Spring til hovedindhold
Systemguide

Søg

Skriv et ord fra systemet. Prøv PPR, aktindsigt eller din kommune.

Du kan søge på et ord fra et brev, på det du oplever derhjemme, eller på din kommune.

Muligheder

Det, I kan bede om, og det, I kan søge om. Om det passer på jeres barn, vurderer skolen eller kommunen ud fra jeres situation.

Alle muligheder

Økonomisk støtte

Merudgifter · Penge til udgifter ved støtten fra kommunen · …
3

Merudgifter

I kan søgeÆndret i 2025
Hjælp til de ekstra udgifter, dit barn har
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Har I ekstra udgifter på grund af barnet, fx til taxa, særlig kost eller medicin, kan du søge om penge til dem. Barnet behøver ikke en diagnose, men det skal have det meget svært i hverdagen, og det skal typisk vare mindst et år. Udgifterne skal også nå op over en vis grænse. Når udgifterne når grænsen, får I et fast beløb hver måned. Har I meget store udgifter, kan I søge om at få dem dækket.

Næste skridt

Søg via kommunen gennem borger.dk

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 86

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.«
Barnets Lov § 86, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen yder kompensationsydelsen efter stk. 1, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Ydelsen udgør et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned.«
Barnets Lov § 86, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Med langvarig lidelse forstås, at lidelsen normalt skønnes at vare et år eller mere.«
Bekendtgørelse 775/2026 § 1, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Det er ikke en forudsætning for at være en del af målgruppen for indsatser efter kapitel 8 i barnets lov om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier, at barnet eller den unge har en diagnose fra det sundhedsfaglige system«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 11 (åbner i et nyt vindue)
»skal kommunalbestyrelsen uden yderligere sagsbehandling udbetale det beløb, der er nævnt i § 86, stk. 2«
Bekendtgørelse 775/2026 § 4 (åbner i et nyt vindue)
»2) Kompensationsberettigende udgifter til medicin.«
Bekendtgørelse 775/2026 § 5, nr. 2 (åbner i et nyt vindue)

Det har Ankestyrelsen slået fast

Jeres barn skal ikke have en diagnose, for at I kan få hjælp. Det, der tæller, er, hvordan barnet har det i hverdagen.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 43-22 (åbner i et nyt vindue)

Har I udgifter til kørsel til fx familiebehandling, ser kommunen først, om I kan få støtte til dem. Får I nej, skal kommunen selv se, om kørslen kan dækkes som merudgift.

»Hvis betingelserne for økonomisk støtte ikke er opfyldte fx fordi forældremyndighedsindehaveren selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne, skal kommunen af egen drift forholde sig til, om forælderen kan bevilges hjælp efter reglerne om merudgifter.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 12-25 (åbner i et nyt vindue)

I kan have ret til hjælp, selv om jeres barn endnu ikke har prøvet medicin. Men tror lægen, at medicinen hjælper inden for kort tid, kan kommunen sige nej for nu.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om medicinsk behandling eller en operation kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.«
Ankestyrelsens principafgørelse 30-18 (åbner i et nyt vindue)

Har kommunen sagt, at jeres barn har en stor og varig vanskelighed, gælder samme vurdering, når I søger om anden hjælp. Det kan I henvise til.

»Ordlyden ”betydelig og varigt nedsat funktionsevne” har samme betydning i alle de handicapkompenserende bestemmelser i barnets lov kapitel 8, hvor formuleringen er anvendt, herunder i bestemmelserne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsberettigende ydelser.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 17-26 (åbner i et nyt vindue)

Søger I om penge, skal jeres barn som regel ikke tale med kommunen. Men kan svaret påvirke, hvordan jeres barn har det, skal kommunen høre jeres barn.

»Kravet om inddragelse af barnet eller den unge gennem direkte kontakt gælder som udgangspunkt ikke, når kommunen træffer beslutninger eller afgørelser, som udelukkende handler om barnets eller den unges forældres økonomiske forhold.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 3-26 (åbner i et nyt vindue)

Penge til udgifter ved støtten fra kommunen

I kan søge
Når I ikke selv har pengene
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Får jeres barn støtte fra kommunen, kan støtten koste jer penge. Det kan fx være en sport eller en efterskole, som er en del af hjælpen. Har I ikke selv pengene, kan kommunen betale. Så ser kommunen på jeres økonomi og på, om udgiften vil vælte et budget, der ellers hænger sammen. Det kaldes en trangsvurdering. Kommunen bestemmer selv, om den vil give pengene, så skriv til kommunen, hvad det koster, og hvorfor jeres barn har brug for det.

Næste skridt

Spørg jeres sagsbehandler i kommunen

Det står i kilderneBarnets Lov § 35 stk. 4 nr. 1

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til dækning af følgende udgifter, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte:«
Barnets Lov § 35, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»1) Udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk. 1, i denne lov eller foranstaltninger efter § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
Barnets Lov § 35, stk. 4, nr. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Der kan eksempelvis være tale om dækning af udgifter til f.eks. fritidsaktiviteter, efterskoleophold m.v., der indgår som en del af den støttende indsats.«
Vejledning om støttende indsatser efter barnets lov (delvejledning 3), pkt. 73 (åbner i et nyt vindue)
»Støtte efter stk. 4, nr. 1-3, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne.«
Barnets Lov § 35, stk. 5 (åbner i et nyt vindue)
»Det afgørende for bedømmelsen af den økonomiske trang er, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det er i øvrigt op til kommunen at fastlægge, hvordan den økonomiske beregning skal foretages.«
Vejledning om støttende indsatser efter barnets lov (delvejledning 3), pkt. 78 (åbner i et nyt vindue)

Det har Ankestyrelsen slået fast

Mister I løn i en kortere periode, fordi I er med i familiebehandling, kan kommunen dække tabet. Men kommunen gør det kun, hvis I ikke selv har penge nok til at klare tabet.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Hvis en forældremyndighedsindehaver har udgifter i forbindelse med, at man deltager i en foranstaltning med sit barn, for eksempel familiebehandling, kan man kun få økonomisk støtte, hvis man ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgiften.«
Ankestyrelsens principafgørelse 9-19 (åbner i et nyt vindue)

Hjælp til at betale SFO

I kan søge
Friplads efter indkomst eller barnets behov
Beslutningstager: Kommunen

Kan I ikke betale fuld pris for SFO, kan I søge om friplads, og der er tre slags. Den første afhænger af jeres indkomst, og den søger I digitalt hos kommunen. Den anden er for et barn, der særligt har brug for SFO, når prisen gør det svært at gå der. Den tredje er for et barn med en stor og varig nedsat funktionsevne, som går i SFO af hensyn til sin behandling, og så betaler kommunen halvdelen. Går barnet i fri- eller privatskole, gælder andre regler.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Søg friplads hos kommunen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 50 stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.«
Folkeskoleloven § 50, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»2) økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, 3) behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et fritidshjem, eller 4) socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i fritidshjem må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et fritidshjem.«
Dagtilbudsloven § 63 (åbner i et nyt vindue)
»Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-5, udgør kommunalbestyrelsens behandlingsmæssige fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 63, nr. 3, et beløb, der svarer til 50 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling«
Bekendtgørelse 1926/2020 § 30, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud, jf. § 50, stk. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).«
Folkeskoleloven § 50 a, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Arbejdsliv

Tabt arbejdsfortjeneste · Sygedagpenge ved egen sygdom · …
3

Tabt arbejdsfortjeneste

I kan søge
Dækning af indtægt, når du må blive hjemme
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Må du blive hjemme fra dit arbejde for at passe dit barn, kan du søge om at få dækket det, du mister i indtægt, op til et loft. Det gælder også, hvis du er selvstændig, og så ser kommunen på dit regnskab. Barnet behøver ikke en diagnose, men det skal have det meget svært i hverdagen, og det skal typisk vare mindst et år. Det skal også være nødvendigt, at barnet passes hjemme, og bedst, at det er dig, der passer barnet. Kommunen bør sige, hvad I kan få i stedet, fx afløsning, hvor en anden passer barnet. Stopper hjælpen, får du den stadig i 14 uger, men ikke, når jeres barn er fyldt 18 år.

Næste skridt

Søg via kommunen gennem borger.dk

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 87

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende lidelse, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.«
Barnets Lov § 87, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Ydelsen efter stk. 1 fastsættes på baggrund af forælderens tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 34.055 kr. om måneden (2023-niveau).«
Barnets Lov § 87, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Det er ligeledes en forudsætning for at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at pågældende har et indtægtstab ved at passe barnet. Indtægtstabet kan være både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 157 (åbner i et nyt vindue)
»Ved ”langvarig lidelse” forstås at lidelsen normalt skønnes at vare et år eller mere.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 13 (åbner i et nyt vindue)
»Nogle forældre har et stort ønske om at kunne bevare deres arbejde, og ingen bør tvinges til at opgive deres arbejde, såfremt hjælpen kan ydes på anden måde. […] Der kan også tilbydes anden form for aflastning eller afløsning i hjemmet, som beskrevet i punkt 129-132, støtteophold efter § 32 i barnets lov eller ledsagelse af barnet eller den unge efter § 89 i barnets lov.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 167 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.«
Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom § 17, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Det har Ankestyrelsen slået fast

Jeres barn skal ikke have en diagnose, for at I kan få hjælp. Det, der tæller, er, hvordan barnet har det i hverdagen.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 43-22 (åbner i et nyt vindue)

Kommunen ser på hele barnets hverdag og ikke kun på fraværet. Skriv derfor om hele ugen, også om det, der er svært efter skole og i fritiden.

»Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 7-24 (åbner i et nyt vindue)

Som regel kan I kun få hjælp fra den dag, I søger. Men har kommunen vejledt jer forkert, kan I få hjælp fra en tidligere dag, så søg så tidligt, I kan.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Hvis der er tale om en akut/uopsættelig udgift, fejlagtig vejledning fra kommunens side, eller en ansøgning om en løbende ydelse, der er forholdsvis nøje beskrevet i loven, vil der efter en konkret vurdering kunne ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden borgeren har søgt kommunen om hjælp.«
Ankestyrelsens principafgørelse 101-13 (åbner i et nyt vindue)

Kan jeres barn ikke være alene efter skole, og har kommunen ikke et andet tilbud, kan I søge om tabt arbejdsfortjeneste, indtil jeres barn får en plads. Ventetid alene er ikke nok.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde peget på et alternativ til den nødvendige voksenstøtte til sønnen.«
Ankestyrelsens principafgørelse C-23-03 (åbner i et nyt vindue)

Selv om jeres barn er i skole hele dagen, kan I stadig have brug for tabt arbejdsfortjeneste. Hjælpen kan nemlig også gå til andet end at passe jeres barn.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Selvom barnet er i skole eller daginstitution en hel dag, kan der være behov for tabt arbejdsfortjeneste til andre formål end pasning og hjemmetræning af barnet.«
Ankestyrelsens principafgørelse 95-17 (åbner i et nyt vindue)

Tabt arbejdsfortjeneste stopper, når jeres barn fylder 18 år. Tal derfor i god tid med jeres unge og med kommunen om den hjælp, der kan komme bagefter.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører, når barnet fylder 18 år.«
Ankestyrelsens principafgørelse 45-14 (åbner i et nyt vindue)

Sætter kommunen jeres timer meget ned, får I fuld hjælp i nogle uger endnu. Så kan I nå at finde en ny hverdag, før pengene bliver færre.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at dækningen for tabt arbejdsfortjeneste var blevet nedsat med 13½ time om ugen.«
Ankestyrelsens principafgørelse 231-10 (åbner i et nyt vindue)

I kan have ret til hjælp, selv om jeres barn endnu ikke har prøvet medicin. Men tror lægen, at medicinen hjælper inden for kort tid, kan kommunen sige nej for nu.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om medicinsk behandling eller en operation kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.«
Ankestyrelsens principafgørelse 30-18 (åbner i et nyt vindue)

Har kommunen sagt, at jeres barn har en stor og varig vanskelighed, gælder samme vurdering, når I søger om anden hjælp. Det kan I henvise til.

»Ordlyden ”betydelig og varigt nedsat funktionsevne” har samme betydning i alle de handicapkompenserende bestemmelser i barnets lov kapitel 8, hvor formuleringen er anvendt, herunder i bestemmelserne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsberettigende ydelser.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 17-26 (åbner i et nyt vindue)

Sygedagpenge ved egen sygdom

I kan søge
Hvis du selv er blevet syg af stress
Beslutningstager: Kommunen

Er du selv blevet syg af presset derhjemme, fx af stress eller depression, kan du have ret til sygedagpenge, men barnets sygdom alene giver dem ikke. Sig det til jobbet hurtigst muligt og senest 2 timer efter, at din arbejdsdag starter. Bestil også tid hos egen læge og sig det rent ud. Kommunen ser så på, om du ikke kan arbejde på grund af det. Som regel skal du have arbejdet mindst 240 timer i de seks hele måneder, før du blev syg. Har du fået penge fra kommunen for at passe dit barn, tæller op til to år af den tid ikke med.

Næste skridt

Bestil tid hos egen læge

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneSygedagpengeloven § 7

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.«
Sygedagpengeloven § 7, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Skyldes en sygemelding fx ægtefælles sygdom, et barns sygdom eller sociale forhold, vil der som udgangspunkt ikke være tale om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom. Sygdom hos et nært familiemedlem eller sociale forhold kan dog være årsag til belastninger, som kan føre til uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom hos den sygemeldte.«
Vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed (VEJ 9644/2026), sociale forhold (åbner i et nyt vindue)
»Det vil i vurderingen være relevant at inddrage oplysninger om, hvorvidt belastningen har medført depression, stress eller lignende lidelser hos den sygemeldte.«
Vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed (VEJ 9644/2026), sociale forhold (åbner i et nyt vindue)
»Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er fastsat en anden frist.«
Sygedagpengeloven § 35, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen.«
Sygedagpengeloven § 7 b, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Fri fra arbejde, når dit barn er sygt

Det siger loven
Fri ved akut sygdom og 5 omsorgsdage om året
Gælder hos: Din arbejdsplads

Bliver dit barn akut sygt, og skal du være der med det samme, har du ret til fri fra arbejde. Du har også ret til 5 omsorgsdage om året, hvis barnet har brug for meget omsorg på grund af en alvorlig tilstand. Loven giver ikke løn, så tjek din kontrakt. Til omsorgsdagene kan arbejdsgiveren bede om en lægeerklæring. Efter 6 måneders ansættelse kan du også bede om en anden arbejdstid.

