tidligst søge et halvt år før jeres unge fylder 18 år. Tal med jeres unge om, hvad den unge selv vil, i god tid før 18-årsdagen.
Tal med jeres unge om, hvem der må hjælpe og læs om fuldmagt på borger.dk
Det står i kilderneForvaltningsloven § 8
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.«
»Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.«
»Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.«
»Du kan tidligst søge om værgemål 6 måneder før personen fylder 18 år.«
»Herudover bør kommunen i forbindelse med forberedelsen tilbyde en drøftelse med den unge og forældrene om forældrenes eventuelle fremtidige rolle i den unges dialog med myndighederne. I denne sammenhæng er det relevant at orientere den unge og forældrene om reglerne vedrørende værgemål, fuldmagt og bisidder-rollen eller andre forhold, der findes relevante i det konkrete tilfælde.«
Hvad skal hjælpen føre til, og hvor længe?
Det siger lovenSvaret fra kommunen skal sige det
Når kommunen giver jer hjælp, fx aflastning eller dagbehandling, skal svaret sige, hvad hjælpen skal føre til, og hvor længe den ventes at vare. Står det ikke i svaret, så spørg kommunen. Inden for 3 måneder skal kommunen også tage stilling til, om der skal laves en plan med mål for jeres barn. Laver kommunen planen, skal I og jeres barn være med til at skrive målene.
Spørg kommunen om formålet og planen
Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 3, § 91 stk. 1 og § 92 stk. 1
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Ved en afgørelse efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vælge den eller de støttende indsatser, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges særlige behov for støtte. Afgørelsen skal angive formålet med indsatsen og den forventede varighed.«
»Kommunalbestyrelsen skal, når der træffes afgørelse om indsatser efter § 32, stk. 1, tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan, jf. dog § 108. Planen skal i givet fald foreligge, senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om en indsats.«
»Barnets plan, jf. § 91, skal indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen eller anbringelsen efter § 32, stk. 3, § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 2. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns eller den enkelte unges ønsker og behov, og kommunalbestyrelsen skal inddrage barnet eller den unge og forældrene i formuleringen af målene.«
Kommunen skal følge op på hjælpen
Det siger lovenFørste gang senest 3 måneder efter, at hjælpen er startet
Har I fået hjælp fra kommunen, fx aflastning eller dagbehandling, skal kommunen holde øje med, hvordan jeres barn har det. Første gang skal være senest 3 måneder efter, at hjælpen er sat i gang. Her skal kommunen spørge til, hvad jeres barn selv vil. Vil kommunen ændre planen for jeres barn, skal den så vidt muligt have et ja fra både jer og den unge, når den unge er fyldt 15. Kommunen skal også sige til jer, hvordan og hvorfor den vil følge op igen.
Spørg sagsbehandleren, hvornår kommunen følger op
Det står i kilderneBarnets Lov § 95 stk. 1-3
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Kommunalbestyrelsen skal løbende følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling eller de kommende forældres forhold, når der er iværksat en indsats efter §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 i denne lov eller et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
»Opfølgningen efter stk. 1 skal første gang finde sted på det tidligste af følgende tidspunkter: 1) Når afdækningen eller undersøgelsen, som er foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4, eller en anbringelse efter §§ 46 eller 143, af barnets eller den unges behov efter §§ 19, 20, 25 eller 26 er afsluttet. 2) 3 måneder efter iværksættelse af indsatsen.«
»Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den første opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets eller den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet eller den unge og forældrene.«
»Beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.«
Dit barn må have sin egen bisidder
Det siger lovenEn voksen, barnet selv vælger, med til møder
Har kommunen en sag om jeres barn, må barnet selv have en bisidder med. Det er en person på mindst 15 år, som barnet stoler på, fx en ven af familien, en træner eller en fra Børns Vilkår. Kommunen skal fortælle barnet om det. Tal med barnet om, hvem det kunne være, og sig det så til kommunen sammen.
Tal med dit barn om en bisidder
Det står i kilderneBarnets Lov § 6
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet eller den unge om retten efter 1. pkt.«
»En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.«
»Kommunen kan også oplyse om, at Børns Vilkår tilbyder professionelle bisiddere til børn og unge, der eksempelvis ikke har en person i sit netværk som de kan eller ønsker at lade sig bistå af«
Dig som forælder
Når du og barnets anden forælder er uenige om hjælpen1
Når du og barnets anden forælder er uenige om hjælpen
I kan søgeFx når den anden forælder ikke vil sige ja til BUP
Mange forældre tror, at det er nok, at barnet bor hos dem, men har I fælles forældremyndighed, skal I som regel begge sige ja, før lægen kan henvise til BUP. Fra 15 år kan barnet selv sige ja. Siger den anden forælder nej eller svarer ikke, kan Familieretshuset give jer gratis råd, også dig alene. Bor I hvert sit sted, kan kommunen i nogle sager give barnet hjælp, fx hos en psykolog, selv om kun den ene siger ja. Du kan også søge om forældremyndigheden alene og om en midlertidig afgørelse, mens sagen kører. Den fælles forældremyndighed ophæves kun, hvis I ikke kan samarbejde om barnet.
Få gratis råd om jeres barn hos Familieretshuset
Det står i kilderneForældreansvarsloven §§ 3, 11 og 26
Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.
»Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at en henvisning til en børnepsykiatrisk udredning som udgangspunkt kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, da der er tale om en væsentlig beslutning vedrørende forhold i et barns daglige liv, der ikke har dagligdags karakter.«
»En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.«
»Rådgivningen er for alle forældre, der ikke er sammen. Den er tænkt til jer begge. Men selvom rådgivningen er til jer begge, kan den ene af jer også få hjælp alene.«
»Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor to forældremyndighedsindehavere ikke bor sammen, og kun den ene giver samtykke til, at et hjemmeboende barn eller en ung, der har behov for f.eks. psykologhjælp, uden at der dog er grundlag for en anbringelse uden for hjemmet.«
»Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om forældremyndigheden, træffes der afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Dette gælder dog ikke i sager omfattet af § 4 a.«
»Under en sag om forældremyndighed kan den myndighed, der behandler sagen, efter anmodning bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl.«