Næste skridt

Tal med din arbejdsgiver

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFraværsloven § 1 nr. 1

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»En lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet, når 1) tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force majeure)«
Fraværsloven § 1, nr. 1 (åbner i et nyt vindue)
»En lønmodtager har ret til omsorgsorlov i 5 arbejdsdage hvert kalenderår til at yde personlig omsorg eller støtte til egne børn, forældre, ægtefælle eller partner eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.«
Fraværsloven § 1 a, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Arbejdsgiveren kan kræve, at lønmodtageren lægeligt dokumenterer behovet for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.«
Fraværsloven § 1 a, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du får løn når du holder omsorgsorlov.«
borger.dk: Omsorgsorlov (åbner i et nyt vindue)
»En lønmodtager, som yder personlig omsorg eller støtte til en pårørende eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, som har behov herfor på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand, jf. § 1 a, stk. 1, og som har mindst 6 måneders forudgående ansættelse hos arbejdsgiveren, kan med henblik på omsorgsformål anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller -mønstre i en nærmere angivet periode.«
Fraværsloven § 3 c (åbner i et nyt vindue)

Praktisk hjælp

Afløsning eller aflastning · Personlig og praktisk hjælp · …
12

Afløsning eller aflastning

I kan søge
Nogen passer barnet, så I kan få en pause
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Har barnet nedsat funktionsevne, og passer I barnet, skal kommunen give jer afløsning eller aflastning, når I har brug for det. Ved afløsning kommer en person hjem og passer barnet, og ved aflastning er barnet et andet sted en dag, en nat eller et døgn. Barnet behøver ikke have det meget svært, det behøver ikke vare ved, og barnet behøver ikke en diagnose. Er det klart, hvad I har brug for, kan kommunen sige ja uden at se mere på sagen. Er afløsningen ikke nok, kan I søge om penge til nogle timer med en, der passer barnet hjemme, som en ekstra udgift.

Næste skridt

Søg via kommunen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 90

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»2) § 84, stk. 1, om afløsning og aflastning.«
Barnets Lov § 90, nr. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.«
Lov om social service § 84, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold i et egnet tilbud efter barnets lov.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 223 (åbner i et nyt vindue)
»Den personkreds, der kan få bevilget aflastning og afløsning, er ikke den samme som den personkreds, der kan få bevilget merudgifter.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 25-23 (åbner i et nyt vindue)
»En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning, er typisk en lettere eller afgrænset problemstilling, hvor det ud fra de foreliggende oplysninger i sagen umiddelbart er klart, hvad det er for en udfordring, der skal håndteres, og hvilken indsats der er behov for.«
Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (delvejledning 2), pkt. 62 (åbner i et nyt vindue)
»Ved timeaflastning ved privat antaget hjælp betalt eller ved timeaflastning formidlet gennem en kommunal aflastningsordning og betalt efter § 86 i barnets lov […] Som udgangspunkt skal anvendelse af en af aflastningsordningerne nævnt ovenfor gå forud for anvendelsen af § 86 til aflastningsformål, jf. bestemmelsens subsidiære karakter.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 129 (åbner i et nyt vindue)

Det har Ankestyrelsen slået fast

Kommunen ser på, hvad andre børn på samme alder kan. Fortæl derfor, hvad jeres barn ikke kan, som andre på samme alder kan, fx være alene hjemme eller lege uden en voksen.

»Ved vurderingen af behovet for hjælp i sager om afløsning af aflastning, foretages der derfor en sammenligning af behovene i en familie med børn/unge uden en funktionsnedsættelse på samme alder.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 8-24 (åbner i et nyt vindue)

Koster aflastningen jer penge, fx til kørsel med barnet, kan I søge om at få dem dækket som merudgift. Det kræver, at barnet har så svært ved det, at I kan få merudgifter.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Forældres udgifter, for eksempel udgifter til transport af barnet, der opstår som følge af bevilget afløsning eller aflastning, kan dækkes efter merudgiftsreglerne, såfremt betingelserne i merudgiftsreglerne er opfyldt.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 25-23 (åbner i et nyt vindue)

Har I brug for aflastning, skal kommunen først se på de faste tilbud om aflastning. Er de ikke nok, kan hjælp i jeres eget hjem dækkes som merudgift.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Det vil sige, at der alene kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til aflastning i eget hjem, hvis en af de øvrige aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet.«
Ankestyrelsens principafgørelse 85-13 (åbner i et nyt vindue)

Personlig og praktisk hjælp

I kan søge
Hjælp til pleje og til opgaver i hjemmet
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Har barnet nedsat funktionsevne, kan I søge om hjælp til pleje, fx til bad og tøj, eller til praktiske ting i hjemmet, så I får mere tid til barnet. Det gælder også, hvis det svære kun varer en tid, og barnet behøver ikke en diagnose. Er det klart, hvad I har brug for, kan kommunen sige ja uden at se mere på sagen.

Næste skridt

Søg via kommunen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 90

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Følgende bestemmelser i lov om social service finder tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier omfattet af denne lov, som har behov herfor:«
Barnets Lov § 90 (åbner i et nyt vindue)
»1) § 83 om personlig og praktisk hjælp og § 83 b om madservice.«
Barnets Lov § 90, nr. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.«
Lov om social service § 83, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.«
Lov om social service § 83, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»1) En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets eller den unges støttebehov.«
Barnets Lov § 18, stk. 1, nr. 1 (åbner i et nyt vindue)
»En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning, er typisk en lettere eller afgrænset problemstilling, hvor det ud fra de foreliggende oplysninger i sagen umiddelbart er klart, hvad det er for en udfordring, der skal håndteres, og hvilken indsats der er behov for.«
Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (delvejledning 2), pkt. 62 (åbner i et nyt vindue)

Bed om hjælp, mens kommunen undersøger

I kan søgeNy fra 2024
Kommunen kan starte hjælpen, før sagen er færdig
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Mens kommunen ser på jeres sag, kan den sætte hjælp i gang, fx en kontaktperson eller praktisk hjælp. Det kan kommunen, når den allerede ved nok til at se, at jeres barn har brug for hjælpen. Det er kommunen, der vælger det, så bed om det, og fortæl, hvorfor jeres barn ikke kan vente.

Næste skridt

Søg via kommunen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 4

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.«
Barnets Lov § 32, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Støttende indsatser, herunder eventuelle handicapkompenserende indsatser eller støtte efter kapitel 8 i barnets lov, kan således iværksættes sideløbende med, at afdækning eller børnefaglig undersøgelse gennemføres, hvis kommunen på baggrund af de oplysninger, der allerede foreligger i sagen, vurderer, at det vil være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte.«
Vejledning om støttende indsatser efter barnets lov (delvejledning 3), pkt. 55 (åbner i et nyt vindue)
»Adgangen til at iværksætte støtte sideløbende med en afdækning eller børnefaglig undersøgelse skal bidrage til at sikre hurtigere og mere fleksibel hjælp til barnet eller den unge og familien.«
Vejledning om støttende indsatser efter barnets lov (delvejledning 3), pkt. 55 (åbner i et nyt vindue)

Anonym rådgivning i kommunen

Det siger loven
Tal med en rådgiver, uden at der kommer en sag
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Kommunen skal have gratis rådgivning, hvor du ikke skal sige, hvem du er. Så kommer der ingen sag, med mindre rådgiveren bliver bekymret for barnet. Du kan spørge om alt, fx om I skal bede om hjælp. Dit barn kan også selv tale med en rådgiver. Fortæller du, hvem I er, kan rådgiveren hjælpe jer videre.

Næste skridt

Find rådgivningen på kommunens side

Det står i kilderneBarnets Lov § 28 stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, og kommende forældre kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.«
Barnets Lov § 29, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.«
Barnets Lov § 29, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at børn og unge har mulighed for at få gratis rådgivning.«
Barnets Lov § 28, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Der er ikke notatpligt, når det kun er rådgivning, der ønskes og tilbydes.«
Vejledning om støttende indsatser efter barnets lov (delvejledning 3), pkt. 17 (åbner i et nyt vindue)

Aflastning som støtteophold

I kan søge
Barnet bor et andet sted i kortere perioder
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Har barnet brug for særlig støtte, kan barnet bo i en plejefamilie eller på et børnehjem i nogle dage, fx i weekender eller ferier. Det kaldes et støtteophold, og det er for barnets skyld, selv om det også kan give jer ro. Før kommunen kan sige ja, skal den se nærmere på sagen. Er det barnets funktionsevne, der gør, at I har brug for en pause, så søg hellere om afløsning eller aflastning.

Næste skridt

Søg via kommunen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 1 nr. 7

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»7) Støtteophold i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, i en netværksplejefamilie eller på et børne- og ungehjem, jf. § 43.«
Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 7 (åbner i et nyt vindue)
»Støtteophold er et døgnophold, som tager udgangspunkt i barnets eller den unges behov og ikke f.eks. forældres eller plejeforældres behov for aflastning.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 133 (åbner i et nyt vindue)
»Støtteophold efter denne bestemmelse forudsætter en forudgående afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter §§ 19 eller 20 i barnets lov, ligesom det vil skulle vurderes, om der er behov for at udarbejde en barnets plan efter § 91 eller en ungeplan efter § 108.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 133 (åbner i et nyt vindue)
»Tidsmæssigt kan de enkelte støtteophold strække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen, typisk weekender og ferieperioder.«
Vejledning om støttende indsatser efter barnets lov (delvejledning 3), pkt. 49 (åbner i et nyt vindue)

Det har Ankestyrelsen slået fast

Har I brug for aflastning, skal kommunen først se på de faste tilbud om aflastning. Er de ikke nok, kan hjælp i jeres eget hjem dækkes som merudgift.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Det vil sige, at der alene kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til aflastning i eget hjem, hvis en af de øvrige aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet.«
Ankestyrelsens principafgørelse 85-13 (åbner i et nyt vindue)

Praktisk hjælp i hjemmet

I kan søgeNy fra 2024
Råd og støtte til hverdagen
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Du kan søge om en person, der kommer hjem og hjælper jer i hverdagen. Det er ikke rengøring, men hjælp til fx rutiner, til at komme i skole eller til at sætte grænser. I kan få hjælpen, når barnet har stort brug for støtte. Kommunen ser først på jeres sag, og ved kommunen allerede nok om jeres barn, kan hjælpen starte imens.

Næste skridt

Søg via kommunen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 1 nr. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om en eller flere af følgende støttende indsatser«
Barnets Lov § 32, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.«
Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 2 (åbner i et nyt vindue)
»at støtte familien i at strukturere hverdagen, at sørge for at barnet eller den unge kommer i skole, til idræt eller lignende, at støtte forældrene i grænsesætning over for børnene«
Vejledning om støttende indsatser efter barnets lov (delvejledning 3), pkt. 43 (åbner i et nyt vindue)
»Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.«
Barnets Lov § 32, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)

Fast kontaktperson til barnet

I kan søgeNy fra 2024
En voksen, der følger barnet over tid
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Barnet kan få en kontaktperson, som er en voksen, der lytter og er der for barnet over tid. Hvor tit de ses, afhænger af, hvad barnet har brug for, og det kan være nogle få timer om ugen. Kontaktpersonen kan også være til hele familien, hvis det passer bedre til jeres barns alder. I kan få hjælpen, når barnet har stort brug for støtte. Kommunen ser først på jeres sag, og ved kommunen allerede nok om jeres barn, kan hjælpen starte imens.

Næste skridt

Søg via kommunen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 1 nr. 3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»3) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.«
Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Den faste kontaktpersons tidsmæssige indsats vil variere efter formålet med indsatsen. I nogle tilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgørende, at barnet eller den unge eller familien har mulighed for at kunne kontakte og benytte kontaktpersonen døgnet rundt i en periode.«
Vejledning om støttende indsatser efter barnets lov (delvejledning 3), pkt. 46 (åbner i et nyt vindue)
»Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.«
Barnets Lov § 32, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)

Familiebehandling

I kan søgeNy fra 2024
Samtaler og forløb for hele familien
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Er noget svært derhjemme, kan hele familien få samtaler hos en behandler. Her taler I om, hvordan I er sammen. Det søger I om hos kommunen. I kan få hjælpen, når barnet har stort brug for støtte. Kommunen ser først på jeres sag, og ved kommunen allerede nok om jeres barn, kan hjælpen starte imens.

Næste skridt

Søg via kommunen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 1 nr. 5

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»5) Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge.«
Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 5 (åbner i et nyt vindue)
»Afgørelse efter stk. 1 træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 37-39.«
Barnets Lov § 32, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Støttende indsatser efter stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19 og 20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.«
Barnets Lov § 32, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)

Det har Ankestyrelsen slået fast

Har I udgifter til kørsel til fx familiebehandling, ser kommunen først, om I kan få støtte til dem. Får I nej, skal kommunen selv se, om kørslen kan dækkes som merudgift.

»Hvis betingelserne for økonomisk støtte ikke er opfyldte fx fordi forældremyndighedsindehaveren selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne, skal kommunen af egen drift forholde sig til, om forælderen kan bevilges hjælp efter reglerne om merudgifter.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 12-25 (åbner i et nyt vindue)

Mister I løn i en kortere periode, fordi I er med i familiebehandling, kan kommunen dække tabet. Men kommunen gør det kun, hvis I ikke selv har penge nok til at klare tabet.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Hvis en forældremyndighedsindehaver har udgifter i forbindelse med, at man deltager i en foranstaltning med sit barn, for eksempel familiebehandling, kan man kun få økonomisk støtte, hvis man ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgiften.«
Ankestyrelsens principafgørelse 9-19 (åbner i et nyt vindue)

Gratis råd fra kommunen

Det siger loven
Når barnet har svært ved at klare hverdagen
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Har dit barn nedsat funktionsevne, skal kommunen give jer gratis råd. Det kan også være en undersøgelse eller en behandling, og hele familien kan få hjælpen. Barnet behøver ikke en diagnose, men barnet skal have svært ved noget i kroppen eller i sindet, så hverdagen bliver svær. Det behøver ikke være meget svært.

Næste skridt

Spørg kommunen om rådgivning

Det står i kilderneBarnets Lov § 81 stk. 1

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier.«
Barnets Lov § 81, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Med ”nedsat funktionsevne” forstås en nedsat kropslig eller kognitiv funktion, som har betydning i forhold til barnets eller den unges daglige tilværelse.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 12 (åbner i et nyt vindue)
»Det er ikke en forudsætning for at være en del af målgruppen for indsatser efter kapitel 8 i barnets lov om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier, at barnet eller den unge har en diagnose fra det sundhedsfaglige system, ligesom en diagnose ikke i sig selv vil være udslagsgivende for, at der vil kunne ydes støtte efter kapitlets bestemmelser.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 11 (åbner i et nyt vindue)

En ledsager til din unge

Det siger loven
15 timer om måneden fra 12 år
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Kan din unge ikke færdes alene, kan den unge få en ledsager i 15 timer om måneden fra 12 til 18 år. Den unge må selv pege på, hvem det skal være, men det kan normalt ikke være en fra familien. Det gælder ikke, mens den unge er anbragt eller i et døgn- eller støtteophold. Den unge behøver ikke en diagnose, men vanskeligheden skal være stor og vare ved, og den må ikke skyldes en psykisk sygdom eller sociale problemer. Tal med den unge om, hvem det kunne være, og søg så sammen.

Næste skridt

Søg sammen med din unge

Det står i kilderneBarnets Lov § 89

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som er i et døgn- eller støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 6 og 7, eller §§ 46 og 47.«
Barnets Lov § 89, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Et barn eller en ung, som er berettiget til ledsagelse, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven.«
Barnets Lov § 89, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til barnet eller den unge, der er berettiget til ledsagelse.«
Barnets Lov § 89, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Det er ikke en forudsætning for at være en del af målgruppen for indsatser efter kapitel 8 i barnets lov om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier, at barnet eller den unge har en diagnose fra det sundhedsfaglige system«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 11 (åbner i et nyt vindue)
»Ledsageordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager.«
Bekendtgørelse 1468/2023 § 1, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Børn og unge mellem 12 og 18 år har ikke ret til ledsagelse, hvis de er i et døgn- eller støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 6 og 7, eller §§ 46 og 47 i barnets lov.«
Bekendtgørelse 1468/2023 § 3, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)

En familievejleder

Det siger loven
Når barnet har en stor vanskelighed, som varer ved
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Har dit barn en stor vanskelighed, som varer ved, skal kommunen tilbyde jer en familievejleder. Det skal ske inden 3 måneder, efter at kommunen har fået at vide, at barnet har vanskeligheden. Barnet behøver ikke en diagnose, men barnet skal have det meget svært i hverdagen, og vanskeligheden skal ikke se ud til at gå over de næste mange år. Tit varer den hele livet.

Næste skridt

Bed kommunen om en familievejleder

Det står i kilderneBarnets Lov § 81 stk. 4

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.«
Barnets Lov § 81, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Med ”betydelig funktionsnedsættelse” forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 12 (åbner i et nyt vindue)
»Med ”varigt nedsat funktionsevne” forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Ofte vil funktionsnedsættelsen påvirke barnet eller den unge resten af livet.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 12 (åbner i et nyt vindue)

Særligt klubtilbud

I kan søge
Når almindelig klub ikke er nok
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Nogle børn kan ikke bruge en almindelig klub. Kommunen skal have pladser i særlige klubber til dem. Kun få større børn får en plads, nemlig dem med en stor vanskelighed, som varer ved, og som har brug for mere støtte, end en almindelig klub kan give. Barnet behøver ikke en diagnose. Kommunen ser på, hvad barnet har brug for.

Næste skridt

Søg via kommunen

Det står i kildenBarnets Lov § 84

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.«
Barnets Lov § 84, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Skole

Vurdering hos ungeindsatsen · PPR-vurdering (PPV) · …
36

Vurdering hos ungeindsatsen

Det siger loven
Kommunen skal finde det tilbud, der passer til din unge
Beslutningstager: Kommunens ungeindsats

Er din unge gået ud af skolen og ikke i gang med uddannelse eller job, har kommunen pligt til at handle. Ungeindsatsen skal finde det tilbud, der passer bedst, og lave en plan sammen med den unge og jer. Planen kan også rumme støtte og behandling, ikke kun skole. Spørger I om FGU, skal svaret komme inden 14 dage. Pligten gælder unge på 15 til 17 år, og unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse kan også blive vurderet til FGU.

Næste skridt

Ring til ungeindsatsen sammen med den unge

Det står i kilderneLov om kommunal indsats for unge § 2 a, stk. 5

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligt i henhold til folkeskoleloven, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevurderes med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud.«
Lov om kommunal indsats for unge § 2 a, stk. 5 (åbner i et nyt vindue)
»Målgruppevurderingen efter stk. 1 og 2 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.«
Lov om kommunal indsats for unge § 2 k, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Målgruppevurderingen skal være afsluttet senest 14 dage efter, at den unge har henvendt sig til kommunen.«
Børne- og Undervisningsministeriet, uvm.dk: Målgruppevurdering (åbner i et nyt vindue)
»Endvidere skal uddannelsesplanen, hvor det er relevant, beskrive indsatser og mål for den unges behov for social støtte eller behandling.«
Lov om kommunal indsats for unge § 2 f, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»skal foretages uden unødigt ophold og være afsluttet senest 14 dage efter den unges anmodning«
Bekendtgørelse 512/2025 § 24, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

PPR-vurdering (PPV)

I kan søge
PPR undersøger, hvad barnet har brug for i skolen
Beslutningstager: Skolelederen, og PPR laver vurderingen

PPR er kommunens psykologer og fagfolk. I en PPV ser de på, hvad barnet har brug for i skolen, og taler med barnet og dig. Du må selv bede om en PPV. Du kan skrive til skolelederen, PPR eller skoleforvaltningen. Ønsker du støtte i mindst 9 timer om ugen, en specialklasse eller en specialskole, skal kommunen lave PPV'en. Beder du kun om en PPV, kan skolelederen sige nej, og så skal du have svaret på skrift, og det nej kan kommunen ikke ændre. Går dit barn i friskole eller privatskole, gælder andre regler, men PPR er stadig gratis.

På frie skoler: Friskoleloven § 3 stk. 4

På efterskoler: Efterskoleloven § 3 stk. 2

Næste skridt

Bed om en PPV

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 2 stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 2, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 15, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.«
Folkeskoleloven § 45, stk. 2, 2. pkt. (åbner i et nyt vindue)
»Forældrene kan rette henvendelse herom til skolelederen, den kommunale skoleforvaltning eller til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Hvis forældrene ønsker, at der skal iværksættes støtte i mere end 9 timer eller ske henvisning til specialklasse og i den forbindelse anmoder om en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på, at der iværksættes specialpædagogisk bistand, skal en sådan foretages.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 12 (åbner i et nyt vindue)
»Hvis forældrene ønsker støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt eller henvisning til specialklasse/specialskole og i den forbindelse anmoder om en pædagogisk-psykologisk vurdering, skal kommunen lave en sådan.«
Klagenævnets K-meddelelse nr. 37 (åbner i et nyt vindue)
»Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.«
Friskoleloven § 3, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)

Ro først: fri fra pligten i en periode

I kan søge
Når din unge ikke kan bære uddannelse eller job lige nu
Beslutningstager: Kommunens ungeindsats

Unge på 15 til 17 år skal være i uddannelse, i job eller i gang med noget andet. Kan din unge ikke klare pligten på grund af sygdom, et handicap eller store sociale problemer, kan kommunen give fri fra pligten for en tid eller for altid. I kan selv bede om fri sammen med den unge, og kommunen skal tale med jer, før kommunen siger ja eller nej. Får den unge fri, er der ro uden pres, og ungeydelsen stopper ikke af den grund.

Næste skridt

Spørg ungeindsatsen om fritagelse

Det står i kilderneLov om kommunal indsats for unge § 2 a, stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse.«
Lov om kommunal indsats for unge § 2 a, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor.«
Lov om kommunal indsats for unge § 2 a, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.«
Lov om kommunal indsats for unge § 2 a, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)

Én fast kontaktperson i kommunen

I kan søge
Én voksen, der følger din unge på tværs af afdelinger
Beslutningstager: Kommunens ungeindsats

Har din unge brug for hjælp fra flere steder i kommunen, kan den unge og I bede om én fast kontaktperson. Det er én voksen, der kender hele forløbet og følger med, indtil din unge er godt i gang. Den unge kan få en kontaktperson fra 8. klasse, og kommunen vurderer behovet. Stopper den unge på uddannelsen eller står uden job, før den unge fylder 25, kan ordningen startes igen. Men det er ikke det samme som en kontaktperson efter Barnets Lov.

Næste skridt

Bed om en kontaktperson sammen med den unge

Det står i kilderneLov om kommunal indsats for unge § 2 l

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse.«
Lov om kommunal indsats for unge § 2 l, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse, eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres.«
Lov om kommunal indsats for unge § 2 l, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)

Lidt ekstra hjælp i timerne

I kan søge
Under 9 timer om ugen, og skolen kan selv sætte den i gang
Beslutningstager: Skolelederen

Er det ikke nok, at læreren tilpasser timerne eller deler klassen i hold, skal skolen give barnet ekstra hjælp. Hjælpen kan være timer med en lærer eller en ekstra voksen i klassen. Er hjælpen under 9 timer om ugen, kan skolen selv sætte den i gang uden at vente på PPR. Skolen skal også give ekstra hjælp, når dit barn har skiftet skole eller har været væk fra undervisningen i lang tid.

På frie skoler: Friskoleloven § 3 stk. 1 nr. 2-3

På efterskoler: Efterskoleloven § 3 a

Næste skridt

Skriv til skolelederen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 3 a

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5.«
Folkeskoleloven § 3 a (åbner i et nyt vindue)
»Elever, der har behov for mindre end 9 timers ugentlig støtte, skal have støtten inden for rammerne af den almindelige undervisning. Denne støtte fx i form af undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning kan iværksættes uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning pkt. 70 (åbner i et nyt vindue)

Sygeundervisning ved langt fravær

Det siger loven
Når barnet ikke kan komme i skole
Beslutningstager: Skolelederen

Kan barnet i længere tid ikke komme i skole, fordi barnet er sygt eller har det for svært, har barnet stadig ret til undervisning, og tit sker undervisningen hjemme hos jer. Skolen skal kontakte jer hurtigst muligt og senest efter 15 skoledage. Det gælder også, når fraværet er kort, men kommer igen og igen og i alt bliver 15 skoledage. Hvor meget undervisning barnet får, skal hele tiden passe til, hvordan barnet har det. Skal barnet have ro lige nu, så aftal med lederen, hvor lidt I starter med, og hvornår I taler sammen igen.

På frie skoler: Friskoleloven § 3 stk. 1 nr. 4

På efterskoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Skriv til skolelederen

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 23

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.«
Folkeskoleloven § 23, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Skolens leder skal under alle omstændigheder rette henvendelse til forældrene senest 3 uger (15 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen eller skulle have påbegyndt skolegangen.«
Bekendtgørelse 694/2014 § 1, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Ved hyppigt, kortvarigt fravær på grund af sygdom, herunder fravær på grund af en kronisk sygdom, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når fraværet har haft en samlet varighed af 3 uger (15 skoledage).«
Bekendtgørelse 694/2014 § 1, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Opholder eleven sig i hjemmet, påhviler det skolens leder efter samråd med forældrene og eleven at sørge for, at den nødvendige undervisning iværksættes.«
Bekendtgørelse 694/2014 § 2, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Omfanget af sygeundervisningen skal til enhver tid afpasses efter den enkelte elevs alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger.«
Bekendtgørelse 694/2014 § 4, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

FGU: en vej videre efter skolen

I kan søge
Skole, værksted eller praktik – i den unges tempo
Beslutningstager: Uddannelsesstedet

Er den unge under 25 og ikke klar til en ungdomsuddannelse endnu, kan FGU være en vej videre. Der er tre spor: et med skolefag, et med værksted og et med praktik i et firma. FGU varer op til 2 år, og man kan skifte spor undervejs. Det er gratis, der er frokost hver dag, og den unge får også en lille ydelse hver uge. Det er kommunens ungeindsats, der vurderer, om FGU passer, så tal med dem sammen med den unge.

Næste skridt

Tal med ungeindsatsen sammen med den unge

Det står i kilderneFGU-loven § 4

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Personer, som ved uddannelsesstart ikke er fyldt 25 år, og som af kommunalbestyrelsen er vurderet til at være i målgruppen for uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse.«
FGU-loven § 4, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse: 1) Almen grunduddannelse. 2) Produktionsgrunduddannelse. 3) Erhvervsgrunduddannelse.«
FGU-loven § 10, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til 2 år, jf. dog § 9.«
FGU-loven § 8, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 4, regler fastsat i medfør af stk. 5 og § 47.«
FGU-loven § 46, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Institutionen er forpligtet til vederlagsfrit at yde et sundt frokostmåltid til eleverne.«
FGU-loven § 42, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Specialundervisning

I kan søge
9 timer om ugen eller mere, eller eget tilbud
Beslutningstager: Skolelederen, eller kommunen, hvis barnet skal gå på en anden skole

Har barnet brug for ekstra hjælp i mindst 9 timer om ugen eller en plads i et særligt tilbud, kræver det en undersøgelse fra PPR, som hedder en PPV. Skolen og PPR finder så sammen med jer og barnet ud af, hvad der passer bedst.

På frie skoler: Friskoleloven § 3 stk. 1 nr. 1

På efterskoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Bed om en PPV

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 3 stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»I henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 2, omfatter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt støtte til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Specialpædagogisk bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.«
Folkeskoleloven § 12, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Henvisning til specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter, forudsætter, at kommunen har foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven.«
Klagenævnets K-meddelelse nr. 37 (åbner i et nyt vindue)
»Når forældre anmoder om specialundervisning til deres barn enten i form af støtte i mindst 9 timer ugentligt i almenklassen eller undervisning i en specialklasse eller på en specialskole, skal kommunen eller skolen træffe en afgørelse.«
Klagenævnets årsrapport 2025, s. 37 (åbner i et nyt vindue)
»Inden kommunen eller skolen træffer afgørelse, skal den som forvaltningsmyndighed oplyse sagen tilstrækkeligt, herunder udarbejde en PPV.«
Klagenævnets årsrapport 2025, s. 37 (åbner i et nyt vindue)

Spørg efterskolen, hvilken støtte den kan give

I kan søge
En efterskole må give specialundervisning, men den skal ikke
Beslutningstager: Skolelederen

På en efterskole har jeres barn ikke ret til specialundervisning, som barnet har i folkeskolen og på en friskole. Efterskolen må give den, og nogle efterskoler har et særligt tilbud til elever, der har brug for meget støtte. Spørg derfor efterskolen, hvad den kan give jeres barn, og bed om svaret på skrift. Er I ved at vælge en efterskole, så spørg, før I skriver under. Lidt ekstra hjælp i timerne skal efterskolen altid give, og PPR er gratis for jeres barn.

Næste skridt

Spørg efterskolens leder

Det står i kilderneEfterskoleloven § 3 stk. 1 og § 1 stk. 4

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, i lov om folkeskolen.«
Efterskoleloven § 3, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»En skole godkendt efter stk. 1 kan af børne- og undervisningsministeren godkendes som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud.«
Efterskoleloven § 1, stk. 4, 1. pkt. (åbner i et nyt vindue)
»Skolerne skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. og 3. pkt., i lov om folkeskolen.«
Efterskoleloven § 3 a, 1. pkt. (åbner i et nyt vindue)
»Elevens tidligere skolekommune yder vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever, som ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, og for elever på efterskoler, som er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.«
Efterskoleloven § 3, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)

En fri skole skal også give jeres barn støtte

Det siger loven
Og kommunens PPR er gratis, selv om barnet ikke går i folkeskolen
Beslutningstager: Skolelederen

Går jeres barn på en friskole eller privatskole, skal skolen give den støtte, barnet har brug for, ligesom folkeskolen skal. Det gælder ekstra hjælp i timerne, specialundervisning og undervisning, når barnet er sygt i lang tid. Kommunens PPR er gratis for jer. Skolen kan få penge fra staten til støtte i mindst 9 timer om ugen, når PPR har skrevet, at barnet har brug for så meget, og skolen har lavet en plan for hjælpen. Spørg derfor skolen, om den har bedt PPR om at se på barnet.

På efterskoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Spørg skolens leder om støtten

Det står i kilderneFriskoleloven § 3 stk. 1 og 4 og § 11 b stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, 1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen, jf. dog stk. 2, 2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. og 3. pkt., i lov om folkeskolen, 3) yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen, og 4) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.«
Friskoleloven § 3, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.«
Friskoleloven § 3, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. 2) Der foreligger på skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i skolekommunen, jf. § 3, stk. 4, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer.«
Friskoleloven § 11 b, stk. 2, nr. 1-2 (åbner i et nyt vindue)
»3) Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.«
Friskoleloven § 11 b, stk. 2, nr. 3 (åbner i et nyt vindue)

Klage over skolens specialtilbud

Det siger loven
Du har 4 uger til at klage
Beslutningstager: Skolelederen eller kommunen og derefter Klagenævnet for Specialundervisning

Er du uenig i en afgørelse om hjælp i 9 timer om ugen eller mere, eller om en plads i en specialklasse eller specialskole, kan du klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Får barnet mindre hjælp, kan du som regel ikke klage. Men i 0. til 3. klasse er skoledagen kortere, og her kan du klage over ekstra undervisning og anden hjælp i timerne, hvis barnet kun kan følge med, når det får hjælpen det meste af tiden. Du sender først klagen til dem, der traf afgørelsen, og det skal ske inden 4 uger fra den dag, du fik svaret. Giver de dig ikke ret, sender de selv klagen videre til Klagenævnet.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Skriv en klage

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 51 stk. 3-5

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning vedrørende børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Det vil normalt være skolelederen, der træffer afgørelsen.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 91 (åbner i et nyt vindue)
»Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning af elever til kommunale specialskoler eller til kommunale specialklasser.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 91 (åbner i et nyt vindue)
»Klagefristen for at indbringe skolelederens eller kommunalbestyrelsens afgørelser for klagenævnet er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 91 (åbner i et nyt vindue)
»Klage til Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.«
Folkeskoleloven § 51 b, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for Specialundervisning.«
Folkeskoleloven § 51 b, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Genvurdering skal foretages inden 4 uger efter, at myndigheden har modtaget klagen.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 21, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Støtte på gymnasiet, hf og erhvervsskolen

I kan søge
Specialpædagogisk støtte (SPS) – skolen søger
Beslutningstager: Uddannelsesstedet

Har den unge fx ADHD, autisme eller angst, kan der være støtte på gymnasiet, hf eller en erhvervsskole, fx timer med en støtteperson, hjælp til it eller særlige bøger. Det er skolen, der søger støtten, så tal med skolen sammen med den unge, så snart den unge er optaget. Skolen skal have papir på vanskeligheden, fx fra læge, psykolog eller PPR, men en diagnose er ikke altid et krav. Er den unge under 18, skal I også skrive under.

Næste skridt

Spørg skolens SPS-ansvarlige sammen med den unge

Det står i kilderneLov om de gymnasiale uddannelser § 61 stk. 1

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende støtteformer: 1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf. 2) Personlig assistance og sekretærhjælp. 3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 4) Særligt udformede undervisningsmaterialer. 5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.«
Lov om de gymnasiale uddannelser § 61, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder efter ansøgning fra skolen eller uddannelsesinstitutionen tilskud til følgende:«
Bekendtgørelse 1947/2020 § 1, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»3) Dokumentation for elevens, kursistens eller deltagerens fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder.«
Bekendtgørelse 1947/2020 § 2, stk. 1, nr. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Eleven, kursisten eller deltageren skal have underskrevet en af styrelsen udarbejdet erklæring om samtykke til indgivelse af ansøgning om tilskud. Er eleven eller kursisten undergivet forældremyndighed, skal forældremyndighedsindehaveren også underskrive erklæringen.«
Bekendtgørelse 1947/2020 § 3, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Skolen skal lave en plan mod mobning

Det siger loven
Inden 10 arbejdsdage — også når du selv siger det
Beslutningstager: Skolelederen

Mistrives dit barn i skolen på grund af mobning eller lignende, fx at blive holdt udenfor, skal skolen lave en plan. Det gælder også, hvis fraværet skyldes det. Planen skal være klar senest 10 arbejdsdage efter, at nogen på skolen eller i kommunen fik det at vide. Det tæller også, hvis du sagde det i telefonen. Skolen skal hjælpe med det samme og fortælle dig, hvad planen går ud på. Får du ikke hjælp, kan du klage til skolen. Reglen gælder på alle grundskoler, også fri- og privatskoler, og på ungdomsuddannelser.

Næste skridt

Bed skolen om en plan

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneUndervisningsmiljøloven § 1 c

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign., udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign.«
Undervisningsmiljøloven § 1 c, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen, jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller ved den kommunale forvaltning, for så vidt angår kommunale uddannelsessteder, første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne.«
Undervisningsmiljøloven § 1 c, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.«
Undervisningsmiljøloven § 1 c, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.«
Undervisningsmiljøloven § 1 c, stk. 5 (åbner i et nyt vindue)
»En elev kan klage over den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedets opgaver efter § 1 b, og over uddannelsesstedets ledelses opgaver efter § 1 c. Klagen skal være begrundet. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaverne. Ved forældremyndighedsindehavernes klage inddrages eleven efter alder og modenhed.«
Undervisningsmiljøloven § 7 a, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Klage efter stk. 1 indgives til uddannelsesstedet.«
Undervisningsmiljøloven § 7 a, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)

Fravær på grund af mistrivsel er lovligt

Det siger loven
Giv skolen besked samme dag
Beslutningstager: Skolelederen

Kan dit barn ikke komme i skole, fordi det har det for svært, er fraværet lovligt, men du skal give skolen besked samme dag. Er barnet væk over to uger, kan skolen bede om en lægeerklæring. Skaf den, for ellers kan det blive skrevet som ulovligt fravær. Er 15 % eller mere af skoletiden i et kvartal ulovligt fravær, skal skolen sige det til kommunen, og så stopper børne- og ungeydelsen i et kvartal. Spørg derfor skolen, hvordan fraværet står.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Spørg skolen, hvordan fraværet står

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFraværsbekendtgørelsen §§ 1-2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende foreligger, når en elev på grund af smittefare eller af hensyn til elevens sundhed eller velfærd ikke kan møde frem til undervisningen.«
Fraværsbekendtgørelsen § 2 (åbner i et nyt vindue)
»Fravær er ulovligt, hvis elevens forældre har undladt at underrette skolens leder om fraværsårsagen senest samme dag eller i helt særlige tilfælde i rimelig tid derefter.«
Fraværsbekendtgørelsen § 1, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest herfor.«
Folkeskoleloven § 39, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Fravær er ulovligt, hvis elevens forældre har undladt at efterkomme skolelederens eventuelle anmodning om en lægeattest, jf. folkeskolelovens § 39, stk. 2, 2. pkt.«
Fraværsbekendtgørelsen § 1, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal.«
Barnets Lov § 133, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal, jf. § 133, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for 1 kvartal.«
Barnets Lov § 134 (åbner i et nyt vindue)

Det har Ankestyrelsen slået fast

Kommunen må ikke stoppe børne- og ungeydelsen, før I har fået lov at sige, hvorfor barnet ikke har været i skole. Har barnet fx et handicap eller autisme, kan pengene blive ved.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Partshøringen skal afdække, om der foreligger undskyldelige omstændigheder for fraværet. Undskyldelige omstændigheder kan fx være elevens handicap, autisme o.lign.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 11-21 (åbner i et nyt vindue)

Hvert år skal hjælpen ses efter

Det siger loven
Når barnet får specialundervisning
Beslutningstager: Skolelederen

Får dit barn specialundervisning, skal skolen mindst én gang om året se på, om hjælpen skal fortsætte, ændres eller stoppe. Det sker ud fra en vurdering fra PPR, og du og barnet skal være med til at tale om det. Barnets mening tæller mere, jo ældre det er.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Spørg skolen, hvornår det sker

Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 7 stk. 1 og 3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 7, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Beslutningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 7, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)

Bed om en ny PPV hvert år

Det siger loven
Når dit barn går i dagbehandling
Beslutningstager: PPR i kommunen

Går dit barn i dagbehandling, er der ingen fast dag, hvor kommunen ser på hjælpen i skolen. Kommunen ser i stedet på hjælpen efter behov. I kan selv bede om en ny PPV én gang om året, og så skal PPR se på, hvordan jeres barn har det nu. PPR skal tale med jer og barnet, før vurderingen er færdig.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Bed kommunen om en ny PPV

Det står i kilderneBekendtgørelse 1646/2023 § 18 stk. 1-3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vurderer i samarbejde med anbringende eller henvisende kommune efter behov og ud fra en konkret vurdering af den enkelte elevs behov, om den iværksatte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende elev skal fortsætte eller ændres, eller om eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen, herunder til et undervisningstilbud i en specialklasse eller en specialskole.«
Bekendtgørelse 1646/2023 § 18, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Elevens forældre eller værge har efter anmodning ret til at få foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven én gang om året.«
Bekendtgørelse 1646/2023 § 18, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Den pædagogisk-psykologiske vurdering sker efter samråd med eleven og elevens forældre eller værge.«
Bekendtgørelse 1646/2023 § 18, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)

Klage over dagbehandlingen

Det siger loven
Behandlingen og skolen har hver sin klage
Gælder hos: Kommunen

Dagbehandling bygger på to svar fra kommunen. Det ene svar handler om behandlingen og følger barnets lov, og det andet handler om skolen og følger folkeskoleloven. Er du uenig i behandlingen, klager du til Ankestyrelsen. Er du uenig i skolen, klager du til Klagenævnet for Specialundervisning. Begge klager sender du først til kommunen inden 4 uger, og giver kommunen dig ikke ret, sender kommunen klagen videre.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Skriv en klage til kommunen

Det står i kilderneBarnets Lov § 144 stk. 1

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Det er en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunen har truffet afgørelse om både 1) barnets eller den unges behov for dagbehandling efter § 32, stk. 1, nr. 5 eller 8, i barnets lov og 2) henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12, stk. 2.«
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 4, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
Barnets Lov § 144, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, jf. § 22, stk. 5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.«
Folkeskoleloven § 51, stk. 9 (åbner i et nyt vindue)
»Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.«
Retssikkerhedsloven § 66, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«
Retssikkerhedsloven § 67, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Jeres barn skal have alle fagene

Det siger loven
Når dit barn går i dagbehandling
Beslutningstager: Kommunens skoleforvaltning

Går dit barn i dagbehandling, skal planen for skoledelen have alle de fag, der er i folkeskolen, og ikke kun dansk og matematik. Skal jeres barn have fri fra et fag, er det en leder fra en folkeskole i kommunen, der skal sige ja til det. Får jeres barn kun nogle af fagene, så spørg stedet, hvorfor, og hvordan barnet får de andre.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Spørg tilbuddet, hvilke fag jeres barn får

Det står i kilderneBekendtgørelse 1646/2023 § 4 stk. 1 og § 7 stk. 1

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Time- og læseplaner skal omfatte folkeskolens fulde fagrække, obligatoriske emner og valgfag, jf. § 5, stk. 1-4, §§ 7, 7 a, 9, 11 og § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4, i folkeskoleloven, jf. dog § 13 om korte målrettede undervisningsforløb.«
Bekendtgørelse 1646/2023 § 4, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»En af kommunalbestyrelsen udpeget skoleleder fra en af kommunens folkeskoler træffer beslutninger om den enkelte elevs fritagelse fra fag og fra deltagelse i prøver.«
Bekendtgørelse 1646/2023 § 7, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Når dit barn ikke kan komme i dagbehandling

Det siger loven
Støtten og behandlingen følger med hjem
Beslutningstager: Kommunen

Kan dit barn ikke komme i dagbehandling i lang tid, fordi barnet er sygt eller har det for svært, skal barnet have undervisning hjemme eller der, hvor barnet er. Så skal støtten og behandlingen også følge med derhen. Varer fraværet længe, skal jeres kommune se på, om dagbehandlingen stadig passer til jeres barn.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Bed kommunen om undervisning og støtte hjemme

Det står i kilderneLov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 6 stk. 1-2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.«
Folkeskoleloven § 23, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Beliggenhedskommunen skal sikre, at elevens behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling imødekommes der, hvor undervisningen gennemføres, hvis eleven er omfattet af folkeskolelovens § 23, jf. dog stk. 2.«
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 6, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Ved fravær på grund af sygdom el.lign., der må skønnes at blive af længere varighed, skal beliggenhedskommunen give meddelelse til den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, med henblik på at den ansvarlige kommune kan vurdere, om barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat kan opfyldes i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.«
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 6, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)

Klage, når barnet skal flyttes ud

Det siger loven
Eller når I er uenige i, hvad tilbuddet giver
Beslutningstager: Skolelederen eller kommunen og derefter Klagenævnet for Specialundervisning

Vil kommunen flytte dit barn ud af en specialklasse, en specialskole eller en dagbehandlingsskole, kan du klage til Klagenævnet for Specialundervisning. På en dagbehandlingsskole får barnet både skole og behandling samme sted. Du kan også klage over, hvad barnet får i tilbuddet, og det gælder også ved hjælp i 9 timer om ugen eller mere. Klagen sender du først til dem, der traf afgørelsen, og du har 4 uger til det. Giver de dig ikke ret, sender de selv klagen videre til Klagenævnet.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Skriv en klage

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 51 stk. 3-5 og 9

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning af elever til kommunale specialskoler eller til kommunale specialklasser.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 91 (åbner i et nyt vindue)
»Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på kommunale specialskoler eller i kommunale specialklasser. Det vil normalt være skolelederen, der træffer afgørelsen.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 91 (åbner i et nyt vindue)
»Klagefristen for at indbringe skolelederens eller kommunalbestyrelsens afgørelser for klagenævnet er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 91 (åbner i et nyt vindue)
»Klage til Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.«
Folkeskoleloven § 51 b, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for Specialundervisning.«
Folkeskoleloven § 51 b, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, jf. § 22, stk. 5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.«
Folkeskoleloven § 51, stk. 9 (åbner i et nyt vindue)

STU: en uddannelse til unge med særlige behov

Det siger loven
Den unge har krav på den og kan selv klage
Beslutningstager: Kommunens ungeindsats

Har din unge særlige behov, kan den unge have krav på en STU. Det gælder, hvis den unge ikke kan klare en anden uddannelse, heller ikke med støtte. Det er kommunen, der afgør det. STU varer 3 år, og kommunen skal sørge for kørsel. Er I uenige, kan den unge selv klage, men ikke over kørslen. Kommunen skal tilbyde STU, når den unge går ud af skolen, og den unge kan få tilbuddet, indtil den unge fylder 25.

Næste skridt

Tal med ungeindsatsen sammen med den unge

Det står i kilderneSTU-loven § 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse.«
STU-loven § 2, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.«
STU-loven § 1, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.«
STU-loven § 10, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 1, 3 og 4, kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning.«
STU-loven § 12, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Der kan ikke klages over kommunens afgørelser vedrørende befordring eller botilbud.«
Vejledning om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), afsnit 23 (åbner i et nyt vindue)

Når I får nej til en PPV

Det siger loven
Bed om hjælpen og PPV'en på én gang
Beslutningstager: Skolelederen, og PPR laver vurderingen

Et nej til en PPV er ikke enden på vejen. Det gælder, uanset om nejet kom fra skolelederen eller fra PPR. Den bedste vej videre er at bede om hjælpen og PPV'en i samme brev. Skriv, at du ønsker støtte til dit barn i mindst 9 timer om ugen i klassen eller en plads i en specialklasse, og at du derfor beder om en PPV. Så skal kommunen lave PPV'en, og du skal ikke bevise behovet først. Siger de nej til hjælpen, kan du klage inden for 4 uger. Vil du tale det igennem med nogen, giver DUKH gratis råd.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Bed om hjælpen og en PPV på én gang

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 15 stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Forældrene kan anmode skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er behov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afslaget meddeles skriftligt.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 15, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Skolelederens beslutning om henvisning eller afslag på henvisning af en elev til pædagogisk-psykologisk rådgivning kan ikke indbringes for kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 74 (åbner i et nyt vindue)
»Hvis forældrene ønsker støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt eller henvisning til specialklasse/specialskole og i den forbindelse anmoder om en pædagogisk-psykologisk vurdering, skal kommunen lave en sådan.«
Klagenævnets K-meddelelse nr. 37 (åbner i et nyt vindue)
»Specialpædagogisk bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning vedrørende børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Det vil normalt være skolelederen, der træffer afgørelsen.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 91 (åbner i et nyt vindue)
»Klagefristen for at indbringe skolelederens eller kommunalbestyrelsens afgørelser for klagenævnet er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 91 (åbner i et nyt vindue)

Ordblindetest i skolen

Det siger loven
Du kan kræve en test for ordblindhed
Beslutningstager: Skolelederen

Allerede i 1. klasse har du krav på en tidlig risikotest. Har dit barn svært ved at læse, skal skolen tilbyde en test for ordblindhed fra 1. marts i 3. klasse. Fra 1. marts i 4. klasse kan du også selv kræve testen, men det gælder kun én gang.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Bed skolen om en ordblindetest

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 3 b

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene, jf. § 54.«
Folkeskoleloven § 3 b, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.«
Folkeskoleloven § 3 b, stk. 5 (åbner i et nyt vindue)
»Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på, at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn.«
Folkeskoleloven § 3 b, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)

Hf – ét fag ad gangen

I kan søge
Hf-enkeltfag på HF & VUC
Beslutningstager: Uddannelsesstedet

Er en hel klasse for meget lige nu, kan hf-enkeltfag være en rolig vej, fordi den unge tager ét fag ad gangen. Den unge kan søge 1 år efter 9. eller 10. klasse, og skolens leder ser så på, om den unge har det faglige på plads. Det foregår mest på et HF & VUC, og holdene er tit med voksne. Hvert fag koster et gebyr, men tager den unge hele hf-eksamen, får den unge gebyret tilbage.

Næste skridt

Kig på det lokale HF & VUC sammen med den unge

Det står i kilderneLov om de gymnasiale uddannelser § 2 stk. 4

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Gymnasial uddannelse kan tilrettelægges som gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag). Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion.«
Lov om de gymnasiale uddannelser § 2, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Optagelse på hf-enkeltfag kan tidligst finde sted, 1 år efter at ansøgeren har afsluttet 9. klasse i henhold til lov om folkeskolen eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tidligst optages, 1 år efter at de er udskrevet af 10. klasse.«
Lov om de gymnasiale uddannelser § 17, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Hf-enkeltfagskursister skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver«
Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse § 47, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.«
Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse § 47, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)

Foreslå selv et STU-sted

I kan søge
Den unge kan pege på en anden STU-skole end kommunens
Beslutningstager: Kommunens ungeindsats

Får din unge tilbudt en STU, kan den unge selv pege på et andet sted end dem, kommunen viser, og det er en god idé at gøre det sammen. Kommunen skal sige ja, hvis stedet står på ministeriets STU-portal, passer til den unge, ikke er meget dyrere og ikke giver lang transport eller ventetid. Siger kommunen nej, skal den give en grund og vise, hvordan den unge klager. Retten har gældt siden 1. januar 2025.

Næste skridt

Skriv ønsket til kommunen sammen med den unge

Det står i kilderneSTU-loven § 2 b

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Den unge kan foreslå et uddannelsessted som alternativ til de uddannelsessteder, kommunalbestyrelsen har givet tilbud om.«
STU-loven § 2 b, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»2) Kommunalbestyrelsen vurderer efter dialog med den unge, at det tilbud, uddannelsesstedet kan give den unge, matcher den unges behov, ønsker og interesser samt behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud. 3) Prisen for det alternative tilbud overstiger efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke i uforholdsmæssig grad prisen for kommunalbestyrelsens tilbud.«
STU-loven § 2 b, stk. 1, nr. 2-3 (åbner i et nyt vindue)
»1) Uddannelsesstedet er registreret på Børne- og Undervisningsministeriets portal, jf. § 3 b, stk. 1.«
STU-loven § 2 b, stk. 1, nr. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Hvis den unges ønske ikke imødekommes, skal dette begrundes i henhold til forvaltningslovens regler herom og kommunalbestyrelsens afgørelse kan klages.«
Vejledning om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), afsnit 12.2 (åbner i et nyt vindue)
»januar 2025 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde den unge dette alternative uddannelsessted«
Vejledning om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), afsnit 12.2 (åbner i et nyt vindue)

Bliv i dagbehandlingen skoleåret ud efter 18 år

I kan søge
Når den unge fylder 18 år, før skoleåret er slut
Beslutningstager: Kommunen

Fylder jeres unge 18 år, før skoleåret er slut, kan den unge blive i dagbehandlingen resten af året. Det kræver, at jeres kommune, kommunen hvor stedet ligger, og stedet selv er enige. Så kan støtten og behandlingen også fortsætte efter 18 år. Tal med den unge om, hvad den unge selv vil, og spørg kommunen i god tid.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Spørg kommunen sammen med den unge

Det står i kilderneLov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 4 stk. 3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Fylder en ung, der er henvist efter stk. 1, 18 år i løbet af skoleåret, kan den unge fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet resten af skoleåret, såfremt der er enighed herom mellem vedkommende kommuner og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.«
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 4, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, kan dog fortsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.«
Barnets Lov § 99 (åbner i et nyt vindue)

I kan vælge et andet specialtilbud

Det siger loven
Frit skolevalg gælder også i specialklasse og specialskole
Beslutningstager: Kommunens skoleforvaltning

Går dit barn i en specialklasse eller specialskole, har I stadig frit skolevalg. I kan bede om en anden skole, som har et passende tilbud og plads. I en anden kommune må tilbuddet dog ikke være større end det visiterede, og kun i særlige tilfælde kan retten sættes ud af kraft. Kommunen har ikke pligt til at køre barnet. Ved sygdom eller handicap betaler den dog, hvad kørsel til det visiterede tilbud ville koste.

Næste skridt

Skriv til kommunen, hvilken skole I ønsker

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 36 stk. 3 og § 12 stk. 3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr. 4.«
Folkeskoleloven § 36, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til.«
Folkeskoleloven § 12, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden skole, jf. § 36, stk. 3. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole.«
Folkeskoleloven § 26, stk. 7 (åbner i et nyt vindue)
»Kommuner kan ikke alene på grund af prisen afvise forældrenes ønske om at benytte det frie skolevalg på specialundervisningsområdet.«
Vejledning om folkeskolens specialundervisning, pkt. 30 (åbner i et nyt vindue)

Kortere skoledag kun med jeres ja

Det siger loven
Og kun, når lægen skriver, at barnet ikke kan klare en hel dag
Beslutningstager: Skolelederen

Kan dit barn ikke klare en hel skoledag på grund af helbredet, kan skolen give barnet kortere dage. Det må skolen kun, hvis I siger ja, og hvis lægen har skrevet, at barnet ikke kan klare en hel dag. Får barnet al sin undervisning alene med en lærer, må det kun være for en tid. Så skal kommunen hele tiden lede efter en skole eller et tilbud, der passer bedre. Får jeres barn ikke specialundervisning, så spørg skolen, hvad aftalen om kortere dage bygger på. Reglen står nemlig i reglerne om specialundervisning.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Spørg skolen om planen for at få flere timer igen

Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 12 stk. 2-3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 12, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at henvise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole eller i et regionalt undervisningstilbud m.v.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 12, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)

Jeres barn kan komme tilbage til folkeskolen

Det siger loven
Skolen i det distrikt, hvor I bor, skal tage imod barnet
Beslutningstager: Kommunens skoleforvaltning

Går det ikke på efterskolen, kan jeres barn stoppe og begynde i folkeskolen igen, og det er ikke et nederlag. Skolen i det distrikt, hvor I bor, skal tage imod barnet. Distriktet kan være større for de ældste klasser, så spørg kommunen, hvilken skole det er. Går barnet i 8. eller 9. klasse, skal efterskolen give kommunen besked, når barnet stopper før tid. Ring alligevel selv til skolen, før barnet stopper, så barnet har et sted at gå hen.

Næste skridt

Ring til skolen i jeres distrikt

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 36 stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, § 9 a og § 22.«
Folkeskoleloven § 36, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører med udgangen af den 30. juni ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.«
Folkeskoleloven § 34, stk. 1, 1. pkt. (åbner i et nyt vindue)
»Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne underrette kommunerne herom.«
Efterskoleloven § 2, stk. 9, 1.-2. pkt. (åbner i et nyt vindue)

Fritagelse for prøver

I kan søge
Frist 1. december før sommerens prøver
Beslutningstager: Skolelederen

Kan dit barn ikke gå til prøverne i 9. klasse på grund af en stor funktionsnedsættelse, skal skolen fritage barnet. Det gælder, hvis det heller ikke kan lade sig gøre på særlige vilkår. Skolen skal tale med jer først og sige, hvad det betyder for eksamen. Beslutningen skal som regel tages senest 1. december. Skolen beslutter fritagelsen ud fra en vurdering fra PPR, og du kan altid bede om, at PPR bliver taget med. Tal med klasselæreren i god tid.

Næste skridt

Tal med klasselæreren om prøverne

Det står i kildernePrøvebekendtgørelsen §§ 36-38

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Skolens leder fritager en elev fra en prøve, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse ikke, selv ikke på særlige vilkår, kan aflægge prøven.«
Prøvebekendtgørelsen § 36 (åbner i et nyt vindue)
»Antager klasselæreren i samråd med det øvrige personale, der underviser eleven, at prøveaflæggelse for en elev ikke vil være mulig, orienterer klasselæreren eleven og dennes forældre om muligheden for fritagelse for prøveaflæggelse i en eller flere prøver eller delprøver, herunder konsekvenser i forhold til bestå-kravet ved folkeskolens afgangseksamen.«
Prøvebekendtgørelsen § 37, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»En afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse skal være truffet inden den 1. december forud for prøveterminen maj-juni og inden den 1. oktober forud for prøveterminen december-januar.«
Prøvebekendtgørelsen § 38, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)

Jeres ønsker skal veje tungt

Det siger loven
Når skolen planlægger specialundervisning
Beslutningstager: Skolelederen

Skal dit barn have specialundervisning, skal skolen lægge stor vægt på jeres ønsker til, hvordan hjælpen skal se ud. Jeres ønske om skole skal så vidt muligt følges. Du skal have besked på skrift om alle planer og beslutninger.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Skriv jeres ønsker til skolen

Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 4 stk. 1-3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 4, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 4, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand efter stk. 1-2.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 4, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)

Kørsel til skole

I kan søge
Ved sygdom eller handicap — også i almenklassen
Beslutningstager: Kommunens skoleforvaltning

Er dit barn sygt eller har et handicap og kan ikke selv klare vejen, skal kommunen sørge for transport til skole. Det gælder også i almen skole og uanset afstand, og kommunen kan bede om en lægeerklæring, men så betaler den selv for den. Vælger I selv en anden skole, har kommunen ikke pligt til at køre barnet. Det gælder også i en anden kommune, og så betaler den kun det, som kørslen til det visiterede tilbud eller distriktsskolen ville koste. Du kan ikke klage videre over svaret, men du kan bede kommunen se på det igen.

Næste skridt

Spørg kommunen om kørsel

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 26 stk. 2 og 7

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever.«
Folkeskoleloven § 26, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Er der tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan kommunalbestyrelsen forlange en lægeerklæring. Udgiften til en lægeerklæring afholdes af bopælskommunen.«
Befordringsbekendtgørelsen § 7 (åbner i et nyt vindue)
»Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden skole, jf. § 36, stk. 3. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole.«
Folkeskoleloven § 26, stk. 7 (åbner i et nyt vindue)
»Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6.«
Folkeskoleloven § 51, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»kan opfyldes ved, at eleven, i det omfang eleven er i stand dertil, henvises til at benytte en for skolens øvrige elever etableret befordringsordning eller offentlig transport.«
Befordringsbekendtgørelsen § 6, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Uenig i PPR's vurdering

Det siger loven
Din uenighed skal stå i papiret
Beslutningstager: PPR i kommunen

Er du uenig i PPR's vurdering af dit barn, skal det stå i vurderingen. PPR skal også skrive, om hjælpen er helt nødvendig. Du skal have en kopi. Skriv det til PPR og skolelederen, så ligger det i sagen.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Skriv til PPR

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBekendtgørelse 693/2014 § 3 stk. 3-4

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 1 afgives efter samråd med forældrene og eleven.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 3, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Kan der ikke opnås enighed med forældrene om den pædagogisk-psykologiske vurdering, skal der i vurderingen redegøres herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 3, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 3, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.«
Forvaltningsloven § 21, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.«
Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt.«
Offentlighedsloven § 15, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Skolen må kun sende jeres barn hjem med jeres ja

Det siger loven
I må gerne sige nej, når skolen ringer
Beslutningstager: Skolelederen

Mange forældre siger ja, når skolen ringer, fordi de gerne vil hjælpe. Men skolen må kun sende jeres barn hjem resten af dagen, hvis I siger ja. Skolen skal også sige, at I gerne må sige nej. Siger I nej, bliver jeres barn på skolen resten af dagen, og skolen skal have øje med barnet. Sker det tit, bør skolen tale med jer om, hvad der ligger bag. Har jeres barn det svært, skal skolens leder få hjælp fra PPR. En fast kortere skoledag er noget andet. Den kræver jeres ja og en erklæring fra lægen.

På frie skoler gælder det ikke. Spørg skolen, hvad de gør.

Næste skridt

Bed skolen om et møde om, hvad jeres barn har brug for

Det står i kilderneBekendtgørelse 1551/2024 § 5 stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Aftalt hjemsendelse af eleven for resten af skoledagen er betinget af en aftale herom med elevens forældre, således at forældrene erklærer sig indforstået med hjemsendelsen. Skolen har pligt til at oplyse, at forældrene ikke er forpligtede til at gå med til denne foranstaltning.«
Bekendtgørelse 1551/2024 § 5, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Skolens leder kan indgå en dialog med forældrene om, hvorvidt forældrene vil og kan afhente eleven på skolen straks (aftalt hjemsendelse, jf. § 5), eller om udelukkelsen håndteres af skolen, jf. skolens pligt til at etablere fornødent tilsyn med eleven indtil skoledagens afslutning (se pkt. 24).«
Vejledning om fremme af god orden i folkeskolen, pkt. 31 (åbner i et nyt vindue)
»Aftalt hjemsendelse bør altid følges op af dialog med elev og forældre om, hvad der har forårsaget elevens opførsel, samt hvordan skolen og eleven sammen kan forbedre situationen. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor skolen har brugt aftalt hjemsendelse af den samme elev flere gange.«
Vejledning om fremme af god orden i folkeskolen, pkt. 20 (åbner i et nyt vindue)
»I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, skal skolens leder inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller inddrage de sociale myndigheder.«
Bekendtgørelse 1551/2024 § 18, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.«
Bekendtgørelse 693/2014 § 12, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)

I kan vælge en anden skole

I kan søge
Også i en anden kommune, hvis der er plads
Beslutningstager: Skolelederen

I må søge om plads på en anden folkeskole, også i en anden kommune og midt i skoleåret, og skolen skal sige ja, hvis der er plads. Et skoleskift kan give en ny start, men det løser ikke alt, og barnet må også blive på sin skole. Tal derfor med barnet, og besøg skolen først.

Næste skridt

Kontakt den skole, I vil søge

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 36 stk. 3-4

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.«
Folkeskoleloven § 36, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, jf. dog § 3, stk. 2, og § 22, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur, eller eleven overflyttes til en anden skole i medfør af § 52.«
Folkeskoleloven § 36, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)

Undervisning og praktik efter 7. klasse

I kan søge
Et særligt forløb, I kan bede skolen om
Beslutningstager: Skolelederen

Efter 7. klasse kan I bede skolen om et særligt forløb, der skal hjælpe barnet med at vælge uddannelse. Barnet får så en del af skoletiden i praktik eller et andet sted, men dansk og matematik skal stadig være med. Skolens leder beslutter det efter at have spurgt ungeindsatsen, og på en fri skole er det kommunen, der beslutter.

På frie skoler: Folkeskoleloven § 33 stk. 4, 2. pkt.

Næste skridt

Bed skolen om et særligt forløb

Det står i kilderneFolkeskoleloven § 33 stk. 4-5

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen.«
Folkeskoleloven § 33, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.«
Folkeskoleloven § 33, stk. 5 (åbner i et nyt vindue)
»Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes.«
Folkeskoleloven § 33, stk. 5 (åbner i et nyt vindue)

Sundhed

Henvisning til BUP · Gratis hjælp i kommunen uden henvisning · …
9

Henvisning til BUP

I kan søge
Børne- og ungdomspsykiatri via egen læge eller PPR
Beslutningstager: Lægen og regionen, som BUP hører under

Egen læge kan henvise barnet til BUP. I nogle regioner kan PPR også. Er barnet under 15 år, skal begge forældre med forældremyndighed som regel sige ja. Fra 15 år siger barnet selv ja. I skal stadig have besked og være med. BUP vurderer henvisningen og siger ja eller nej. Ved spiseforstyrrelse, depression eller selvmordsforsøg kan lægen henvise med det samme. Ved uro eller mistanke om ADHD eller autisme sender BUP tit henvisningen retur, hvis skolen og PPR ikke har set på barnet, og derfor kan en PPV fra PPR hjælpe. Vil PPR ikke se på barnet, kan lægen i nogle regioner henvise alligevel.

Næste skridt

Bestil tid hos egen læge

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneSundhedsloven § 79

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge.«
Sundhedsloven § 79, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at en henvisning til en børnepsykiatrisk udredning som udgangspunkt kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, da der er tale om en væsentlig beslutning vedrørende forhold i et barns daglige liv, der ikke har dagligdags karakter.«
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (stpk.dk): afgørelse om henvisning til børnepsykiatrisk udredning (åbner i et nyt vindue)
»En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.«
Sundhedsloven § 17, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Følgende visiteres normalt uden at henvisningen inkluderer oplysninger fra kommunen Børn og unge med funktionshæmning med mistanke om depression, psykose, og spiseforstyrrelse. Børn med selvmordshandlinger. Følgende visiteres normalt kun efter indhentning af oplysninger fra kommunen Mistanke om udviklingsforstyrrelser (opmærksomhedsforstyrreler og autismespektrumforstyrrelser, mental retardering) og omsorgssvigt.«
Region Nordjylland (sundhed.dk): henvisning til børne- og ungdomspsykiatri (åbner i et nyt vindue)
»Der kan således være situationer hvor egen læge og forældre vurderer, at der er tale om moderat til svær ADHD, men hvor kommunen ikke kan eller vil lave en primær udredning. I den situation er det muligt for egen læge at henvise direkte til BUC.«
Region Hovedstaden (sundhed.dk): krav til henvisning (ADHD) (åbner i et nyt vindue)
»Generelt er det Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der henviser til Børne- og Ungdomspsykiatrien Syddanmark, idet PPR har de fornødne informationer, med mindre det drejer sig om børn og unge, som ikke går i skole.«
Region Syddanmark (sundhed.dk): krav til henvisning (ADHD) (åbner i et nyt vindue)

Gratis hjælp i kommunen uden henvisning

Det siger lovenNy fra 2024
Samtaler med fagfolk for børn og unge under 18 år
Beslutningstager: Kommunen

Din kommune skal have et gratis tilbud til børn fra 0. klasse, til de fylder 18, når de har det svært i sindet, og I skal ikke have en henvisning fra lægen. Både du og dit barn kan selv ringe, og I finder tilbuddet ved at søge på kommunens navn og "behandlingstilbud til børn og unge". Første samtale bør ligge inden 14 dage. Tilbuddet kan også henvise jer til psykiatrien (BUP) uden en vurdering fra PPR, i samarbejde med BUP. Ved den første samtale ser I sammen, om tilbuddet passer til jeres barn.

Næste skridt

Find tilbuddet på kommunens hjemmeside

Det står i kilderneSundhedsloven § 126 a

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri udredning og behandling i et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.«
Sundhedsloven § 126 a, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Forældre, barnet eller den unge kan henvende sig til behandlingstilbuddet uden forudgående henvisning eller visitation.«
Bekendtgørelse 384/2025 § 11, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»I forbindelse med forsamtale, screeningssamtale, behandling og opfølgning kan der henvises til den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Stk. 2. Henvisning til den regionale børne- og ungdomspsykiatri forudsætter ikke, at der foreligger en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV).«
Bekendtgørelse 384/2025 § 13, stk. 1-2 (åbner i et nyt vindue)
»Som led i aftalen er der opstillet servicemål, der bl.a. betyder, at den første samtale med barnet eller den unge så vidt muligt skal finde sted senest 14 dage efter første henvendelse.«
Indenrigs- og Sundhedsministeriet: servicemål for de lettilgængelige tilbud (åbner i et nyt vindue)

Hurtigere hjælp i BUP

Det siger lovenNy fra 2026
Når BUP har sagt ja: start inden 1 måned
Beslutningstager: Lægen og regionen, som BUP hører under

Har BUP sagt ja til henvisningen, har barnet en ret, når BUP fik henvisningen fra 1. januar 2026. Udredningen skal starte inden 1 måned efter henvisningen. Inden 2 måneder skal den være færdig og behandlingen startet, hvis det er fagligt muligt. Ellers skal regionen lave en plan, og barnet kan komme på et sygehus eller en klinik, som regionen har aftale med. Siger BUP nej, så bed om svaret skriftligt.

Næste skridt

Kontakt regionens patientkontor

Det står i kilderneSundhedsloven § 82 b stk. 3-4

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Hvad angår personer, der er henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. § 79, påbegynder regionsrådet i bopælsregionen udredning inden for 1 måned efter henvisningen og yder endelig udredning og påbegynder behandling inden for 2 måneder efter henvisningen ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, hvis det er fagligt muligt.«
Sundhedsloven (indsat ved lov nr. 1762/2025) § 82 b, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Er det ikke muligt for regionsrådet at påbegynde udredningen, yde endelig udredning eller påbegynde behandling inden for fristerne i stk. 3, skal regionsrådet inden for samme 2 måneder udarbejde en plan for det videre forløb.«
Sundhedsloven (indsat ved lov nr. 1762/2025) § 82 b, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»En person, som er omfattet af § 82 b, stk. 3, kan vælge at blive udredt og behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehus), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan påbegynde udredning, eller hvis regionsrådet ikke inden for 2 måneder kan tilbyde personen endelig udredning og påbegynde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter.«
Sundhedsloven (indsat ved lov nr. 1762/2025) § 87, stk. 6 (åbner i et nyt vindue)
»Retten til hurtig udredning omfatter alle patienter, som er henvist og visiteret til udredning på sygehusafdelinger.«
Vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning (VEJ 10109/2023), pkt. 3 (åbner i et nyt vindue)

Gratis samtaler med sundhedsplejersken på skolen

Det siger loven
Om, hvordan jeres barn har det i klassen og derhjemme
Beslutningstager: Kommunen

Alle børn i skolen kan gratis tale med skolens sundhedsplejerske, og I må gerne selv bede om en tid. Det handler ikke kun om fravær, for sundhedsplejersken spørger også, hvordan jeres barn har det i klassen og hjemme. Har jeres barn det svært i lang tid, skal kommunen give mere hjælp, fx flere samtaler. Skriv derfor, så snart jeres barn er mere og mere væk fra skolen.

På frie skoler: Sundhedsloven § 121

Næste skridt

Bed sundhedsplejersken om en samtale

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneSundhedsloven § 121, stk. 1, og § 122, stk. 1

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør.«
Sundhedsloven § 121, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge.«
Sundhedsloven § 122, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Børne- og ungdomspsykiater med egen klinik

Det siger loven
Gratis med en henvisning, hvis psykiateren har aftale med regionen
Beslutningstager: Lægen og regionen, som BUP hører under

Sagde BUP nej, kan lægen i stedet henvise til en børne- og ungdomspsykiater med egen klinik. Har psykiateren aftale med regionen, er det gratis med henvisningen. Der kan være lang ventetid, så spørg flere steder. Uden henvisning, eller hos en psykiater uden aftale, betaler I selv. Spørg, om en sygeforsikring giver tilskud.

Næste skridt

Bed lægen om en henvisning og find en psykiater på sundhed.dk

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kildenSundhedsloven § 64 stk. 1

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk. 4.«
Sundhedsloven § 64, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Gratis hjælp mod angst og depression fra 18 år

Det siger loven
Egen læge kan henvise, når jeres unge fylder 18
Beslutningstager: Lægen og regionen, som BUP hører under

Har jeres unge angst eller en depression, som ikke er svær, kan egen læge henvise til gratis hjælp i regionen, når den unge er fyldt 18 år. Regionen skal svare inden 8 hverdage, om hjælpen kan gå i gang inden for en måned. Kan regionen ikke love det, må den unge selv vælge et privat sted, som har en aftale med regionen, og så er hjælpen stadig gratis. Tal med jeres unge om hjælpen, før den unge fylder 18, så I begge ved, hvor I kan få hjælp.

Næste skridt

Tal med jeres unge om at gå til egen læge

Det står i kilderneSundhedsloven § 73 j

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Regionsrådet i bopælsregionen yder vederlagsfri behandling til personer, der er henvist til behandling for let til moderat depression eller angst, og som på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år.«
Sundhedsloven § 73 j, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Regionsrådet i bopælsregionen tilbyder hurtig behandling til personer, der af deres alment praktiserende læge er henvist til behandling for let til moderat depression eller angst, og som på henvisningstidspunktet er mellem 18 og 24 år.«
Bekendtgørelse 695/2026 § 1 (åbner i et nyt vindue)
»Regionsrådet i bopælsregionen skal, senest 8 hverdage efter at regionen har modtaget henvisning efter stk. 1, meddele personen, om regionsrådet kan tilbyde behandling inden for 1 måned, og i bekræftende fald meddele en dato for første kontakt.«
Sundhedsloven § 73 j, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilbyde behandling inden for 1 måned, jf. stk. 2, kan personen vælge at blive behandlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted, som efter stk. 4 har indgået aftale med regionen herom.«
Sundhedsloven § 73 j, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)

Tilskud til psykolog

I kan søge
Spørg egen læge, om dit barn kan få en henvisning
Beslutningstager: Lægen og regionen, som BUP hører under

Lægen kan henvise dit barn til en psykolog, og så betaler regionen en del af prisen. Det gælder kun i nogle tilfælde, fx efter vold, en ulykke eller et seksuelt overgreb, eller hvis barnet har prøvet at tage sit liv. Det gælder også, hvis en i familien er meget syg. Regionen betaler tit 60 %, og I betaler resten, men efter vold betaler regionen det hele. Husk, at psykologen skal have lægens papir inden 3 måneder. Lægen skal som regel skrive henvisningen inden et halvt år efter fx volden eller ulykken og senest et år efter.

Næste skridt

Spørg egen læge

Det står i kilderneSundhedsloven § 69

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning.«
Sundhedsloven § 69 (åbner i et nyt vindue)
»Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har, jf. § 2, ret til tilskud til behandling hos psykolog, hvis de 1) har været ofre for røveri, vold eller voldtægt, 2) har været ofre for trafikulykker eller andre ulykker, 3) er pårørende til alvorligt psykisk syge personer, 4) er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 5) er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom, 6) er pårørende ved dødsfald, 7) har forsøgt selvmord, 8) har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge, 9) inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb«
Bekendtgørelse 813/2026 § 1 (åbner i et nyt vindue)
»Henvisningen har kun gyldighed, hvis psykologen modtager den senest tre måneder efter udstedelsen.«
Bekendtgørelse 813/2026 § 2, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Regionsrådet yder et tilskud på 60 pct. af de i overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening fastsatte honorarer pr. konsultation, jf. dog stk. 4-6.«
Bekendtgørelse 813/2026 § 8, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»For personer omfattet af § 1, nr. 1, yder regionsrådet et tilskud på yderligere 40 pct. af de i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening fastsatte honorarer pr. konsultation.«
Bekendtgørelse 813/2026 § 8, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)

Samtykke til behandling i BUP

Det siger loven
Barnets egen mening tæller
Gælder hos: Lægen og regionen, som BUP hører under

Er barnet under 15 år, giver I som forældre lov til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Men siger barnet selv nej, regnes det som tvang. Så gælder lovens regler om tvang, som skal beskytte barnet. Fra 15 år bestemmer den unge selv, og I skal stadig have besked og være med. Tal med barnet om behandlingen, og spørg BUP, hvordan de lytter til barnet.

Næste skridt

Spørg BUP, hvordan barnet bliver hørt

Det står i kildernePsykiatriloven § 1 stk. 4-6

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Patienter, der er fyldt 15 år, giver selv informeret samtykke til behandling, indlæggelse og ophold på psykiatrisk afdeling.«
Psykiatriloven § 1, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.«
Sundhedsloven § 17, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»For patienter under 15 år kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke til behandling, indlæggelse og ophold på psykiatrisk afdeling, jf. dog stk. 6.«
Psykiatriloven § 1, stk. 5 (åbner i et nyt vindue)
»Uanset det informerede samtykke efter stk. 5 foreligger der tvang, hvis patienter under 15 år ikke selv giver informeret samtykke til behandling.«
Psykiatriloven § 1, stk. 6 (åbner i et nyt vindue)

Fra 15 år bestemmer den unge selv hos lægen

Det siger loven
I skal stadig have besked
Gælder hos: Lægen og regionen, som BUP hører under

Når jeres barn er fyldt 15 år, giver den unge selv lov til behandling hos lægen og på hospitalet. I som forældre skal stadig have besked og være med. Den unge må selv se sin journal. Den unge bestemmer også selv, om lægen må sende oplysninger videre til andre. Tal sammen om, hvad I hver især gerne vil vide. Kan lægen se, at den unge ikke kan forstå, hvad et ja betyder, er det jer som forældre, der giver lov.

Næste skridt

Tal med den unge om samtykke

Det står i kilderneSundhedsloven § 17 stk. 1 og 3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.«
Sundhedsloven § 17, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»En patient, der er fyldt 15 år, er endvidere berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i §§ 36-39«
Sundhedsloven § 17, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»En patient, der er fyldt 15 år, kan desuden frabede sig, at der indhentes og videregives helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger«
Sundhedsloven § 17, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)

Dine rettigheder i sagen

Aktindsigt i din sag · Partshøring før afgørelse · …
17

Aktindsigt i din sag

Det siger loven
Du må se papirerne i jeres sag
Gælder hos: Skolen, kommunen og regionen

Når kommunen har en sag om jeres barn og skal sige ja eller nej til noget, har du ret til at se papirerne i sagen, og du skal ikke give en grund for at bede om dem. Bed om det hele, også beskeder, noter og mails om sagen. Kommunen skal svare dig inden 7 arbejdsdage. Kommunens interne notater kan de holde tilbage, men de fakta, der står i dem, skal du have.

Næste skridt

Bed om aktindsigt hos din kommune gennem borger.dk

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneForvaltningsloven §§ 9-16

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.«
Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører sagen, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.«
Forvaltningsloven § 9, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.«
Forvaltningsloven § 16, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Der stilles ikke efter offentlighedsloven nogen formkrav til en anmodning om aktindsigt, ligesom der ikke stilles noget krav om, at der gives en begrundelse for anmodningen.«
Folketingets Ombudsmand: #23 Aktindsigtsanmodninger (offentlighedsloven) (åbner i et nyt vindue)

Partshøring før afgørelse

Det siger loven
Du skal kunne svare, før de bestemmer
Gælder hos: Skolen, kommunen og regionen

Har kommunen oplysninger, der taler imod dig, og som du ikke kender, skal du se dem først. Så kan du svare, før de bestemmer. Bed om mere tid, hvis du har brug for det.

Næste skridt

Skriv et høringssvar

Det står i kilderneForvaltningsloven § 19

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.«
Forvaltningsloven § 19, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Hvis parten anmoder om at få fristen forlænget, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen.«
Folketingets Ombudsmand: #9 Partshøring (åbner i et nyt vindue)

Begrundelse og klagevejledning

Det siger loven
En besked skal forklare hvorfor og hvordan du klager
Gælder hos: Skolen, kommunen og regionen

Får du et skriftligt nej eller kun en del af det, du bad om, skal svaret forklare hvorfor, og kan du klage, skal det også stå, hvordan du gør. Får du svaret mundtligt, kan du bede om en skriftlig begrundelse inden 14 dage. Mangler begrundelsen, eller er den for tynd, kan svaret være ugyldigt. Som regel kan du klage, og det er gratis at klage til Ankestyrelsen.

Næste skridt

Tjek dit svar fra kommunen

Det står i kilderneForvaltningsloven §§ 22-25

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.«
Forvaltningsloven § 22 (åbner i et nyt vindue)
»Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.«
Forvaltningsloven § 23, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist.«
Forvaltningsloven § 25, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»I sager, hvor afgørelsen efter forvaltningslovens § 22 skal være ledsaget af en begrundelse, kan en afgørelse efter omstændighederne blive ugyldig, hvis begrundelsen helt mangler eller på afgørende punkter er ufyldestgørende.«
Folketingets Ombudsmand: #10 Begrundelse (åbner i et nyt vindue)
»Nej, det er gratis at klage til Ankestyrelsen.«
Ankestyrelsen: Spørgsmål og svar om klager (åbner i et nyt vindue)

Når det haster: bed skolen om at underrette

Det siger lovenNy fra 2024
Så skal kommunen se på sagen inden 24 timer
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Kan I ikke mere derhjemme, kan du bede skolen om at skrive til kommunen. Det hedder en underretning, og kommunen skal se på den inden 24 timer. Her ser de på, om barnet er i fare, og det er altså ikke hjælp inden 24 timer. Men sagen kommer i gang, og derfor er det en god idé også selv at skrive til kommunen, hvad I har brug for.

Næste skridt

Tal med skolelederen

Det står i kilderneBarnets Lov § 18

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at 1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov«
Barnets Lov § 133, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge.«
Barnets Lov § 136, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Hvis kommunalbestyrelsen har viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen screene for, om der er tale om følgende:«
Barnets Lov § 18, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Se underretninger om dit barn

Det siger lovenNy fra 2024
Når skolen har skrevet til kommunen
Gælder hos: Kommunens familieafdeling

Er skolen bekymret for dit barn, skal den skrive til kommunen, og det hedder en underretning. Skolen bør overveje at fortælle dig det, men den må godt skrive uden dit ja. Så skal kommunen som regel fortælle dig, hvad der står i den. Du kan også selv bede om aktindsigt og læse den. Går barnet i folkeskole og har 15 % eller mere ulovligt fravær i et kvartal, stopper kommunen børne- og ungeydelsen i et kvartal.

Næste skridt

Bed om aktindsigt

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneBarnets Lov § 133

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at 1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov«
Barnets Lov § 133, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Som udgangspunkt skal forældrene orienteres om indholdet af en underretning, som kommunen modtager.«
Vejledning om sagsbehandling efter barnets lov (delvejledning 2), pkt. 42 (åbner i et nyt vindue)
»Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal.«
Barnets Lov § 133, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal, jf. § 133, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for 1 kvartal.«
Barnets Lov § 134 (åbner i et nyt vindue)
»Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.«
Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Bestemmelsen indebærer ikke, at den, der underretter, skal indhente samtykke eller forsøge at indhente samtykke fra forældrene forud for en underretning, men den, der underretter, bør som udgangspunkt altid overveje, om forældrene vil skulle orienteres om, at underretningen foretages.«
Vejledning om sagsbehandling efter barnets lov (delvejledning 2), pkt. 21 (åbner i et nyt vindue)

Kommunens egen frist

Det siger loven
De skal sige, hvor lang tid sagen tager
Gælder hos: Kommunen

Kommunen skal selv sige, hvor lang tid en sag må tage. Du finder fristen på deres side. Fristen gælder, når du har søgt om hjælp. Kan kommunen ikke nå fristen, skal kommunen selv skrive til dig, hvornår du får svar. Hører du ikke noget, så skriv til jeres sagsbehandler og bed om en dato for svaret. Svarer kommunen stadig ikke, så skriv til chefen, eller til borgerrådgiveren, hvis kommunen har en, for borgerrådgiveren hjælper, når du ikke kan komme videre. Har du rykket uden at få svar, kan du klage til Folketingets Ombudsmand over, at kommunen ikke svarer.

Næste skridt

Mind dem om fristen

Det står i kilderneRetssikkerhedsloven § 3 stk. 2

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.«
Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service, barnets lov og ældreloven offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside.«
Retssikkerhedsloven § 3 a (åbner i et nyt vindue)
»Rykkerskrivelser fra parter, som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvad sagen beror på, og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge.«
Folketingets Ombudsmand: #11 Sagsbehandlingstid (åbner i et nyt vindue)
»Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.«
Kommunestyrelsesloven § 65 e, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Du kan klage over en myndigheds sagsbehandlingstid, selv om myndigheden endnu ikke har afgjort sagen. Du skal dog i første omgang selv rykke myndigheden for svar.«
Folketingets Ombudsmand: Før du sender din klage (åbner i et nyt vindue)

Klage til Ankestyrelsen

Det siger loven
Når du er uenig i kommunens svar
Beslutningstager: Kommunen og derefter Ankestyrelsen

Er du uenig i kommunens svar om støtte til dit barn, kan du klage over de fleste af dem inden 4 uger fra, du fik beskeden. Du sender først klagen til kommunen, og så ser de på svaret igen. Giver de dig ikke ret, sender de klagen videre. Er barnet fyldt 10 år, kan det selv klage over nogle af kommunens svar.

Næste skridt

Skriv en klage

Med et login hjælper Systemguide jer med hvert trin, hele vejen. Få et login

Det står i kilderneRetssikkerhedsloven § 60

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«
Retssikkerhedsloven § 67, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.«
Retssikkerhedsloven § 66, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.«
Retssikkerhedsloven § 66, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1.«
Barnets Lov § 145, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Når et ja ikke bliver til hjælp

Det siger loven
Kommunen skal give jer det, I har fået ja til
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Har I fået ja fra kommunen til hjælp, fx aflastning en weekend om måneden, så skal I også have den hjælp. Du er ikke den eneste, der står med et ja, som ikke er blevet til noget. Skriv til jeres sagsbehandler og til chefen, og bed om en dato for, hvornår I får hjælpen. Svarer kommunen ikke, når du har rykket, kan du klage til Folketingets Ombudsmand over, at du ikke får svar. Siger kommunen nu nej til hjælpen, er det et nyt svar, og det kan du klage over til Ankestyrelsen.

Næste skridt

Klag over, at kommunen ikke svarer, til Folketingets Ombudsmand

Det står i kilderneBarnets Lov § 12

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov.«
Barnets Lov § 12, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»I sager, der ikke er afgørelsessager, følger det således af god forvaltningsskik, at myndigheden i almindelighed bør bekræfte modtagelsen af henvendelser, hvis det ikke er muligt at svare inden for rimelig tid. […] Desuden bør rykkerskrivelser – når disse er rimeligt begrundet – besvares.«
Folketingets Ombudsmand: #11 Sagsbehandlingstid (åbner i et nyt vindue)
»Du kan klage over en myndigheds sagsbehandlingstid, selv om myndigheden endnu ikke har afgjort sagen. Du skal dog i første omgang selv rykke myndigheden for svar.«
Folketingets Ombudsmand: Før du sender din klage (åbner i et nyt vindue)
»Klage skal være indgivet inden et år efter, at forholdet er begået.«
Ombudsmandsloven § 13, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område […]«
Barnets Lov § 144, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Ret til bisidder eller fuldmagt

Det siger loven
Du må have en med — eller lade en anden føre sagen
Gælder hos: Kommunens familieafdeling

Har kommunen en sag om jeres barn, må du tage en person med til møderne, fx en ven, familie eller en frivillig, som kan tage noter og støtte dig. Du kan også give en anden fuldmagt til at føre sagen for dig. Dit barn har også ret til en bisidder, som barnet selv vælger, og som er fyldt 15 år, og Børns Vilkår kan sende en bisidder til dit barn. Har dit barn et handicap, kan du få gratis råd hos DUKH.

Næste skridt

Ring til DUKH

Det står i kilderneForvaltningsloven § 8

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.«
Forvaltningsloven § 8, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet eller den unge om retten efter 1. pkt.«
Barnets Lov § 6, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.«
Barnets Lov § 6, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunen kan også oplyse om, at Børns Vilkår tilbyder professionelle bisiddere til børn og unge, der eksempelvis ikke har en person i sit netværk som de kan eller ønsker at lade sig bistå af«
Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (delvejledning 1), pkt. 25 (åbner i et nyt vindue)
»På handicapområdet kan henvises til Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH, som yder gratis og uvildige rådgivningstilbud til borgere med handicap og deres pårørende.«
Vejledning om børn med funktionsnedsættelse efter barnets lov (delvejledning 6), pkt. 26 (åbner i et nyt vindue)

Forberedelse af overgangen til voksenlivet

Det siger loven
Kommunen skal gå i gang, når din unge fylder 16
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Når din unge fylder 16 år, skal kommunen gå i gang med at gøre klar til voksenlivet, hvis den unge får støtte for et varigt handicap eller en langvarig lidelse. Det gælder også, når kun du får hjælp på grund af den unges handicap, fx til ekstra udgifter eller tabt løn, for den hjælp stopper, når den unge fylder 18. Kommunen skal være færdig, så hjælpen kan starte, lige når den unge fylder 18. Den unge og du skal være med til at lægge planen.

Næste skridt

Bed om et overgangsmøde sammen med den unge

Det står i kilderneBarnets Lov §§ 122-123

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal, når en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager støtte efter denne lov, fylder 16 år, påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet.«
Barnets Lov § 122, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Forberedelsen efter § 122 skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre.«
Barnets Lov § 123, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.«
Barnets Lov § 123, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.«
Barnets Lov § 87, stk. 1, 1. pkt. (åbner i et nyt vindue)

Det har Ankestyrelsen slået fast

Tabt arbejdsfortjeneste stopper, når jeres barn fylder 18 år. Tal derfor i god tid med jeres unge og med kommunen om den hjælp, der kan komme bagefter.

Afgørelsen er fra tiden før Barnets Lov, men den gælder stadig.

»Retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører, når barnet fylder 18 år.«
Ankestyrelsens principafgørelse 45-14 (åbner i et nyt vindue)

Undersøgelsen skal være færdig på 4 måneder

Det siger loven
Når kommunen undersøger jeres situation
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Laver kommunen en børnefaglig undersøgelse, skal den være færdig inden 4 måneder. Fristen løber fra den dag, kommunen hørte om barnets behov. Kan de ikke nå det, skal de lave en foreløbig vurdering. Du kan skrive og spørge, hvor langt de er.

Næste skridt

Mind dem om fristen

Det står i kildenBarnets Lov § 20 stk. 3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.«
Barnets Lov § 20, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)

Barnets ret til at blive hørt

Det siger lovenNy fra 2024
Dit barn må selv sige sin mening
Gælder hos: Kommunens familieafdeling

Dit barn har ret til at sige sin mening, før kommunen bestemmer noget, og det gælder uanset alder. Fra 10 år er dit barn også selv part i sager om fx støtte og anbringelse, og så kan dit barn selv klage. Kommunen kan tale med dit barn uden dig, hvis det er bedst for barnet, men du kan bede om at se referatet. Dit barn må også gerne sige nej til at tale med kommunen. Så skal kommunen finde barnets mening på en anden måde, fx med et skema, en tegning eller gennem en voksen, barnet er trygt ved.

Det står i kilderneBarnets Lov § 5

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser i følgende sager: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1. 2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33. 3) Børne- og ungepålæg efter § 39. 4) Anbringelse uden for hjemmet efter § 46. 5) Valg af anbringelsessted efter § 52. 6) Behandling og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2. 7) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1. 8) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-5. 9) Ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år. 10) Sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148 og 151.«
Barnets Lov § 3 (åbner i et nyt vindue)
»Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.«
Barnets Lov § 5, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Kravet om samtaler og anden direkte kontakt i stk. 3 kan i helt særlige tilfælde helt eller delvis fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis.«
Barnets Lov § 5, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Barnets alder, modenhed eller evt. fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse kan som udgangspunkt ikke i sig selv begrunde en undladelse af at tilvejebringe og inddrage barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker i sager efter loven.«
Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (delvejledning 1) (åbner i et nyt vindue)
»barnet eller den unge har dog i alle tilfælde ret til at afslå at udtale sig i den konkrete sag, hvis de ikke ønsker det. Myndighederne må i så fald tilvejebringe barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker på anden vis.«
Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (delvejledning 1), pkt. 19 (åbner i et nyt vindue)
»Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.«
Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Det har Ankestyrelsen slået fast

Søger I om penge, skal jeres barn som regel ikke tale med kommunen. Men kan svaret påvirke, hvordan jeres barn har det, skal kommunen høre jeres barn.

»Kravet om inddragelse af barnet eller den unge gennem direkte kontakt gælder som udgangspunkt ikke, når kommunen træffer beslutninger eller afgørelser, som udelukkende handler om barnets eller den unges forældres økonomiske forhold.«
Ankestyrelsens principmeddelelse 3-26 (åbner i et nyt vindue)

Ungeplan, når jeres unge fylder 16

Det siger loven
En plan, der ser frem mod livet som voksen
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Får jeres unge hjælp fra kommunen efter Barnets Lov, fx en fast kontaktperson, skal kommunen tage stilling til, om der skal laves en ungeplan, når den unge fylder 16 år. Planen skal bygge på det, den unge selv ønsker, og både den unge og I skal være med til at sætte målene. Planen skal også se frem mod livet som voksen, fx uddannelse og job. Spørg kommunen sammen med jeres unge, om der kommer en ungeplan, og hvem der laver den.

Næste skridt

Spørg om ungeplanen sammen med jeres unge

Det står i kilderneBarnets Lov §§ 108-109

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde:«
Barnets Lov § 108, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Når en ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91, fylder 16 år.«
Barnets Lov § 108, stk. 1, nr. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag.«
Barnets Lov § 109, stk. 1, 1. pkt. (åbner i et nyt vindue)
»De konkrete mål skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov og overgangen til voksenlivet, herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse. Kommunalbestyrelsen skal inddrage den unge og forældrene i formuleringen af målene.«
Barnets Lov § 109, stk. 1, 3.-4. pkt. (åbner i et nyt vindue)

Det skal I tale om, før jeres unge fylder 18

Det siger loven
Fuldmagt, værge og hvem der må hjælpe den unge
Gælder hos: Skolen, kommunen og regionen

Når jeres unge fylder 18 år, har I ikke længere forældremyndigheden. Vil jeres unge gerne have, at I stadig hjælper, kan den unge give jer en digital fuldmagt på borger.dk, så I kan hjælpe med bestemte ting på nettet. Den unge kan også bede kommunen om, at I er med i sagen. Kan jeres unge på grund af sin sygdom eller sit handicap ikke selv klare sine ting, kan I søge om en værge hos Familieretshuset. I kan tidligst søge et halvt år før jeres unge fylder 18 år. Tal med jeres unge om, hvad den unge selv vil, i god tid før 18-årsdagen.

Næste skridt

Tal med jeres unge om, hvem der må hjælpe og læs om fuldmagt på borger.dk

Det står i kilderneForvaltningsloven § 8

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.«
Forældreansvarsloven § 1 a (åbner i et nyt vindue)
»Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.«
Forvaltningsloven § 8, stk. 1, 1. pkt. (åbner i et nyt vindue)
»Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.«
Værgemålsloven § 5, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Du kan tidligst søge om værgemål 6 måneder før personen fylder 18 år.«
Familieretshuset: Hvis du vil søge værgemål (åbner i et nyt vindue)
»Herudover bør kommunen i forbindelse med forberedelsen tilbyde en drøftelse med den unge og forældrene om forældrenes eventuelle fremtidige rolle i den unges dialog med myndighederne. I denne sammenhæng er det relevant at orientere den unge og forældrene om reglerne vedrørende værgemål, fuldmagt og bisidder-rollen eller andre forhold, der findes relevante i det konkrete tilfælde.«
Vejledning om ungestøtte efter barnets lov (delvejledning 5), pkt. 91 (åbner i et nyt vindue)

Hvad skal hjælpen føre til, og hvor længe?

Det siger loven
Svaret fra kommunen skal sige det
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Når kommunen giver jer hjælp, fx aflastning eller dagbehandling, skal svaret sige, hvad hjælpen skal føre til, og hvor længe den ventes at vare. Står det ikke i svaret, så spørg kommunen. Inden for 3 måneder skal kommunen også tage stilling til, om der skal laves en plan med mål for jeres barn. Laver kommunen planen, skal I og jeres barn være med til at skrive målene.

Næste skridt

Spørg kommunen om formålet og planen

Det står i kilderneBarnets Lov § 32 stk. 3, § 91 stk. 1 og § 92 stk. 1

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Ved en afgørelse efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vælge den eller de støttende indsatser, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges særlige behov for støtte. Afgørelsen skal angive formålet med indsatsen og den forventede varighed.«
Barnets Lov § 32, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal, når der træffes afgørelse om indsatser efter § 32, stk. 1, tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan, jf. dog § 108. Planen skal i givet fald foreligge, senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om en indsats.«
Barnets Lov § 91, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Barnets plan, jf. § 91, skal indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen eller anbringelsen efter § 32, stk. 3, § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 2. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns eller den enkelte unges ønsker og behov, og kommunalbestyrelsen skal inddrage barnet eller den unge og forældrene i formuleringen af målene.«
Barnets Lov § 92, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)

Kommunen skal følge op på hjælpen

Det siger loven
Første gang senest 3 måneder efter, at hjælpen er startet
Beslutningstager: Kommunens familieafdeling

Har I fået hjælp fra kommunen, fx aflastning eller dagbehandling, skal kommunen holde øje med, hvordan jeres barn har det. Første gang skal være senest 3 måneder efter, at hjælpen er sat i gang. Her skal kommunen spørge til, hvad jeres barn selv vil. Vil kommunen ændre planen for jeres barn, skal den så vidt muligt have et ja fra både jer og den unge, når den unge er fyldt 15. Kommunen skal også sige til jer, hvordan og hvorfor den vil følge op igen.

Næste skridt

Spørg sagsbehandleren, hvornår kommunen følger op

Det står i kilderneBarnets Lov § 95 stk. 1-3

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Kommunalbestyrelsen skal løbende følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling eller de kommende forældres forhold, når der er iværksat en indsats efter §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 i denne lov eller et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
Barnets Lov § 95, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Opfølgningen efter stk. 1 skal første gang finde sted på det tidligste af følgende tidspunkter: 1) Når afdækningen eller undersøgelsen, som er foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4, eller en anbringelse efter §§ 46 eller 143, af barnets eller den unges behov efter §§ 19, 20, 25 eller 26 er afsluttet. 2) 3 måneder efter iværksættelse af indsatsen.«
Barnets Lov § 95, stk. 2 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den første opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets eller den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet eller den unge og forældrene.«
Barnets Lov § 95, stk. 3 (åbner i et nyt vindue)
»Beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.«
Barnets Lov § 95, stk. 6 (åbner i et nyt vindue)

Dit barn må have sin egen bisidder

Det siger loven
En voksen, barnet selv vælger, med til møder
Gælder hos: Kommunens familieafdeling

Har kommunen en sag om jeres barn, må barnet selv have en bisidder med. Det er en person på mindst 15 år, som barnet stoler på, fx en ven af familien, en træner eller en fra Børns Vilkår. Kommunen skal fortælle barnet om det. Tal med barnet om, hvem det kunne være, og sig det så til kommunen sammen.

Næste skridt

Tal med dit barn om en bisidder

Det står i kilderneBarnets Lov § 6

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet eller den unge om retten efter 1. pkt.«
Barnets Lov § 6, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.«
Barnets Lov § 6, stk. 4 (åbner i et nyt vindue)
»Kommunen kan også oplyse om, at Børns Vilkår tilbyder professionelle bisiddere til børn og unge, der eksempelvis ikke har en person i sit netværk som de kan eller ønsker at lade sig bistå af«
Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (delvejledning 1), pkt. 25 (åbner i et nyt vindue)

Dig som forælder

Når du og barnets anden forælder er uenige om hjælpen
1

Når du og barnets anden forælder er uenige om hjælpen

I kan søge
Fx når den anden forælder ikke vil sige ja til BUP
Beslutningstager: Familieretshuset

Mange forældre tror, at det er nok, at barnet bor hos dem, men har I fælles forældremyndighed, skal I som regel begge sige ja, før lægen kan henvise til BUP. Fra 15 år kan barnet selv sige ja. Siger den anden forælder nej eller svarer ikke, kan Familieretshuset give jer gratis råd, også dig alene. Bor I hvert sit sted, kan kommunen i nogle sager give barnet hjælp, fx hos en psykolog, selv om kun den ene siger ja. Du kan også søge om forældremyndigheden alene og om en midlertidig afgørelse, mens sagen kører. Den fælles forældremyndighed ophæves kun, hvis I ikke kan samarbejde om barnet.

Næste skridt

Få gratis råd om jeres barn hos Familieretshuset

Det står i kilderneForældreansvarsloven §§ 3, 11 og 26

Her står ordene, som de står i kilden. Du kan kopiere dem og sende dem til skolen eller kommunen.

»Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at en henvisning til en børnepsykiatrisk udredning som udgangspunkt kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, da der er tale om en væsentlig beslutning vedrørende forhold i et barns daglige liv, der ikke har dagligdags karakter.«
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (stpk.dk): afgørelse om henvisning til børnepsykiatrisk udredning (åbner i et nyt vindue)
»En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.«
Sundhedsloven § 17, stk. 1 (åbner i et nyt vindue)
»Rådgivningen er for alle forældre, der ikke er sammen. Den er tænkt til jer begge. Men selvom rådgivningen er til jer begge, kan den ene af jer også få hjælp alene.«
Familieretshuset: børnesagkyndig rådgivning (åbner i et nyt vindue)
»Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor to forældremyndighedsindehavere ikke bor sammen, og kun den ene giver samtykke til, at et hjemmeboende barn eller en ung, der har behov for f.eks. psykologhjælp, uden at der dog er grundlag for en anbringelse uden for hjemmet.«
Vejledning om støttende indsatser efter barnets lov (delvejledning 3), pkt. 82 (åbner i et nyt vindue)
»Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om forældremyndigheden, træffes der afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Dette gælder dog ikke i sager omfattet af § 4 a.«
Forældreansvarsloven § 11 (åbner i et nyt vindue)
»Under en sag om forældremyndighed kan den myndighed, der behandler sagen, efter anmodning bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl.«
Forældreansvarsloven § 26, stk. 1, 1. pkt. (åbner i et nyt vindue)